Friday, November 03, 2006

1990: Hvordan jeg blev ansat i Oracle

Efter 3 1/2 år i Sparekassen SDS var det blevet året 1990, og pludselig skulle Andelsbanken (en solid, lille bank), Piratbanken (en stor, aggressiv bank der kørte lige på kanten med store, farlige lån) og SDS (med flest kunder af alle pengeinstitutter og en stor pengetank og begrænsninger i, hvad de måtte foretage sig) slås sammen til Unibank.

Logoet var en enhjørning, som dog af folkeviddet internt i banken (dvs. Mogens Egan) blev beskrevet som en ged, der havde fået et spyd i panden. Mottoen var "Sammen er vi bedst", men igen pga. logoet blev det meget hurtigt udødeliggjort til "Sammen er vi hest", og det bruges sjovt nok stadig i det danske sprog uden at nogen kan huske hvorfor.

De pop-smarte reklame-folk der havde lavet logoet pralede af, at det ikke var så firkantet og kedeligt som andre logoer, hvilket fik en ret stor biks til at gå i pressen og fortælle, at de lige havde fået lavet et firkantet og kedeligt logo af selvsamme firma, og at det havde kostet dem en formue :-).

På EDB-siden (det her var før EDB blev til IT) blev der nedsat en masse udvalg - over 30 - med deltagere fra de tre institutter (og nogle gange også fra Sparekassernes Data Center). Jeg var med i et par stykker. Mønstret blev ret hurtigt klart:

Andelsbankens repræsentanter, der havde døjet med noget gammelt IBM-skrammel sagde: "Bare det ikke skal være vores system, så er vi ligeglade". SDS'erne sagde "Må det bedste system vinde" og Piratbankens aggressive hvidskjorter sagde "Vores er det absolut bedste og intet andet kan bruges."

Der tegnede sig derfor et meget trist billede for en EDB-mand, nemlig at vi i Unibank skulle til at bruge de elendige og gammeldags systemer, som de havde brugt i Piratbanken. Istedet for relationsdatabaser ville man bruge SAS, man ville skifte til IBM's ubrugelige Token Ring-netværk (også kaldet Tåbelig Ring-netværk), og sådan kunne jeg blive ved.

Jeg syntes ikke det lød sjovt. Det gjorde ingen. At historien endte på en nogenlunde måde vender jeg tilbage til.

På det tidspunkt udgav jeg med jævne mellemrum et blad for den danske Oracle-brugergruppe (OUG/DK). Bladet hed Oraklet og bestod for det meste af en masse artikler fra interne kilder hos Oracle, som jeg fik lov til at kopiere mens Oracle's support-chef Jannik Ohl kiggede den anden vej. Det var ikke superfølsomme oplysninger, men god teknisk information - det var bare ikke god kotyme dengang hos Oracle, at man gav sådan noget information til folket. Men det blæste Jannik på, og det er bare en af årsagerne til, at jeg synes han er en helt.

OUG/DK havde Mogens Egan fået ideen til helt tilbage i 1987 tror jeg, og så stiftede vi den sammen med en masse af de gode, gamle gutter fra DSB, DDE og andre steder, hvor man brugte Oracle. Mogens og jeg skiftedes til at være formand og næstformand i de første mange år iøvrigt. Det var Mogens' ide at bruge SDS' Fiskeklubs regler for OUG/DK. Derfor stod der i begyndelsen i vedtægterne, at man kunne ekskluderes for usportslig optræden, hvilket jeg synes alle foreninger skulle have stående i deres paragraffer.

Nå, men efter et møde i OUG/DK, som iøvrigt blev afholdt i PKA's tidligere bygning i nærheden af Teknikerbyen i Virum under ledelse af den fantastiske Tove Horn (også kaldet MS Horn), fulgtes jeg med Jannik i hans bil ud til Oracle for at samle information til næste nummer af Oraklet.

Så fortalte jeg ham om den håbløse situation i Unibankus, og han spurgte om jeg ville arbejde under ham i Support. Det ville jeg gerne. Så strikkede jeg et håbløst CV sammen og det var stort set det.

MEN: I de 3 1/2 år vi havde været kunder hos Oracle havde Mogens og jeg fået ry for at være nogle værre bøller. Vi var nok også temmelig grove til tider (f.eks. dengang vi medbragte en meget, meget stor slagboremaskine til et møde med SDS' account manager Torben Haase og placerede den midt på det fine mødebord og sagde "Lad os så komme igang").

Der var derfor kun tre personer der var stærkt imod at Jannik ansatte mig:

- Jørgen Balle - stifter af Oracle Danmark og administrerende direktør.
- Benny Guld - salgsdirektør.
- Klaus Holse Andersen - servicedirektør (dvs. chef for support, uddannelse og konsulentforretningen).

På trods af deres protester valgte Jannik at ansætte mig:

* Jeg blev dog vistnok den første, der fik to måneders prøvetid istedet for én.

* Jannik fortalte mig også at de tre ovennævnte herrer var imod min ansættelse, så jeg ligesom var klar over det.

* Så skete der efter den første måneds prøvetid dét, at min daværende kone gik og tog barnet med sig - uden varsel.

* Og rent fagligt gik det hurtigt op for mig, at jeg kun vidste noget om Oracle version 5, mens resten af Danmark var skiftet til den totalt anderledes version 6.

Jeg havde med andre ord nok at se til i min prøvetid hos Oracle.

Men det gik. Jeg blev fastansat hos leverandøren, og der blev jeg i 10 år - fra september 1990 til oktober 2000.

Derfor er Jannik stadig min store helt, og jeg kalder ham stadig 'chef'. Han er et fantastisk menneske.

Benny Guld kom hen til mig nogle år senere i en bar ved et brugergruppemøde, og efter en hyggelig snak om døtre og skilsmisser fortalte han mig, at han havde været imod min ansættelse, men at han var blevet glad for at have mig i firmaet. Det synes jeg var pænt af ham.

0 Comments:

Post a Comment

<< Home