Monday, August 30, 2010

Da min far stjal i Bilka

Det må være 40 år siden eller så, så historien kan vel godt fortælles nu.

Mine forældre - Irma og Elith - handlede altid om fredagen til hele ugen ude i det store, fantastiske Bilka i Hundige (dengang var der kun én Bilka på Sjælland). Det var ikke lige min brors og min kop the, men sådan var reglerne - fredag aften købte vi ind.

Det var så også i Bilka at de havde købt et vækkeur af den gode, gamle type som en fødselsdagsgave til mig.

Det brugte jeg i et stykke tid (jeg stod typisk op ved 5-tiden og cyklede ned til Glostrup Friluftsbad og svømmede 1000 meter hver morgen før jeg drog i skole) indtil der en dag forsvandt en af de skruer bagpå, som man brugte til at stille uret med.

Så duede det ikke mere, og mine forældre henvendte sig pænt i Bilka og ville gerne købe en reservedel (det var stadig almindeligt dengang, at man kunne få reservedele i stedet for at smide ud og købe nyt). Men nej. Det kunne ikke lade sig gøre.

Det blev mine forældre faktisk lidt sure over, og med datidens målestok havde de også ret til det. Man kunne dengang forvente, at ting man købte kunne blive servicerede (mod betaling, naturligvis), hvis man fik brug for det.

Nå, men over aftensmaden foreslog jeg så, at jeg og min lillebror jo kunne prøve at se, om vi kunne liste en skrue fra et af de tilsvarende vækkeure af og stikke i lommen mens mine forældre handlede. Efter lidt diskussion gik de med til det, selvom jeg skulle argumentere længe og inderligt for det.

Men ak. Min bror og jeg luskede rundt om vækkeurene i lang tid, men uden at der kom det helt rigtige øjeblik. Så vi måtte opgive. Måske har vi set tilpas mistænkelige ud til at ekspedienterne har lagt mærke til det.

Da vi havde betalt for alle varerne ved kassen og gik henover parkeringspladsen til bilen fortalte jeg mine forældre, at det desværre ikke var lykkedes for mig at stjæle en skrue til vækkeuret.

"Så var det da godt, at jeg fik gjort det", sagde min far uden at fortrække en mine, og stak hånden ned i lommen og fremviste skruen.

Det fantastiske (for mig) ved den her historie er ikke så meget, at min far forstod at se uskyldig ud, mens han listede en skrue fra et vækkeur ud og ned i lommen, men snarere at jeg ikke mindes, at hverken jeg, min bror eller mine forældre ellers nogensinde stjal noget. Vi blev ret strengt opdraget i den retning. Men på én eller anden måde lærte vi, at der altså også er grænser for, hvad man skal finde sig i :-).

Da jeg så et vækkeur forleden, der var gået i stå, kom jeg i tanke om denne episode, der for altid vil være et sjovt og tankevækkende minde om min far (og min mor, som bakkede det op).

Mvh.

Mogens

0 Comments:

Post a Comment

<< Home