Saturday, July 17, 2010

RHK: En anderledes måde at klare opvasken på

Mens jeg boede på RH-kollegiet (fra 1984 til 1986) viste et køkken (jeg tror det var 4A) nye veje med hensyn til at ordne opvasken.

Man indførte nemlig det system, at man IKKE skulle vaske op efter sig, men derimod skulle stille det beskidte bestik og tallerkner mv. hen i vasken. Så kunne man i stedet vaske det af, som man skulle bruge, når man havde brug for det.

Det var jo meget snedigt, men havde visse små-ulemper.

Faktisk blev det for meget for en lægestuderende herre, som en dag blev så irriteret, at han simpelthen smed det hele ud i affaldsskakten. Og det har nok ikke overlevet faldet fra fjerde.

Så var de lidt nede på minimums-udstyr på det køkken i et stykke tid, og jeg tror også de gik tilbage til det traditionelle system med at vaske op EFTER sig i stedet for at vaske op FØR sig :-).

mvh.

Mogens

0 Comments:

Post a Comment

<< Home