Sunday, February 13, 2011

Den smukke, blonde babe med de store bryster...

Min ven Gunnar er direktør for Miracle Island, og klarer sig bedre end nogen anden jeg kender. Han er et dybt imponerende menneske, og den bedste ven man kan få her i livet. Og så er han bindegal, skævt tænkende, skør, bindegal, sjov - og bindegal.

Da han og jeg for et stykke tid siden snakkede om krisen deroppe og nogle af de politikere, som han ikke er superbegejstret for i øjeblikket, kom jeg i tanke om et slogan fra min tid på Louisiana State University, som folk kørte rundt med på kofangeren (bumber stickers):

"Louisiana has got the best politicians that money can buy"

Så jeg foreslog Gunnar, at vi fik lavet sådan en stak til ham, dog med Island i stedet for Louisiana. Meget fin idé, syntes Gunnar.

Miracles fremragende designer Peter Ryhl lavede prompte nogle fantastiske bumper stickers med en stejlende hest (lidt Miraclesk har man vel lov at være) og sloganet: "Iceland has the best politicians money can buy". Dem sendte vi 200 styks af op til Gunnar.

Og så hørte jeg ellers ikke mere.

Indtil for nyligt, hvor min gamle veninde (tilbage fra Bordings Friskole i København) Pia så den på min kofanger (jeg havde beholdt en enkelt til mig selv) og straks erklærede, at hun var nødt til at få nogle stykker, for hun havde ansvaret for Island i Novartis, hvor hun arbejder.

Nå, jeg bragte Gunnar og Pia sammen på email, men Gunnar havde faktisk uddelt dem alle sammen ved en sammenkomst deroppe (han fortæller mig aldrig noget), så der var kun én tilbage. Men den måtte Pia naturligvis gerne få. Og så spurgte han, hvor han skulle sende den hen.

Pia svarede friskt på engelsk, at han bare kunne adressere den til ... og det skulle hun jo ikke have gjort, kan man sige, for Gunnar er ikke sen til at fange en mulighed for at tage lidt gas på borgerskabet.

Så kuverten ankom som den skulle til Novartis' danske hovedkvarter, hvor den vakte en del postyr og opsigt. Faktisk mente en eller anden amerikaner, at hun skulle lægge sag an (det er jo dét de kan, de amerikanere)... og alle fik sig et godt grin.

Gunnar havde nemlig skrevet udenpå kuverten:

Novartis Healthcare
c/o The beautiful, blond babe with the big boobs
Pia Krogsgaard Villadsen
Lyngbyvej 172
DK-2100 Copenhagen O
Denmark

1 Comments:

Blogger Holger said...

Det er sgu værkstedshumor

10:50 AM  

Post a Comment

<< Home