Øksemorderen svarer igen...
Anders Zorn, alias Øksemorderen - eller bare det kærlige "Øksen" blandt venner - har ønsket at få følgende offentliggjort som svar på dette:
http://vibrugerikkeblogs.blogspot.com/2007/01/rhk-ksen.html
Jeg tør ikke andet. Her er det.
===============================================================================
Jeg skal naturligvis ikke kunne forudsige, hvorvidt dine ærede kolleger er leveringsdygtige i autentiske "Økse"-historier, meeeeen gad vide om ikke jeg trods alt kunne være leveringsdygtig i et par stykker?? Det skulle jeg da umiddelbart mene, ikke mindst taget i betragtning at nærværende blog i al ubeskedenhed handler om undertegnedes tvivlsomme meritter (hvilket jeg de facto opfatter som en sjælden ære) samt min skumle, offentlige fremtræden, der - som Mogens ganske korrekt pointerer - også på daværende tidspunkt så noget mørk og suspekt ud....
Jeg er først igår, via et kært familiemedlem, blevet opmærksom på denne blog, og ser mig naturligvis kaldet til at reagere prompte.
Der er således også korrekt som Mogens anfører, at der angiveligt blev ....hhhhmmmmm....."gået til stålet" kan man vist sige hin dag i Rude Skov, hvor misæderen blev skåret i småstykker af Habib Habib. Sagen handlede om narko, og i disse miljøer løstes eventuelle uenigheder ikke ved pædagogiske rundbordssamtaler, eller præventive telefonopringninger til diverse socialrådgivere, men ved kontant afregning ved Kasse 1. Nyheden om det bestialske øksemord tilflød således også dele af tabloidpressen, og jeg erindrer vist, at Ekstrabladet til lejligheden havde ryddet hele forsiden, hvor der med store, røde typer stod: "Øksemorder går amok i Rude Skov!" Denne appetitvækker var ligeledes flankeret af et billede med en mildest talt skummelt udseende mandsling med karakteristisk nazioverskæg, samt et stærkt tvivlsomt, sydlandsk udseende. Nu ville Tilfældet eller Skæbnen (hvis man ellers tror på sligt) at jeg på daværende tidspunkt fristede en grum tilværelse som "studerende" på RHK, og tilfældigvis selv var udstyret med et vaskeægte, jysk politimandsoverskæg. Så da der tonede et mugshot frem på forsiden af Ekstrabladet af en særdeles skummelt udseende øksemorder fra Rude Skov, krævede det ikke den store intelligens eller fantasi at drage en uomtvistelig sammenligning med undertegnede, og kælenavnet "Øksen" har hængt på lige siden.
Så for så vidt angår autoriserede Økse-historier, anser jeg mig selv for værende relativt kompetent og velbevandret udi denne ædle disciplin, og kan da også berette om en lille historie, som forresten også - hvis ikke jeg tager meget fejl? -inddrager den gode Herr. Nørgaard himself.... For kendsgerningen var jo, at Køkken 2A var blevet propfodret med lækre tøser af den simple grund, at Formanden for RH-Kollegiet - i daglig omtale naturligvis kaldet "Bagmanden" - via simpelt snyderi på vægten krydret med lige dele embedsmisbrug havde sørget for, at alle de lækre, storbarmede sild på ”forunderlig” og statistisk uforklarlig vis sjovt nok altid flyttede ind på netop Bagmandens køkken..... Det turde i denne sammenhæng være overflødigt at pointere, at "The Terrible Twins" alias Ole Erecius & Mogens Nørgaard holdt de andre kollegianere i en konstant tilstand af enten panikslagen frygt, eller decideret vantro, og jeg tænker, at mon ikke de to stratenrøvere sikkert har hvisket deres ønsker om køkkenets fremtidige kønskvotering i ørerne på Bagmanden?? Man kunne unægteligt få den tanke!
Nå men dette var jo mere end rigeligt grund til at ligge i åben krig med disse magtmisbrugende niddinge, hvilket ofte gav sig udslag i forskellige uortodokse hændelser. Gennem sprittågerne husker jeg således stadigt adskillige historier fra de varme lande, og i respekt for trådstarteren bør historien velsagtens handle om, hvorledes Mogens & Ole igen fik skovlen godt og grundigt under Øksen.
Jeg havde vanen tro deltaget i en notorisk Tour de Chambre, og da jeg tørnede ind ved 5-tiden om morgenen faldt jeg traks i en dyb søvn. Eller rettere: jeg blev ca. 20 minutter senere vækket af et monstervækkeur, der nærmest lød ligesom japansk Kamikazepilot i et desperat styrtdyk mod en amerikansk hangarskib under Slaget ved Okinawa, 18. marts 1945. Den oligophrene jubelidiot, der havde været så forudseende at placere vækkeuret, havde ikke blot sikret sig at uret af indlysende, strategiske årsager var uden for rækkevidde HELT inde under min seng, men havde samtidigt anbragt det spruttende bæst i en dertil hørende metalspand for at opnå de ønskede tårnhøje decibel.....I den tro at jeg befandt mig midt i en veritabel skyttegravskrig vaklede jeg omtåget på benene, og fik - da jeg pludseligt indså sagens rette sammenhæng - ekspederet uret + metalspand ud gennem vinduet.
Se, den opmærksomme læser vil nu antageligvis konkludere, at dette udspekulerede og ondsindede komplot retteligt måtte være signeret af Mogens & Ole, men som jeg senere skal demonstrere var disse spritstive lømler undtagelsesvis uskyldige i dette scenario. De havde nemlig udtænkt en betydeligt mere snedig, grænseoverskridende og morbid plan!
For ca, 1½ time efter at jeg var sluppet af med ur og spand hørte jeg nazi-banket på min dør, hvor man ikke er et sekund i tvivl om, at vedkommende mener det alvorligt, og ikke gider høre noget nonsense. Så lige inden døren var hoppet af hængslerne lykkedes det mig at få åbnet døren iført dunkende tømmermænd og underbukser. Udenfor stod to uniformerede betjente, som særdeles gerne ville have en "kammeratlig" samtale med undertegnede. De ville utroligt gerne vide, hvad Fanden i Helvede den gule Helle bestilte på MIN altan, og hvorledes jeg ville forklare, at den for nyligt var blevet stjålet fra Tagensvej/Jagtvej-krydset!!?? Ud over at ligne eet stort spørgsmålstegn, gik jeg mekanisk hen og kigge ud på min altan, og minsanten: dér stod en gul Helle og nærmest grinede lakonisk af mig! I samme sekund vidste jeg til gengæld også, at jeg (igen) var blevet framet af disse uslinge fra Køkken 2B, og selv betjentene begyndte at småfnise, da de betragtede dette absurde. Kafkaske scenario. Jeg slap med en kraftig verbal overhaling, samt et "Yeah right Buster??!" da jeg ihærdigt og mod bedrevidende forsøgte at forklare min snehvide uskyld. Jeg er dog ganske overbevist om, at d´herrer Erecius & Nørgaard har fået sig århundredes grin i de tilstødende gemakker, mens de allerede var i gang med at planlægge nye diabolske, og endnu mere vidtgående rænkespil mod min ædle person! :-)
Mange kollegiale hilsener,
Anders Zorn alias ”Øksen”
http://vibrugerikkeblogs.blogspot.com/2007/01/rhk-ksen.html
Jeg tør ikke andet. Her er det.
===============================================================================
Jeg skal naturligvis ikke kunne forudsige, hvorvidt dine ærede kolleger er leveringsdygtige i autentiske "Økse"-historier, meeeeen gad vide om ikke jeg trods alt kunne være leveringsdygtig i et par stykker?? Det skulle jeg da umiddelbart mene, ikke mindst taget i betragtning at nærværende blog i al ubeskedenhed handler om undertegnedes tvivlsomme meritter (hvilket jeg de facto opfatter som en sjælden ære) samt min skumle, offentlige fremtræden, der - som Mogens ganske korrekt pointerer - også på daværende tidspunkt så noget mørk og suspekt ud....
Jeg er først igår, via et kært familiemedlem, blevet opmærksom på denne blog, og ser mig naturligvis kaldet til at reagere prompte.
Der er således også korrekt som Mogens anfører, at der angiveligt blev ....hhhhmmmmm....."gået til stålet" kan man vist sige hin dag i Rude Skov, hvor misæderen blev skåret i småstykker af Habib Habib. Sagen handlede om narko, og i disse miljøer løstes eventuelle uenigheder ikke ved pædagogiske rundbordssamtaler, eller præventive telefonopringninger til diverse socialrådgivere, men ved kontant afregning ved Kasse 1. Nyheden om det bestialske øksemord tilflød således også dele af tabloidpressen, og jeg erindrer vist, at Ekstrabladet til lejligheden havde ryddet hele forsiden, hvor der med store, røde typer stod: "Øksemorder går amok i Rude Skov!" Denne appetitvækker var ligeledes flankeret af et billede med en mildest talt skummelt udseende mandsling med karakteristisk nazioverskæg, samt et stærkt tvivlsomt, sydlandsk udseende. Nu ville Tilfældet eller Skæbnen (hvis man ellers tror på sligt) at jeg på daværende tidspunkt fristede en grum tilværelse som "studerende" på RHK, og tilfældigvis selv var udstyret med et vaskeægte, jysk politimandsoverskæg. Så da der tonede et mugshot frem på forsiden af Ekstrabladet af en særdeles skummelt udseende øksemorder fra Rude Skov, krævede det ikke den store intelligens eller fantasi at drage en uomtvistelig sammenligning med undertegnede, og kælenavnet "Øksen" har hængt på lige siden.
Så for så vidt angår autoriserede Økse-historier, anser jeg mig selv for værende relativt kompetent og velbevandret udi denne ædle disciplin, og kan da også berette om en lille historie, som forresten også - hvis ikke jeg tager meget fejl? -inddrager den gode Herr. Nørgaard himself.... For kendsgerningen var jo, at Køkken 2A var blevet propfodret med lækre tøser af den simple grund, at Formanden for RH-Kollegiet - i daglig omtale naturligvis kaldet "Bagmanden" - via simpelt snyderi på vægten krydret med lige dele embedsmisbrug havde sørget for, at alle de lækre, storbarmede sild på ”forunderlig” og statistisk uforklarlig vis sjovt nok altid flyttede ind på netop Bagmandens køkken..... Det turde i denne sammenhæng være overflødigt at pointere, at "The Terrible Twins" alias Ole Erecius & Mogens Nørgaard holdt de andre kollegianere i en konstant tilstand af enten panikslagen frygt, eller decideret vantro, og jeg tænker, at mon ikke de to stratenrøvere sikkert har hvisket deres ønsker om køkkenets fremtidige kønskvotering i ørerne på Bagmanden?? Man kunne unægteligt få den tanke!
Nå men dette var jo mere end rigeligt grund til at ligge i åben krig med disse magtmisbrugende niddinge, hvilket ofte gav sig udslag i forskellige uortodokse hændelser. Gennem sprittågerne husker jeg således stadigt adskillige historier fra de varme lande, og i respekt for trådstarteren bør historien velsagtens handle om, hvorledes Mogens & Ole igen fik skovlen godt og grundigt under Øksen.
Jeg havde vanen tro deltaget i en notorisk Tour de Chambre, og da jeg tørnede ind ved 5-tiden om morgenen faldt jeg traks i en dyb søvn. Eller rettere: jeg blev ca. 20 minutter senere vækket af et monstervækkeur, der nærmest lød ligesom japansk Kamikazepilot i et desperat styrtdyk mod en amerikansk hangarskib under Slaget ved Okinawa, 18. marts 1945. Den oligophrene jubelidiot, der havde været så forudseende at placere vækkeuret, havde ikke blot sikret sig at uret af indlysende, strategiske årsager var uden for rækkevidde HELT inde under min seng, men havde samtidigt anbragt det spruttende bæst i en dertil hørende metalspand for at opnå de ønskede tårnhøje decibel.....I den tro at jeg befandt mig midt i en veritabel skyttegravskrig vaklede jeg omtåget på benene, og fik - da jeg pludseligt indså sagens rette sammenhæng - ekspederet uret + metalspand ud gennem vinduet.
Se, den opmærksomme læser vil nu antageligvis konkludere, at dette udspekulerede og ondsindede komplot retteligt måtte være signeret af Mogens & Ole, men som jeg senere skal demonstrere var disse spritstive lømler undtagelsesvis uskyldige i dette scenario. De havde nemlig udtænkt en betydeligt mere snedig, grænseoverskridende og morbid plan!
For ca, 1½ time efter at jeg var sluppet af med ur og spand hørte jeg nazi-banket på min dør, hvor man ikke er et sekund i tvivl om, at vedkommende mener det alvorligt, og ikke gider høre noget nonsense. Så lige inden døren var hoppet af hængslerne lykkedes det mig at få åbnet døren iført dunkende tømmermænd og underbukser. Udenfor stod to uniformerede betjente, som særdeles gerne ville have en "kammeratlig" samtale med undertegnede. De ville utroligt gerne vide, hvad Fanden i Helvede den gule Helle bestilte på MIN altan, og hvorledes jeg ville forklare, at den for nyligt var blevet stjålet fra Tagensvej/Jagtvej-krydset!!?? Ud over at ligne eet stort spørgsmålstegn, gik jeg mekanisk hen og kigge ud på min altan, og minsanten: dér stod en gul Helle og nærmest grinede lakonisk af mig! I samme sekund vidste jeg til gengæld også, at jeg (igen) var blevet framet af disse uslinge fra Køkken 2B, og selv betjentene begyndte at småfnise, da de betragtede dette absurde. Kafkaske scenario. Jeg slap med en kraftig verbal overhaling, samt et "Yeah right Buster??!" da jeg ihærdigt og mod bedrevidende forsøgte at forklare min snehvide uskyld. Jeg er dog ganske overbevist om, at d´herrer Erecius & Nørgaard har fået sig århundredes grin i de tilstødende gemakker, mens de allerede var i gang med at planlægge nye diabolske, og endnu mere vidtgående rænkespil mod min ædle person! :-)
Mange kollegiale hilsener,
Anders Zorn alias ”Øksen”
posted by Moans Nogood at 8:04 AM
0 Comments:
Post a Comment
<< Home