Tuesday, December 16, 2008

Jeg vil ALDRIG mere påstå, at Politiet er langsommeligt....

Det kan ingen få mig til mere. Jo, jeg ved godt, at jeg har påstået at de var holdt op med at arbejde for et par år siden, og alt det dér. Jo, jeg ved godt at jeg kørte rundt uden nummerplade fra 1/5 til sidst i oktober uden at en eneste betjent stoppede mig... Men nu har jeg endelig fået bevis for, at de sgu' arbejder så hurtigt de kan...

Lige nu - lidt over 19 - bankede det på døren og en mand overdrog mig et anklageskrift, hvori der stod at jeg skal møde i retten den 4. februar pga en hastighedsovertrædelse, som jeg begik den 20. marts.

Så der går ikke mere end ni måneder før man hører fra dem. Og man får allerede sin dag i retten inden der er gået et år. I mellemtiden hører man så ikke rigtigt noget, men pyt. Så skal man da ikke bekymre sig så længe.

Spøg til side: Det siges, at Rigspolitiet overhovedet ikke kan følge med, og at man derfor bad politiet sidste december (2007) om ikke at uddele bøder, hvis de overhovedet kunne undgå det. Betjentene skulle endelig stoppe folk og påtale, hvad de havde gjort - meeeen de behøvede jo ikke ligefrem skrive alle forseelser.

Gad vide, om det er det samme i denne måned?

0 Comments:

Post a Comment

<< Home