CRN 17: OUTsourcing
OUTsourcing
Livet som direktør er hårdt, men jeg slap heldigvis for at rejse til Cannes for et par uger siden for at deltage i Gartner-konferencen dér. Pyha.
Det var dog ikke alle danske direktører, der slap for denne hårde skæbne, og konklusionen var, at konferencen var hamrende kedelig. Gartner tør ikke mere komme med forudsigelser, der bider, men er bare endnu et ”på-den-ene-side-på-den-anden-side” analyse-firma.
Rygterne vil dog vide, at en Gartner-dame fik gang i klapsalverne under key-note talen, da hun rådede folk til at holde op med at outsource.
Enhver konsulents store forbillede er en fyr ved navn Weinberger, der skriver sjove bøger om sine erfaringer med faget. En af hans grundlæggende råd er altid at foreslå noget andet end dét kunden gør allerede.
Det er altså vigtigt som konsulent at foretage en fuldstændig nøgtern analyse af facts, nøje vurdere situationen, interviewe en række ”spillere” – og derpå konkludere ét eller andet, der for alt i verden ikke er, at det eksisterende er godt nok, at tingene fungerer fint, og at der næppe kan forbedres på situationen.
Jeg har – naiv som jeg var i min pre-Weinberg-æra – et par gange sagt til kunder, at deres situation var OK, og at der ingen grund var til at ændre på noget. De har altid takket høfligt og bragt nogle andre konsulenter ind, så de kunne få en endnu mere uvildig analyse af situationen, som man siger på nu-dansk.
Ofte er det ego-baseret: Der skal ske noget for IT-chefen eller IT-direktøren. Enten fordi det skal der bare, eller fordi man har fået at vide fra øverste sted, at der skal ske noget.
Det sidste kommer ofte fra direktioner og bestyrelser, der har været ude og spise frokost eller talt i mobiltelefon med andre direktioner og bestyrelser, der har outsourcet.
Det minder lidt om situationen, hvor man har anskaffet sig en Skoda. Jo, man ville jo gerne have haft en BMW, en stor Saab eller bare en rigtig VW, men Skodaen er altså en rigtig god bil, ja den er så.
Når naboen så skal have ny bil vil man gøre alt for, at han også får en Skoda. Så er man to, og naboen har så bekræftet, at man valgte rigtigt.
Så når én direktion eller bestyrelse har sat gang i outsourcing, så vil de gøre alt for, at de andre også sætter gang i det. Ikke for at forære dem de samme konkurrencefordele (eller –ulemper), men for at blive bekræftet i, at man var klog og fremsynet.
Men de fleste ender jo bare med at gøre, hvad de andre gør. Det er så fedt, når folk prøver at skue fremad ved at kigge sig over skulderen, ikke?
Outsourcing fjerner ikke problemet, som The Economist skrev for nogen tid siden. Men mange synes det er lækkert, at problemet ikke mere er synligt i form af medarbejdere på præmisserne – og at man kan skyde skylden på andre, hvis noget går galt i IT-driften, kantine-driften eller receptions-driften.
Men – undskyld – det er jo blot politisk bagdels-dækning, og det er da kun tøsedrenge der gør sådan noget...
Jeg har ikke endnu set et eksempel på, at virksomheden reelt sparede penge ved outsourcing af IT-drift.
Jeg er sikker på, at der er masser af eksempler på, at det har medført konkrete, rigtige besparelser – jeg har bare ikke set dem, og jeg har en idé om, at det nok ofte er fordi man kan benytte lejligheden (outsourcingen) til at slippe af med nogle medarbejdere, der ikke har haft særligt meget at lave alligevel.
Den rigtige løsning ville måske have været at fyre de overflødige medarbejdere i stedet for at lægge f.eks. IT-drift ud til nogen, der ikke tager det personligt...
Jeg har derimod set rigtigt mange eksempler på, at virksomheder betaler kassen for at få drevet nogle i øvrigt simple og stabile systemer hos en outsourcing-biks.
Nogle steder betaler de – hold fast – 1000 eller 2000 kroner per Gigabyte per disk per måned. Det giver mening i en tid, hvor man for 800 kroner kan købe 100GB disk til sin hjemme-PC...
Nogle steder skal de skifte deres udmærkede hardware ud til noget hardware, som outsoucing-biksen selv producerer – og de skal selv betale for det!
Jeg kunne blive ved.
Folk er måske ikke blevet snydt, for de kunne jo bare have undersøgt om det reelt var rimeligt at betale prisen for deres outsourcing.
Men folk har godt nok spildt mange aktionæreres og stakeholders’ penge, fordi de enten var bange eller dovne, da de outsourcede.
Der er mange penge at hente ved at gøre noget ved det.
Måske skal man bare gør det modsatte – det vil Gartner naturligvis foreslå, og så gør jeg det også! Insourcing må være vejen frem (med en række forbehold, som også kan læses i rapporten...)
Måske skulle man både tænke sig om og vove pelsen. Tænke nyt, lytte til de tekniske eksperter i stedet for de talende jakkesæt fra Gartner og Meta og IDC...
Outsourcing er jo tit mere out end sourcing.
Personligt har jeg (og Miracle A/S) nu fået registreret www.SmartSourcing.dk ... der er jo muligheder i det her. Der er penge i skidtet.
Livet som direktør er hårdt, men jeg slap heldigvis for at rejse til Cannes for et par uger siden for at deltage i Gartner-konferencen dér. Pyha.
Det var dog ikke alle danske direktører, der slap for denne hårde skæbne, og konklusionen var, at konferencen var hamrende kedelig. Gartner tør ikke mere komme med forudsigelser, der bider, men er bare endnu et ”på-den-ene-side-på-den-anden-side” analyse-firma.
Rygterne vil dog vide, at en Gartner-dame fik gang i klapsalverne under key-note talen, da hun rådede folk til at holde op med at outsource.
Enhver konsulents store forbillede er en fyr ved navn Weinberger, der skriver sjove bøger om sine erfaringer med faget. En af hans grundlæggende råd er altid at foreslå noget andet end dét kunden gør allerede.
Det er altså vigtigt som konsulent at foretage en fuldstændig nøgtern analyse af facts, nøje vurdere situationen, interviewe en række ”spillere” – og derpå konkludere ét eller andet, der for alt i verden ikke er, at det eksisterende er godt nok, at tingene fungerer fint, og at der næppe kan forbedres på situationen.
Jeg har – naiv som jeg var i min pre-Weinberg-æra – et par gange sagt til kunder, at deres situation var OK, og at der ingen grund var til at ændre på noget. De har altid takket høfligt og bragt nogle andre konsulenter ind, så de kunne få en endnu mere uvildig analyse af situationen, som man siger på nu-dansk.
Ofte er det ego-baseret: Der skal ske noget for IT-chefen eller IT-direktøren. Enten fordi det skal der bare, eller fordi man har fået at vide fra øverste sted, at der skal ske noget.
Det sidste kommer ofte fra direktioner og bestyrelser, der har været ude og spise frokost eller talt i mobiltelefon med andre direktioner og bestyrelser, der har outsourcet.
Det minder lidt om situationen, hvor man har anskaffet sig en Skoda. Jo, man ville jo gerne have haft en BMW, en stor Saab eller bare en rigtig VW, men Skodaen er altså en rigtig god bil, ja den er så.
Når naboen så skal have ny bil vil man gøre alt for, at han også får en Skoda. Så er man to, og naboen har så bekræftet, at man valgte rigtigt.
Så når én direktion eller bestyrelse har sat gang i outsourcing, så vil de gøre alt for, at de andre også sætter gang i det. Ikke for at forære dem de samme konkurrencefordele (eller –ulemper), men for at blive bekræftet i, at man var klog og fremsynet.
Men de fleste ender jo bare med at gøre, hvad de andre gør. Det er så fedt, når folk prøver at skue fremad ved at kigge sig over skulderen, ikke?
Outsourcing fjerner ikke problemet, som The Economist skrev for nogen tid siden. Men mange synes det er lækkert, at problemet ikke mere er synligt i form af medarbejdere på præmisserne – og at man kan skyde skylden på andre, hvis noget går galt i IT-driften, kantine-driften eller receptions-driften.
Men – undskyld – det er jo blot politisk bagdels-dækning, og det er da kun tøsedrenge der gør sådan noget...
Jeg har ikke endnu set et eksempel på, at virksomheden reelt sparede penge ved outsourcing af IT-drift.
Jeg er sikker på, at der er masser af eksempler på, at det har medført konkrete, rigtige besparelser – jeg har bare ikke set dem, og jeg har en idé om, at det nok ofte er fordi man kan benytte lejligheden (outsourcingen) til at slippe af med nogle medarbejdere, der ikke har haft særligt meget at lave alligevel.
Den rigtige løsning ville måske have været at fyre de overflødige medarbejdere i stedet for at lægge f.eks. IT-drift ud til nogen, der ikke tager det personligt...
Jeg har derimod set rigtigt mange eksempler på, at virksomheder betaler kassen for at få drevet nogle i øvrigt simple og stabile systemer hos en outsourcing-biks.
Nogle steder betaler de – hold fast – 1000 eller 2000 kroner per Gigabyte per disk per måned. Det giver mening i en tid, hvor man for 800 kroner kan købe 100GB disk til sin hjemme-PC...
Nogle steder skal de skifte deres udmærkede hardware ud til noget hardware, som outsoucing-biksen selv producerer – og de skal selv betale for det!
Jeg kunne blive ved.
Folk er måske ikke blevet snydt, for de kunne jo bare have undersøgt om det reelt var rimeligt at betale prisen for deres outsourcing.
Men folk har godt nok spildt mange aktionæreres og stakeholders’ penge, fordi de enten var bange eller dovne, da de outsourcede.
Der er mange penge at hente ved at gøre noget ved det.
Måske skal man bare gør det modsatte – det vil Gartner naturligvis foreslå, og så gør jeg det også! Insourcing må være vejen frem (med en række forbehold, som også kan læses i rapporten...)
Måske skulle man både tænke sig om og vove pelsen. Tænke nyt, lytte til de tekniske eksperter i stedet for de talende jakkesæt fra Gartner og Meta og IDC...
Outsourcing er jo tit mere out end sourcing.
Personligt har jeg (og Miracle A/S) nu fået registreret www.SmartSourcing.dk ... der er jo muligheder i det her. Der er penge i skidtet.
posted by Moans Nogood at 12:11 AM
0 Comments:
Post a Comment
<< Home