Da jeg prøvede at kvæle Muhamed...
Den her historie kom jeg i tanke om, fordi Lisbeth Zornig startede en debat på Facebook om kriminel lavalder, mv. Den indeholder et grimt ord eller to, bare så I er advaret :-).
For nogle år siden (on a dark and stormy night) så jeg to knægte (med tyrkisk baggrund, skulle det vise sig, men det var jeg Græsk-Katolsk ligeglad med), der var igang med at ødelægge noget vejmateriel udfor en fritidsinstitution i min by Måløv.
Jeg gik hen til dem og sagde til dem, at de skulle stoppe. Det ville de ikke (ca. 12 år gamle). Så råbte jeg sådan lidt sergentagtigt (man har vel lidt fordel af sin militærbaggrund :-) ) ad dem, og så stoppede de.
Så beordrede jeg dem til at sætte tingene tilbage hvor de havde stået (de havde smidt afspærringsting ned i hullet), og det gjorde de så....
Og så gik jeg. Hvorpå en af dem (Mohammed, viste det sig senere at han hed) begyndte at råbe virkeligt stygge ting efter mig (mere om det senere). Og blev ved. Og ved. Til sidst greb jeg ham i kraven og bakkede ham to meter baglæns ind i en hæk og råbte til ham, at han skulle tie stille.
Lige dér dukkede en rar mand fra institutionen op (det viste sig, at de voksne holdt julefrokost dér den aften) og råbte ad mig: "Hvad laver du mand?! Slip ham! Er du racist eller hvad?!" Øh. Jeg prøvede at forklare ham, hvad sammenhængen var, men han ville bare have, at jeg slap stakkels Muhammed. Hvilket jeg gjorde. Og så gik jeg ellers ned til Jytte, som ejer den lokale restaurant for at få en kop kaffe (mens Muhamed blev ved med at følge efter og råbe grove ting efter mig).
5-10 minutter senere stod to store, tyrkiske mænd i 20'erne inde ved mit bord hos Jytte og sagde jeg skulle komme udenfor. Dét stod nemlig 10 andre, som ville banke mig, fordi jeg havde taget kvælertag på Muhamed. Jeg sagde nej, og blev siddende og de to mænd blev forvist af en tjenerpige på 17, der ikke var specielt bange, må man sige.
Kort efter dukkede min ven TømrerTorbens søn Nick op med et brækjern i inderlommen og satte sig ved siden af mig og sagde, at han havde hørt om forsamlingen udenfor, og han var straks gået hen til dem og sagt, at han var på min side, bare så de ligesom vidste det. En af de forsamlede var bror til ham, der tjente 25.000 kroner på at knalde en billiard-kugle i hovedet på Thorsen i fængslet, iøvrigt (dusøren var udsat af HA), og de andre var også - ifølge Nick - nogle grimme fyre.
Nick kunne også fortælle, at ham fyren fra institutionen stod udenfor og snakkede tyrkerne efter munden sammen med en kvindelig pædagog i begyndelsen af 20'erne - de stod og sagde til tyrkerne, at de godt kunne forstå, at de var sure på mig, og at det var synd for Muhammed.
Nå, jeg ringede til Politiet og de fulgte mig pænt hjem og jeg satte mig til at se TV.
Så ringede telefonen. Hemmeligt nummer. Og han ville ikke sige hvem han var, men til sidst fik jeg ham til at indrømme, at han var Muhammes far. "Du skal ikke tage kvælertag på min søn", blev han ved med at sige, og jeg kunne høre Muhammed snakke løs i baggrunden på tyrkisk.
"Du er altså Muhammes far", sagde jeg så. "Så er det dig, der skal kneppe mig i røven, kan jeg forstå på Muhammed?".
Stilhed. Selv Muhammed var nu helt stille i baggrunden.
Jeg fortsatte: "Jeg kan også forstå, at det er dig, der skal slå hele min familie ihjel, for det sagde Muhammed også til mig."
Stilhed. Og så endelig: "Sådan skal min søn ikke tale til nogen."
Jeg: "Nej, men det gjorde han altså. Du er velkommen til at komme og besøge mig sammen med Muhammed så vi kan snakke om det - jeg giver gerne en kop kaffe."
Han: "Nej, det er ikke nødvendigt. Det stopper her."
Og siden har jeg intet hørt. Udover at institutionen indkaldte mig til et møde for at fortælle mig, at jeg ikke skulle tage kvælertag på stakkels, lille, uskyldige Muhammed, fordi jeg klagede over de to pædagogers håndtering af situation og deres medvirken til ophidselse af gemytterne udenfor restauranten.
Fortæl mig én gang til, at vores system med tidlig indsats og forståelse og indleven hjælper på de her knægte.
For nogle år siden (on a dark and stormy night) så jeg to knægte (med tyrkisk baggrund, skulle det vise sig, men det var jeg Græsk-Katolsk ligeglad med), der var igang med at ødelægge noget vejmateriel udfor en fritidsinstitution i min by Måløv.
Jeg gik hen til dem og sagde til dem, at de skulle stoppe. Det ville de ikke (ca. 12 år gamle). Så råbte jeg sådan lidt sergentagtigt (man har vel lidt fordel af sin militærbaggrund :-) ) ad dem, og så stoppede de.
Så beordrede jeg dem til at sætte tingene tilbage hvor de havde stået (de havde smidt afspærringsting ned i hullet), og det gjorde de så....
Og så gik jeg. Hvorpå en af dem (Mohammed, viste det sig senere at han hed) begyndte at råbe virkeligt stygge ting efter mig (mere om det senere). Og blev ved. Og ved. Til sidst greb jeg ham i kraven og bakkede ham to meter baglæns ind i en hæk og råbte til ham, at han skulle tie stille.
Lige dér dukkede en rar mand fra institutionen op (det viste sig, at de voksne holdt julefrokost dér den aften) og råbte ad mig: "Hvad laver du mand?! Slip ham! Er du racist eller hvad?!" Øh. Jeg prøvede at forklare ham, hvad sammenhængen var, men han ville bare have, at jeg slap stakkels Muhammed. Hvilket jeg gjorde. Og så gik jeg ellers ned til Jytte, som ejer den lokale restaurant for at få en kop kaffe (mens Muhamed blev ved med at følge efter og råbe grove ting efter mig).
5-10 minutter senere stod to store, tyrkiske mænd i 20'erne inde ved mit bord hos Jytte og sagde jeg skulle komme udenfor. Dét stod nemlig 10 andre, som ville banke mig, fordi jeg havde taget kvælertag på Muhamed. Jeg sagde nej, og blev siddende og de to mænd blev forvist af en tjenerpige på 17, der ikke var specielt bange, må man sige.
Kort efter dukkede min ven TømrerTorbens søn Nick op med et brækjern i inderlommen og satte sig ved siden af mig og sagde, at han havde hørt om forsamlingen udenfor, og han var straks gået hen til dem og sagt, at han var på min side, bare så de ligesom vidste det. En af de forsamlede var bror til ham, der tjente 25.000 kroner på at knalde en billiard-kugle i hovedet på Thorsen i fængslet, iøvrigt (dusøren var udsat af HA), og de andre var også - ifølge Nick - nogle grimme fyre.
Nick kunne også fortælle, at ham fyren fra institutionen stod udenfor og snakkede tyrkerne efter munden sammen med en kvindelig pædagog i begyndelsen af 20'erne - de stod og sagde til tyrkerne, at de godt kunne forstå, at de var sure på mig, og at det var synd for Muhammed.
Nå, jeg ringede til Politiet og de fulgte mig pænt hjem og jeg satte mig til at se TV.
Så ringede telefonen. Hemmeligt nummer. Og han ville ikke sige hvem han var, men til sidst fik jeg ham til at indrømme, at han var Muhammes far. "Du skal ikke tage kvælertag på min søn", blev han ved med at sige, og jeg kunne høre Muhammed snakke løs i baggrunden på tyrkisk.
"Du er altså Muhammes far", sagde jeg så. "Så er det dig, der skal kneppe mig i røven, kan jeg forstå på Muhammed?".
Stilhed. Selv Muhammed var nu helt stille i baggrunden.
Jeg fortsatte: "Jeg kan også forstå, at det er dig, der skal slå hele min familie ihjel, for det sagde Muhammed også til mig."
Stilhed. Og så endelig: "Sådan skal min søn ikke tale til nogen."
Jeg: "Nej, men det gjorde han altså. Du er velkommen til at komme og besøge mig sammen med Muhammed så vi kan snakke om det - jeg giver gerne en kop kaffe."
Han: "Nej, det er ikke nødvendigt. Det stopper her."
Og siden har jeg intet hørt. Udover at institutionen indkaldte mig til et møde for at fortælle mig, at jeg ikke skulle tage kvælertag på stakkels, lille, uskyldige Muhammed, fordi jeg klagede over de to pædagogers håndtering af situation og deres medvirken til ophidselse af gemytterne udenfor restauranten.
Fortæl mig én gang til, at vores system med tidlig indsats og forståelse og indleven hjælper på de her knægte.
posted by Moans Nogood at 8:29 AM
0 Comments:
Post a Comment
<< Home