RHK: T & Håbløs Kærlighed
Disse historier handler ikke om at hænge bestemte mennesker ud (med mindre de enten virkelig har fortjent det eller de ikke har noget imod det), så derfor skal følgende historie handle om T (a.k.a. Thorup), der boede på Køkken 2A i en del år.
T havde på et tidspunkt en del kærlighedsproblemer med den skønne sygeplejeelev S (a.k.a. Susse), og skønt hun mere eller mindre bastant afviste hans mange tilnærmelser gav T egentlig aldrig rigtigt op.
Om det nogen sinde lykkedes for ham at tilbringe en nat med den skønne aner jeg ikke (og det gør andre sikkert heller ikke), men faktum er, at der opstod et par gyldne øjeblikke i RHK's historie takket være dette drama om håbløs kærlighed, der kørte i mange, mange måneder:
Første episode: T bliver IGEN afvist af S og slår derfor sin hånd hårdt ned i Køkken 2A's køkkenbord fire gange, hvorpå hans hånd svulmer op til størrelse XXL og Ole Erecius i hast (og en smule beruset) må køre ham på Skadestuen på RH i sin Patrol (fordi Falck nægtede at komme og hente T - sådan er der jo så meget).
T's hånd var meget stor i nogle dage derpå. Vi var alle ret imponerede over, at han kunne slå sin hånd SÅ hårdt ned i bordet SÅ mange gange. Uden at klynke, forstås. Han var bare gal på S. Igen.
Bagmanden: "Ulrik laver en date med Susse, og for at gøre det intimt låner han mit lille grimme bord fra mit værelse og dækker fint op på 201 (og afleverer i øvrigt bordet tilbage i aldeles snusket/plettet tilstand)."
Anden episode: Bagmanden: "Ulrik fortsætter kampen for at få fat i Susse med de røde briller... og farer rundt og reciterer sin vits/sit digt - sand, sand, sand, sand... - og til sidst bliver han så beruset i baren at vi placerer ham på en kollegietaxa foran hendes dør (v. 245)."
En kollegietaxa er en lille rullevogn. Der sad han så og sov (brandert ud) resten af natten og et stykke op af morgenen, hvor han blev fundet af Bagmanden (Søren) fra 2A, og med en lille pøl af bræk ved sin side. Den skønne S var ikke til at rokke.
Tredje episode: I frustration og trods sendte T anonymt en fladfisk i en kuvert til S, som han vidste ikke kunne fordrage fisk.
Fjerde episode: Trods det faktum, at T befandt sig uden for hendes store vindue ud mod altanen (i fjerde eller femte sals højde) trak den skønne S blot gardinet for og lod vores unge kærlighedstyngede T stå derude alene i kulden med sine tanker og lyster.
Bagmanden: "Da kampen om Susse er tabt erindrer jeg at han sender hende ost, og han (eller andre?) binder snore på mange døre på tværs af gangen på 2D så ingen kan komme (nemt) ud af deres værelser... "
Og sådan kunne jeg blive ved. Hvad jeg personligt satte størst pris på hos S var hendes temmeligt omfattende samling af farvemæssigt matchende par af brillestel og støvler. Det var der ikke andre der havde dengang. Jeg har heller ikke set det siden.
T havde på et tidspunkt en del kærlighedsproblemer med den skønne sygeplejeelev S (a.k.a. Susse), og skønt hun mere eller mindre bastant afviste hans mange tilnærmelser gav T egentlig aldrig rigtigt op.
Om det nogen sinde lykkedes for ham at tilbringe en nat med den skønne aner jeg ikke (og det gør andre sikkert heller ikke), men faktum er, at der opstod et par gyldne øjeblikke i RHK's historie takket være dette drama om håbløs kærlighed, der kørte i mange, mange måneder:
Første episode: T bliver IGEN afvist af S og slår derfor sin hånd hårdt ned i Køkken 2A's køkkenbord fire gange, hvorpå hans hånd svulmer op til størrelse XXL og Ole Erecius i hast (og en smule beruset) må køre ham på Skadestuen på RH i sin Patrol (fordi Falck nægtede at komme og hente T - sådan er der jo så meget).
T's hånd var meget stor i nogle dage derpå. Vi var alle ret imponerede over, at han kunne slå sin hånd SÅ hårdt ned i bordet SÅ mange gange. Uden at klynke, forstås. Han var bare gal på S. Igen.
Bagmanden: "Ulrik laver en date med Susse, og for at gøre det intimt låner han mit lille grimme bord fra mit værelse og dækker fint op på 201 (og afleverer i øvrigt bordet tilbage i aldeles snusket/plettet tilstand)."
Anden episode: Bagmanden: "Ulrik fortsætter kampen for at få fat i Susse med de røde briller... og farer rundt og reciterer sin vits/sit digt - sand, sand, sand, sand... - og til sidst bliver han så beruset i baren at vi placerer ham på en kollegietaxa foran hendes dør (v. 245)."
En kollegietaxa er en lille rullevogn. Der sad han så og sov (brandert ud) resten af natten og et stykke op af morgenen, hvor han blev fundet af Bagmanden (Søren) fra 2A, og med en lille pøl af bræk ved sin side. Den skønne S var ikke til at rokke.
Tredje episode: I frustration og trods sendte T anonymt en fladfisk i en kuvert til S, som han vidste ikke kunne fordrage fisk.
Fjerde episode: Trods det faktum, at T befandt sig uden for hendes store vindue ud mod altanen (i fjerde eller femte sals højde) trak den skønne S blot gardinet for og lod vores unge kærlighedstyngede T stå derude alene i kulden med sine tanker og lyster.
Bagmanden: "Da kampen om Susse er tabt erindrer jeg at han sender hende ost, og han (eller andre?) binder snore på mange døre på tværs af gangen på 2D så ingen kan komme (nemt) ud af deres værelser... "
Og sådan kunne jeg blive ved. Hvad jeg personligt satte størst pris på hos S var hendes temmeligt omfattende samling af farvemæssigt matchende par af brillestel og støvler. Det var der ikke andre der havde dengang. Jeg har heller ikke set det siden.
posted by Moans Nogood at 3:10 PM
0 Comments:
Post a Comment
<< Home