RHK: Hvordan vi startede JOM Consult
Årstallet kan jeg ikke huske, men jeg flyttede ind på RHK (Rigshospitalets Kollegium) i 1984, så det har nok været deromkring.
Et opslag på tavlen i RHK's lobby fortalte, at Farmakologisk Institut søgte frivillige til nogle forsøg. Jeg passede på beskrivelsen, fordi jeg havde astma-eksem, så jeg meldte mig.
Det blev til en del besøg på det hyggelige institut (en gammel villa med tilbygninger), hvor jeg hver gang fik en 50'er udbetalt fra en cigarkasse og fik tappet noget blod.
Jeg lærte nogle grundlæggende ting af forskerne på instituttet, og det viser vel bare, at man nogle gange skal søge hen til sådan nogle typer istedet for bare at gå til sin praktiserende læge :-) .
For det første fik jeg at vide af dem, at jeg var meget allergisk overfor hund og ikke særligt allergisk overfor kat.
Jeg fortalte dem så, at de havde misforstået det: Det var lige omvendt.
Nej, sagde de, og viste mig nogle kurver baseret på blodprøver, der klart viste, at de havde ret. Men rent PSYKISK reagerede jeg altid stærkest overfor katte og ikke særligt stærkt overfor hunde (hvis overhovedet).
Så lærte jeg dét om mig selv, og det var egentlig godt. Siden har jeg ikke haft helt de samme problemer med at være i stue med katte, omend jeg stadig godt kan nyse efter et stykke tid.
Den anden ting lærte jeg af instituttets leder (har desværre glemt hans navn) som en dag under en debat om mælk sagde "Jamen, mælk er jo ikke en drik for voksne mennesker".
Forklaringen er, at det eneste man kan få ud af mælk er lidt kalk, og det får vi alligevel via maden - det er én stor omgang marketingsfup fra industrien (landbruget m.fl.) og det værste er, at det er usundt for en masse mennesker, grundet laktose/laktase-problematikken. Negre kan f.eks. ikke tåle komælk overhovedet. Mange asiater ej heller - derfor er gedemælk i høj kurs disse steder, fordi de ikke giver allergi.
Vi bør generelt aldrig indtage komælkeprodukter. De er fedende for mange, usunde for mange - og det giver allergi hos en masse børn og unge. I det hele taget synes jeg det er en underlig tanke, at vi absolut skal sutte på patter på andre pattedyr. Vi bør nok holde os til vore egne.
Siden har jeg jævnligt læst en masse, der støtter disse synspunkter, men aldrig noget om, at det vitterligt skulle være sundt for mennesker at drikke ting fra en kos patter. Det er forfærdeligt, at staten ikke tør skride ind mod tåbeligheder som at gravide skal drikke komælk og andre fuldstændigt forkerte påstande. En undersøgelse i Ugeskrift for Læger for ikke så længe siden dokumenterede også, at selv argumentet med kalk var noget vrøvl, fordi vi får så rigeligt af det i maden.
Nå, men det var nogle gode folk på instituttet. En dag spurgte de, om jeg kendte noget til computere. Næh, ikke så meget. Men de havde jo fået en masse Olivetti M24-PC'ere, og de ville gerne finde ud af, hvordan man brugte dem.
Jeg fik en idé.
Jeg fik hjem på køkkenet og snakkede med Ole Erecius (der kunne lidt af hvert med computere) og Jakob Christfort (der kunne alt med computere).
Jacob var (og er) noget af en begavelse. Jeg fik ham mange år senere ind i Oracle, og han er noget meget stort i Oracle USA nu om dage, og lever lykkeligt og i sus og dus i Californien.
Dengang var han meget ung og havde først gang i en uddannelse på DTH (som DTH hed dengang), og senere på Datalogisk Institut, og han fik altid top-karakterer. Et år eller to senere lavede han så også lige sit eget firma sammen med sin storebror, og jeg mener også der lige blev tid til noget HD-væsen.
Men Jakob og Ole var med på, at vi skulle undervise på Farmakologisk Institut. Og hvad var mere nærliggende end at kalde firmaet JOM Consult (Jacob, Ole, Mogens) I/S?
Jeg gik ned på Posthuset og indregistrerede verdensfirmaet. Det findes sikkert stadig et sted i arkiverne.
I de næste mange uger underviste vi (fortrinsvist Jacob) de ansatte på instituttet, og til gengæld blev vi betalt i disketter. Jeps, de kunne købe 5 1/2 tomme disketter relativt billigt og i store mængder, og vi manglede dem altid.
Så vores løn blev simpelthen udbetalt i rigtigt mange disketter.
Det var det eneste vi nogen sinde lavede i JOM Consult. Men sjovt var det.
Et opslag på tavlen i RHK's lobby fortalte, at Farmakologisk Institut søgte frivillige til nogle forsøg. Jeg passede på beskrivelsen, fordi jeg havde astma-eksem, så jeg meldte mig.
Det blev til en del besøg på det hyggelige institut (en gammel villa med tilbygninger), hvor jeg hver gang fik en 50'er udbetalt fra en cigarkasse og fik tappet noget blod.
Jeg lærte nogle grundlæggende ting af forskerne på instituttet, og det viser vel bare, at man nogle gange skal søge hen til sådan nogle typer istedet for bare at gå til sin praktiserende læge :-) .
For det første fik jeg at vide af dem, at jeg var meget allergisk overfor hund og ikke særligt allergisk overfor kat.
Jeg fortalte dem så, at de havde misforstået det: Det var lige omvendt.
Nej, sagde de, og viste mig nogle kurver baseret på blodprøver, der klart viste, at de havde ret. Men rent PSYKISK reagerede jeg altid stærkest overfor katte og ikke særligt stærkt overfor hunde (hvis overhovedet).
Så lærte jeg dét om mig selv, og det var egentlig godt. Siden har jeg ikke haft helt de samme problemer med at være i stue med katte, omend jeg stadig godt kan nyse efter et stykke tid.
Den anden ting lærte jeg af instituttets leder (har desværre glemt hans navn) som en dag under en debat om mælk sagde "Jamen, mælk er jo ikke en drik for voksne mennesker".
Forklaringen er, at det eneste man kan få ud af mælk er lidt kalk, og det får vi alligevel via maden - det er én stor omgang marketingsfup fra industrien (landbruget m.fl.) og det værste er, at det er usundt for en masse mennesker, grundet laktose/laktase-problematikken. Negre kan f.eks. ikke tåle komælk overhovedet. Mange asiater ej heller - derfor er gedemælk i høj kurs disse steder, fordi de ikke giver allergi.
Vi bør generelt aldrig indtage komælkeprodukter. De er fedende for mange, usunde for mange - og det giver allergi hos en masse børn og unge. I det hele taget synes jeg det er en underlig tanke, at vi absolut skal sutte på patter på andre pattedyr. Vi bør nok holde os til vore egne.
Siden har jeg jævnligt læst en masse, der støtter disse synspunkter, men aldrig noget om, at det vitterligt skulle være sundt for mennesker at drikke ting fra en kos patter. Det er forfærdeligt, at staten ikke tør skride ind mod tåbeligheder som at gravide skal drikke komælk og andre fuldstændigt forkerte påstande. En undersøgelse i Ugeskrift for Læger for ikke så længe siden dokumenterede også, at selv argumentet med kalk var noget vrøvl, fordi vi får så rigeligt af det i maden.
Nå, men det var nogle gode folk på instituttet. En dag spurgte de, om jeg kendte noget til computere. Næh, ikke så meget. Men de havde jo fået en masse Olivetti M24-PC'ere, og de ville gerne finde ud af, hvordan man brugte dem.
Jeg fik en idé.
Jeg fik hjem på køkkenet og snakkede med Ole Erecius (der kunne lidt af hvert med computere) og Jakob Christfort (der kunne alt med computere).
Jacob var (og er) noget af en begavelse. Jeg fik ham mange år senere ind i Oracle, og han er noget meget stort i Oracle USA nu om dage, og lever lykkeligt og i sus og dus i Californien.
Dengang var han meget ung og havde først gang i en uddannelse på DTH (som DTH hed dengang), og senere på Datalogisk Institut, og han fik altid top-karakterer. Et år eller to senere lavede han så også lige sit eget firma sammen med sin storebror, og jeg mener også der lige blev tid til noget HD-væsen.
Men Jakob og Ole var med på, at vi skulle undervise på Farmakologisk Institut. Og hvad var mere nærliggende end at kalde firmaet JOM Consult (Jacob, Ole, Mogens) I/S?
Jeg gik ned på Posthuset og indregistrerede verdensfirmaet. Det findes sikkert stadig et sted i arkiverne.
I de næste mange uger underviste vi (fortrinsvist Jacob) de ansatte på instituttet, og til gengæld blev vi betalt i disketter. Jeps, de kunne købe 5 1/2 tomme disketter relativt billigt og i store mængder, og vi manglede dem altid.
Så vores løn blev simpelthen udbetalt i rigtigt mange disketter.
Det var det eneste vi nogen sinde lavede i JOM Consult. Men sjovt var det.
0 Comments:
Post a Comment
<< Home