RHK: Jeg har engang fundet en banan i en hæk

Få sætninger bliver hængende i ens bevidsthed resten af livet. Jeg tror den sætning, der er gengivet i overskriften vil være hos mig indtil jeg bliver anbragt i permanent rotation six feet under.

Thorup, Ole Erecius og jeg lå på hver sin sofa i TV-stuen på Køkken 2A efter en meget hård nat i kollegiebaren.

Pludselig - uden varsel af nogen art - siger Ole så de berømte ord: "Jeg har engang fundet en banan i en hæk".

Dyb og lang tavshed fra Thorup og mig.

Ole sagde heller ikke noget. Han havde vel sagt det der skulle siges.

Efter meget lang tid spørger vi ham så, hvad Helvede han taler om?

Det viser sig, at Ole engang som fire-årig, hvor hans familie boede i Tåstrup på Kingosvej, var kommet spankulerende hen ad fortovet med en voksen, da han pludselig havde fundet en banan - hel, gul og spiselig - i hækken ud for et hus på Kingosvej.

Det kan ikke undre, at det har gjort indtryk på en ung knægt. Hvem ville ikke huske sådan et øjeblik for altid?

Vi har nogle få hundrede gange mindet Ole om denne store sætning siden da. Det fortjener den også.