Thursday, May 01, 2008

SDS: Da Mogens Egan ikke ville oplyse sit CPR-nummer

Vi er igen i slut-firserne. Mogens Egan og jeg var kørende ind til arbejde i Sparekassen SDS i Meldahlsgade i min gamle BMW, da en bil rammer en fodgænger eller cyklist (det kan jeg ikke huske) i et kryds, så han flyver lidt rundt i luften.

Vi var hurtigt fremme, en tæppehandler kom ud med et tæppe til staklen, så kom ambulancen, og gutten blev kørt væk i en fart. Han så ud til at ville klare sig.

Så var det tid til at afgive forklaring til politiet. For mit vedkommende gik det fint. Mogens Egan, derimod, havde visse problemer. F.eks. kunne han ikke huske sin privatadresse, men det kunne jeg så huske for ham.

Så kom de til det med CPR-nummeret. Det kunne han fan'me heller ikke huske!

Han rodede og rodede i hukommelsen, indtil han lyste op i et stort smil og sagde til betjenten: "Det nægter jeg at oplyse!". Betjenten grinede også af det, og mente nok, at han selv kunne finde det via navn og adresse, og så fik vi lov at gå.

Jeg synes det var genialt, og sikkert HELT naturligt for en gammel 68'er :-)).

0 Comments:

Post a Comment

<< Home