Sunday, November 12, 2006

Firmaet Dansk Flytningehjælp - og den værste flytning

Min bror Henrik, min gode ven Ole Erecius og jeg hjalp altid (og med glæde) alle vore venner og bekendte med flytninger. Hver gang nogen skulle flytte så spurgte vi, om vi ikke godt måtte have lov til at hjælpe til?

Folk syntes godt nok vi var underlige, men til gengæld fik vi flyttet en masse og på den måde gik mange weekend'er jo :-).

Vi tog derfor naturligvis den beslutning at kalde dette non-profit foretagende for Dansk Flytningehjælp, hvilket jeg stadig synes er et genialt navn til et flyttefirma. Vi fik lavet nogle skøre visitkort med navnet - naturligvis - og dem uddelte vi mange af.

Folk syntes nok vi var skøre, men vi havde det sjovt.

Den værste - den absolut værste - flytning vi hjalp med var en dame, der skulle flytte fra et temmelig stort rækkehus i flere etager (inkl. to teenageunger) til en étværelses lejlighed i Rødovre.

Da vi ankom om morgenen var der faktisk ikke pakket noget ned. Hun var vist gået lidt i panik eller havde fået granatshock - det er svært at sige. Ihvertfald sagde hun til os, at nu kunne vi lige tage os lidt morgenmad mens hun pakkede det sidste ned.

Vi kunne se, at selv køkkenskabene ikke var tømt for indhold, så vi kiggede én gang på hinanden alle tre og sagde "Nej, vi begynder at flytte ting ud i bilen NU", hvilket konen vist blev lidt stødt over - nu havde hun jo både købt morgenmad og Gammel Dansk...

Nogle af de andre hjælpere blev sendt ned i den lokale Irma for at skaffe kasser og poser - der var ikke noget at pakke ting ned i. Vore egne flyttekasser blev hentet i hast i en anden bil, og vi begyndte bare at løbe alt hvad vi kunne med de ting vi kunne få fat i ud til flyttebilen.

Så lykkedes det min lillebror at køre flyttebilen fast i noget græs og mudder, så vi måtte igang med bugsering og andre ting, men til sidst gik turen mod Rødovre, hvor vi ved et mirakel fik stoppet alle disse ting ind i en étværelses. Der var faktisk kun lige plads til at bevæge sig rundt sidelæns og langs med væggende. Men klokken var 16 og vi havde på det tidspunkt MEGET MEGET travlt, så vi måtte videre.

Den historie kan læses under overskriften "30-års fødselsdagen, Team Chili og en meget stor vask".

1 Comments:

Blogger Unknown said...

Du har meget godt fortalt om dansk flygtning de flytter virksomheden i Danmark, og jeg planlægger at bruge tjenesten i dette flyttefirmaet.

10:32 PM  

Post a Comment

<< Home