Den gang M skulle til Polen og hente en AVIS-bil

Jeg har lige læst Weekendavisens bogtillæg, hvor der er en fin anmeldelse af en bog skrevet af Jens Ellekær kaldet "Ved den usynlige grænse" om hans arbejde for Forsvarets Efterretningstjeneste under den kolde krig. Ellekær var en af de to gutter, der blev fanget og smidt i polsk fængsel, hvor de sad i seks-syv måneder og iøvrigt blev svigtet totalt af socialdemokraterne, der kørte altødelæggende hets mod Uffe Elleman og andre på det tidspunkt. På kanten af landsforrædderi, skulle man mene.

Nå, men bogen ser underholdende ud og jeg har bestilt den. Glæder mig til at læse den.

Men jeg har en lidt sjov efterhistorie til den.

På Rigshospitalets Kollegie (RH-kollegiet) var det for ret almindeligt, at man fik et godt, brugt TV fra polakken M, som havde sin gang på kollegiet. Han solgte så PC'ere i Polen, og sådan havde han en livlig handel frem og tilbage. Han medbragte også altid f.eks. bananer og ananas på sine rejser, som han brugte til at bestikke politifolk, hvis de stoppede ham for at køre for stærkt dernede.

Det er sådan noget, kommunisme gør ved et folk :).

Nå, men han havde også et andet lille sidejob: Han hentede biler for AVIS, når nogen havde stjålet dem i Danmark og kørt dem til Polen.

En dag fik han at vide, at han skulle hente en AVIS-bil i Polen, som de to danske spioner Ellekær og Niels (som vistnok tog varig psykisk skade af sit ophold i fængslet i Polen?) havde benyttet på deres mislykkede tur.

Han hentede først et dokument i Udenrigsministeriet der havde flere segl og stempler end noget han ellers havde set i sit liv, og så kørte han ellers til færgen til Stetzin (eller hvordan det nu staves) og så til det lokale politihovedkvarter dér.

Det var på størrelse med Magasin du Nord, fortalte han mig senere, og han præsenterede sig pænt på engelsk ved receptionen og blev afhentet af en officer, der førte ham op på et kontor, hvor der sad to andre officerer - en kaptajn og to løjtnanter, så vidt jeg husker.

De troede ikke M talte polsk, så de talte sammen. Den ene løjtnant spurgte kaptajnen: "Hvor længe skal vi lade ham vente?" og kaptajnen svarede: "En halvanden times tid eller så..."

Alt dette hørte M uden at fortrække en mine. Efter en halv time gik han hen til et kort over lystfiskepladser i Polen og spurgte henkasten kaptajnen på polsk: "Fisker De?".

Kaptajnen spurgte forbløffet: "Taler De polsk?!"

Ja, det gjorde M nemlig, for han var polak og født i Polen. Så blev alting pludselig meget hyggeligere og kaptajnen skyndte sig at følge ham ned til den AVIS-bil, han skulle hente og fik givet ham nøglerne og de nødvendige papirer.

Og så sagde han (som jeg husker det) følgende til M: "Vi ville aldrig under normale forhold have smidt dem i fængsel, men de stod altså meget provokerende og tydelige oppe på bakkerne og fotograferede vores udstyr. Vi var NØDT til at arrestere dem."

Dengang var det almindeligt kendt, at Polen var Danmarks ansvarsområde i NATO, både fordi vi havde en masse tilknytning via indvandringer af polakker gennem tiderne og fordi polakkerne sikkert passede godt til vores mentalitet - de gad nemlig absolut ikke russerne og det var en udbredt teori, at de ville dessertere ligeså snart de kunne, hvis der blev krig. Det forklarer måske kaptajnens ord til M.

Nå, men det var jo en morsom historie... hvis det ikke var fordi jeg et år eller to eller tre senere faldt over Jacob Andersens artikel i Ekstra Bladet om en højtstående officer (en oberst, tror jeg) i den polske sikkerhedstjeneste, der havde været dansk spion, og som var ved at blive afsløret, hvorefter Forsvarets Efterretningstjeneste med vilje lod to reserveofficerer dumme sig, så de blev anholdt og obersten fik en "sejr", der fjernede mistanken fra ham.

Jeg tror egentlig på den vinkel på historien, for det var og er ret underligt, at de pludselig opførte sig meget amatøragtigt (dårlige kort, mærkelige ordrer, rød AVIS-bil, to mænd istedet for én, osv).

Hvis nogen ved, hvordan jeg får fat i Jens Ellekær, så ville jeg gerne fortælle ham den vinkel på historien en dag :).

mvh.

Mogens