Saturday, October 03, 2009

Jægerbogen - i kamp med eliten

Den bog har godt nok fået en masse reklame.

Én ting er, at Forsvaret er åndssvage - de reagerer ikke på bogen mens de har den til gennemlæsning og da de reagerer er bogen allerede ude i cirkulation. Jeg synes faktisk Politikens chefredaktør Thøger Seidenfarden gjorde det eneste rigtige, nemlig at sprede den så vidt og bredt, at det blev latterligt at gå efter et fogedforbud.

Det forhindrer naturligvis ikke Forsvarets Fælles Fjolser (FFF) i at grave deres egen grav endnu dybere og gå efter forfatteren og hvad ved jeg. Morsomt, morsomt.

Og så viser det sig sgu' at de har overtænkt tingene lidt derinde i FM og FKO:

1. Spindoktoren derinde får den idé at lave en arabisk oversættelse, som man så "finder" på nettet som bevis på, at bogen er skadelig.

2. Han får departementschefen og andre derinde i FM med på den.

3. De gør naturligvis intet selv. Det kan og vil de ikke, de tøsedrenge. Så de giver opgaven til chefen for FKO's IT-gruppe. Ham chef-Jesper er ifølge dem der kender ham skidedygtig og superloyal og meget skarp. Så det er han sgu' nok ikke så meget for, det der svindel og humbug fra politiker-bavianerne... men han gør det, for han skal jo.

4. Spindoktoren (må han brænde i Helvede iøvrigt, tak) sender så VED ET UHELD, som han siger, en mail med hele bogen attachet til BT eller Bent Stuckert, der er redaktionschef i DR, eller begge - det kan jeg ikke finde ud af. For ligesom at vise, at bogen er enorm skadelig.

4. Og da det så bliver opdaget, ja så er der jo bare tilbage at lade auditørerne finde ud af, at det kom fra IT-chefens Jespers PC og så fyre ham og lyve videre.

Se, når man antyder, at sådan en bog er skadelig for vore styrkers sikkerhed... hvad er man så selv, når man bevidst spreder den ud på arabisk og dansk til alle mulige? Så ER man vel selv landsskadelig, er man ikke? Skal man så ikke anklages for landsforrædderi?

Det kunne være, at de der landsforræddere inde i FM skulle tage en pause fra deres arbejde og istedet gøre noget for vore soldater ude i de varme og kolde lande og måske endda for slutkunderne. Istedet for at bruge tid på internt pjat, der kun får Forsvaret til at se komplet latterligt ud og ødelægger moral ude i skyttehullerne...

Nå men jeg har fået en idé:

Det slog mig lige her til morgen: Jeg laver da en Jysk oversættelse af bogen.

Titlen bliver: "Jæger - uj på ballah mæ de ikk hielt ring'".

Jeg satser benhårdt på at få den distribueret via Forsvarsministeriet og deres tilknyttede, dygtige IT-folk i FKO.

De ser ud til både at kunne finde de der websites hvor man placerer den slags OG have en opdateret mailingliste til DR, BT og de andre medier.

Senere, når alle har læst bogen herhjemme, vil jeg gøre den global ved at få Mossad til at lave et forord og så ellers satse på, at NSA og CIA tager sig af distributionen. De kan noget på¨den globale scene, de tunge drenge derovre.

Det kan ikke slå fejl. Flere af mine jyske venner har tilbudt at hjælpe mig med oversættelsen, da Google translator (heller) ikke er god til Jysk.

Mvh.

Mogens

1 Comments:

Blogger mettemusens said...

Der var engang (som alle gode evntyr starter med), at Thøger Seidenfaden var dyb, borende journalist. Han fremstod som vidende, en knivskarp debattør og skilte sig ud fra det politisk korrekte hylekor. Men det var dengang i 80'erne og 90'erne. Nu synes jeg at han er blevet en halvgammel platugle - og det er kun blevet værre med årene på Politiken, hvor han fremstår mere selvfed end selveste Magrethe Vestager. Uanset om forsvaret har reageret for langsomt eller tåbeligt i denne sag eller ej, synes jeg at det er beskæmmende, at en avis vælger "selvtægten" , "civil ulydighed" eller hvad de nu lader deres offentliggørelse af Jægerbogen gå ind under. Hvis man mener, at der skal være en fogeddomstol (og det bestrider Poltiken jo ikke), så gir det ingen mening at tilsidesætte den blot for at markere sig i en debat om "ytringsfrihed". Vi har aldrig haft - og får heller ikke - total ytringsfrihed, men ytringsfrihed under ansvar. Bare fordi jeg har lov til at sige/skrive det meste, betyder det ikke, at jeg absolut skal gøre det.

Jeg har ingen anelse om hvorvidt Jægerbogen afslører hemmeligheder, der ikke burde afsløres - men jeg opfatter Poltikens stunt som 1) ren politik 2) ren oplags optimering og så selvf. at de krænker ophavsretten.

Aldrig mere den avis til mine morgenkryddere!

2:17 AM  

Post a Comment

<< Home