DirJulKal: 2. december
2. december:
Direktør Mogensen stirrede mismodigt på de blå neon-juletræer i Birmingham.
Banken derhjemme ville ikke yde ham ekstra kredit, fordi en journalist, der blev kaldt sprøjtekongen af sine kolleger, havde skrevet om Mogensens firma Julegodter ApS i avisen.
Hans underleverandør, Christmascandy ltd., kunne heller ikke hjælpe ham – de engelske banker havde rigeligt at gøre med selv at spare, specielt efter at de havde fået en masse penge af Staten.
Og det blev bestemt ikke bedre af, at en embedsmand fra den nyoprettede Direktørstyrelse under Ministeriet for Fantastisk Borgerservice havde kontaktet ham og spurgt , om han var interesseret i frivilligt at søge om at komme ind under det nye pointsystem for direktører?
Det satte direktør Mogensen i et frygteligt dilemma, for kravene til direktører var meget voldsomme, og han var ikke sikker på han kunne klare dem alle.
F.eks. skulle man kunne navne og perioder for samtlige ministre siden krigen, og direktør Mogensen vidste med sig selv, at han ville forveksle f.eks. Jens Otto Kragh og Lars Løkke Rasmussen, Ritt Bjerregaard og Svend Auken, osv. Han KUNNE ikke se forskel på mange politikere.
Desuden var der andre krav:
- sikkerhedsstillelse på en million kroner – men banken ville jo netop ikke stille en sådan.
- Kende alle love og regler – også selvom der kommer en ny lov eller regel i Danmark hver femte time døgnet rundt, året rundt
- Alt, hvad han lavede og solgte skulle være økologisk og CO2-neutralt, inkl. Pebernødder og dadler, og det var svært at få alle til at skrive under på dét
Men embedsmanden havde også gjort det klart, at hvis han IKKE frivilligt gik med til at gå ind under den nye prøve kunne det meget nemt få store personlige konsekvenser for hans muligheder for at drive forretning i Danmark.
Det stod klart for direktør Mogensen, at han ikke kunne gøre mere blandt de blå, og slet ikke hyggelige, juletræer i Birmingham. Han måtte hjem til familien i Ålborg, høre hyggelig julemusik i Aalborg Nærradio hver morgen og tænkte sig godt om.
Han kunne også prøve at overtale banken én gang til…
Men ak – lufthavnen i Birmingham var nu lukket for al flyvning.
Han havde brug for et mirakel.
Direktør Mogensen stirrede mismodigt på de blå neon-juletræer i Birmingham.
Banken derhjemme ville ikke yde ham ekstra kredit, fordi en journalist, der blev kaldt sprøjtekongen af sine kolleger, havde skrevet om Mogensens firma Julegodter ApS i avisen.
Hans underleverandør, Christmascandy ltd., kunne heller ikke hjælpe ham – de engelske banker havde rigeligt at gøre med selv at spare, specielt efter at de havde fået en masse penge af Staten.
Og det blev bestemt ikke bedre af, at en embedsmand fra den nyoprettede Direktørstyrelse under Ministeriet for Fantastisk Borgerservice havde kontaktet ham og spurgt , om han var interesseret i frivilligt at søge om at komme ind under det nye pointsystem for direktører?
Det satte direktør Mogensen i et frygteligt dilemma, for kravene til direktører var meget voldsomme, og han var ikke sikker på han kunne klare dem alle.
F.eks. skulle man kunne navne og perioder for samtlige ministre siden krigen, og direktør Mogensen vidste med sig selv, at han ville forveksle f.eks. Jens Otto Kragh og Lars Løkke Rasmussen, Ritt Bjerregaard og Svend Auken, osv. Han KUNNE ikke se forskel på mange politikere.
Desuden var der andre krav:
- sikkerhedsstillelse på en million kroner – men banken ville jo netop ikke stille en sådan.
- Kende alle love og regler – også selvom der kommer en ny lov eller regel i Danmark hver femte time døgnet rundt, året rundt
- Alt, hvad han lavede og solgte skulle være økologisk og CO2-neutralt, inkl. Pebernødder og dadler, og det var svært at få alle til at skrive under på dét
Men embedsmanden havde også gjort det klart, at hvis han IKKE frivilligt gik med til at gå ind under den nye prøve kunne det meget nemt få store personlige konsekvenser for hans muligheder for at drive forretning i Danmark.
Det stod klart for direktør Mogensen, at han ikke kunne gøre mere blandt de blå, og slet ikke hyggelige, juletræer i Birmingham. Han måtte hjem til familien i Ålborg, høre hyggelig julemusik i Aalborg Nærradio hver morgen og tænkte sig godt om.
Han kunne også prøve at overtale banken én gang til…
Men ak – lufthavnen i Birmingham var nu lukket for al flyvning.
Han havde brug for et mirakel.
posted by Moans Nogood at 3:09 AM
0 Comments:
Post a Comment
<< Home