IT: Moderat Pres, del II: IT-chefer, worriers og warriors

Moderat pres udøves alle steder, også indenfor IT.

Det medfører sjældent fysiske mén, der gør at man f.eks. humper på ét ben resten af livet, så det er skam humant nok.

Det kan medføre kortvarige (10-20 år) skader på sjælen og lidt nervøs blinken og en anelse stammen, men det er en OK pris at betale for at få testet sig selv og sine medmennesker synes jeg...

Når jeg ser IT-folk udsat for moderat pres plejer jeg groft at inddele dem i to katerorier: De bange og de andre. Worriers vs Warriors.

De bange er nemme ofre for moderat pres.

De andre kan være decideret farlige at udsætte for moderat pres - de kan finde på at reagere helt uhensigtsmæssigt, dvs. logisk, modigt og uden hensyntagen til egen vinding.

Meget risikabelt for afhøringseksperterne og torturbødlerne (dvs. typisk folk fra management/HR og dem fra lønningskontoret).

De bange er måske ikke så bange, at de frygter for at gå ud ad døren eller ind i serverrummet (skønt møderummet kan gøre ALLE bange), men de er typisk:

- bange for karrierens næste trin
- bange for at blive fyret
- bange for at sige noget politisk ukorrekt i kæmpebiksen de arbejder i
- bange for at overtræde ISO-20000-regler
- bange for ikke at være med på den sidste nye trend (lean & mean, iTIL & iFRA) eller måske endda
- bange for at fornærme en leverandør.

Situation 1: Jeg kender f.eks. en mand, der er hamrende dygtig rent faglig og aldrig har været bange for at sige sin mening om nogle tekniske ting, han enten kunne lide eller ikke kunne lide. Nu er hans lille biks blevet opkøbt af en stor biks, og pludselig er han bange for at blogge om noget teknisk skrammel han er faldet over. Thi han har ikke fået det endelige jobtilbud endnu fra kæmpebiksen.

Hvad er han pludselig bange for? Og har han i virkeligheden hele tiden været bange, men bare set modig ud fordi han ikke løb en risiko?

Situation 2: Et favorittrick, der garanteret er en urban myte (det MÅ den være), er dén om IT-chefen i firma X, der ikke vil købe dét som IBM-sælgerne fortalte ham han havde lyst til at købe. IBM sørger så for at få IT-chefens chef på tomandshånd og spørge ham, om han egentlig har den IT-chef han fortjente?

I den situation er chefen naturligvis en af de bange - det kan enhver se. Han er Kaptajnen på Pinafore ('stå aldrig til søs, lad de andre stå') og kunne lige godt være hjemme i en privat eller en offentlig virksomhed.

Kendt bug.

Men hvis IT-chefen går rundt og er nervøs for at blive fyret for at gøre Det Rigtige (TM), så er han jo også bare bange.

Situation 3: En sælger fra en fast leverandør ringer til IT-chefen og fortæller ham, at nu er han altså nødt til at købe noget, fordi han ikke har købt noget længe, og sælgeren har altså brugt ret meget tid på ham.

Det er også moderat pres, og jeg har set alt, alt for mange eksempler på, at IT-chefen giver efter i den situation og køber ét eller andet han egentlig ikke har brug for.

Ofte fordi IT-chefer faktisk er meget søde og flinke mennesker, der ikke er bygget til at modstå moderat pres, og måske endda er så empaterende at de godt kan se problemet fra sælgerens synspunkt.

Der er også de ekstreme situationer, hvor psykopaterne i jakkesæt (det skulle være en fantastisk god bog, men jeg har ikke læst den endnu) lægger pres på alt og alle omkring dem. Men det er en helt anden sag, og det gider vi ikke snakke om her. De er dumme, ja de er så.

Situation 4: En rigtig sjov situation er en, jeg selv har oplevet nogle gange efterhånden:

Hvis jeg skriver noget politisk ukorrekt om et stort firma kommer der altid velmenende advarsler fra folk: "Er du ikke bange for, at bliver sure?!?". Til det er der jo kun at svare: "Jeg har aldrig set et firma blive sur(t). Hvordan mon det ser ud? Hvordan mon det lyder?"

Næh, individer i det store firma kan blive sure, men jeg har svært ved at forestille mig et firma råbe "Dumme Mogens". Så det skræmmer mig ikke. Men det skræmmer mange andre.

Jeg vil hermed opfordre alle chefer til at være lidt mindre bange. Det er jo ikke sjovt at have en chef, der er bange.

Og jeg vil også opfordre alle ikke-chefer til at være lidt mindre bange. Det er jo heller ikke sjovt at have en medarbejder, der er bange - med mindre man decideret er pervers.