DirJulKal: 13. december

13. december:
Jægerkorpset har ikke kunnet hjælpe Direktør Mogensen med at overtale Store Bank til at give ham den livsvigtige, ekstra kassekredit han skal bruge hvert år i december for at sikre, at danskerne får julegodter på bordet. De Meget Hemmelige – Miracle Security, eller bare MirSec – har derfor besluttet sig for at gribe ind.

En sort helikopter har sat aktionsstyrken af på taget af Store Banks hovedsæde i København. Tilstede på taget er kvinderne B, C og K, mændene C, E, G, K, M, O, U og Senior, der som ældste nedkæmper i området har ledet sikrings- og observationsholdene lokalt. Og så naturligvis Direktør Mogensen og stifteren af Wikeleaks.

….

Senior meldte kort til G: ”Alle tilgangsveje til bygningen er spærrede. Alle døre i bygningen er bevogtede. Alle vinduer i bygningen er under observation. Alle er på plads. Alle træer og buske er testede og virker. Alle er klar.”

”Tak”, sagde G, ”vi bruger Metode OOO, dvs. Overraskende Og Ovenfra, og det sker om 42 sekunder via ovenlysvinduet på direktørens kontor dér henne” – han pegede hen på et stort ovenlysvindue i det ene hjørne af taget – ”og jeg skal have alle bygningens systemer hacket NU”, fortsatte han, henvendt til stifteren af Wikeleaks, der sad i skrædderstilling og tastede med stor hastighed på en bærbar PC.

Stifteren af Wikeleaks tastede et enkelt, kort ord og trykkede retur, hvorpå han kiggede op på G og sagde ”Alle systemer er hacket og under vores kontrol. Den elektroniske lås til døren på hans kontor er aktiveret. Jeg har slået alle ydre og indre alarmer fra. Jeg har aktiveret sprinkleranlægget i alle andre rum, og de fleste medarbejdere burde være på vej ud af hoveddøren snarest.” Ganske rigtigt: Der hørtes nu stor larm fra gaden under dem, hvor tusindvis af bankfolk stormede ud for at komme væk fra sprinklerne.

G tilbagelagde de 12 meter hen til ovenlysvinduet i tre skridt og stillede sig klar. Resten af teamet stillede sig rundt om vinduet.

Muskelkvinden K spurgte roligt ”Hvor langt er der ned til hans gulv herfra?”

G svarede ”Otte meter.”

”Godt”, svarede K ”så tager jeg Direktør Mogensen under armen.”

Direktør Mogensen må have set meget bange ud, for O skyndte sig at forklare: ”Alle i MirSec kan klare 17 meters fald og stående landing på betongulv. Her er det kun otte meter, og der er tillige meget tykke tæpper på direktørens kontor.”

Så rev G uden tøven ovenlysvinduet af, og holdet (inkl. K med Direktør Mogensen under armen) sprang omgående ned i Store Banks direktørs store hjørnekontor. Som forudsagt landede alle blødt og stående på de tommetykke gulvtæpper. K landede på bjørneskindet, hvilket fik kæberne på bjørnen til at åbne og lukke sig en enkelt gang, bemærkede Direktør Mogensen.

Direktøren for Store Bank sad HELT stille ved sit kæmpestore skrivebord. Hans to sekretærer – hvis samlede beklædning bestod af en nissehue på hovedet og nogle højhælede sko med julehjerter på tåen – havde åbenbart været i færd med at tage imod diktater fra direktøren. De stod som lammede rundt om hans stol.

”Hvem er I?”, spurgte han med rystende stemme.

”Vi er dem, der i de næste 42 sekunder fortæller dig, hvad du skal gøre og sige”, svarede G.

”Faktum”, sagde Senior, og alle nikkede.

”Og det ved ALLE”, hørte Direktør Mogensen sig selv sige.

”Tryk på Retur-tasten på dit tastatur”, beordrede G, ”således, at du kan godkende en indstilling om at give Direktør Mogensen den normale, ekstra kassekredit. Vi har hacket jeres systemer og skrevet den nødvendige formular og brugt din NemID-kode til underskriften mens vi faldt fra taget og herned – du skal blot trykke på retur, så formularen sendes til Brian Banker i Store Bank i Aalborg. Gør det. Nu”, sagde han under anvendelse af D.I.B.

Direktøren for Store Bank rakte som i trance en af sekretærernes højre hånd frem og trykkede hendes pegefinger ned på returtasten.