Nyt År, postkassebombning og firmabiler...
Nytårsaften kl ca 2215 begik fire unge mennesker fra Albertslum (bemærk m'et) noget, som lykkedes for dem, men som de sikkert har fortrudt.
De smed noget kraftigt halløj ind i vores postkasse her på adressen (vi var selv i Nordjylland) og det lykkedes over al forventning at sprænge den i stykker, hvilket medførte betydelige skader på bl.a. de to CD'er jeg havde bestilt (en af dem hed meget passende Modern Times - Bob Dylan) og en udskrift fra PBS samt ikke mindst Oracle Magazine.
Så langt så godt.
Men NaboPeter og PolitiKern og et par ex-politifolk mv. sad desværre ovre hos Kern og hyggede, og de var så hurtige, at kun den ene af de fire unge mennesker nåede at stikke af. Resten var vist nede og ligge på jorden i et stykke tid, mens forskellige ting gjorde ondt på dem og deres identiteter og adresser blev fastslået.
De kommer nok ikke igen. Det gør vores postkasse nok heller ikke. Vi må have en ny.
Og på forhånd tak for alle jeres gode råd om at forhindre det: Jeg havde fået lovning fra både TømrerTorben og NaboPeter på, at de ville åbne postkassen den aften, så den ikke ville blive sprængt. De glemte det bare begge to... Og det skal de have lov til. At glemme et eller andet netop den dag må siges at være menneskeligt. Synes jeg især.
Af andre nyheder kan nævnes min herlige firmabil, den kendte Honda Shuttle årgang 1999.
Jeg besluttede mig - sammen med Lasse - til at beholde den gamle kasse et år endnu istedet for at ofre penge på en ny her op til Nytår. Fint nok.
Den 28/12 spiste jeg nede hos Ali og på vejen hjem fortalte jeg mine to døtre, at vi beholdt den gamle, gode bil fordi den jo kørte så go...
Længere nåede jeg ikke, så satte alt ud, og jeg holdt stille på Frederikssundsvej. Efter nogle forsøg startede den igen og denne gang nåede vi helt hen til Q8-tanken. Efter nogle flere forsøg nåede vi hjem. Næste dag kørte vi til et meget fjernt sted ved navn Lønstrup og undervejs satte den bl.a. ud syv (7) gange på motorvejen mellem Randers og Purhus og en enkelt gang i den store udfletning ved Høje Tåstrup.
Den 31. skulle jeg lige ud at køre med svigerfar. Under en bakningsmanøvre i indkørslen til sommerhuset sagde bakgearet pludselig lidt ligesom en Pitbull før den angriber, og siden har jeg måttet køre forlæns. Det betød bl.a. en noget interessant tur udover en meget, meget mudret mark og ned af en moderat skrænt. Selvfølgelig glemte jeg alt om det og parkerede ved Statoil Mango i Nyborg. Teenagerne skubbede mig ud, så jeg kunne køre fremad mod Kratvej igen.
Forwärtz. Immer forwärtz.
Til gengæld var bilen også begyndt at ryste før vi forlod Svenstrup. Meget kraftige rystelser, som fjernede nyresten. Ved hastigheder over ca 126 km/t og under 70 km/t mærkes det kun tydeligt.
Til gengæld er der kommet en pæn stor revne i forruden.
Jeg har ringet til Egeskov Autoværksted, Måløv dækcenter og Rude-Brian. Ingen af dem svarer.
Derfor sidder jeg stadig i badekåbe. Det her år starter ikke godt.
Mogens

0 Comments:
Post a Comment
<< Home