ØL: Ungdomshuset, revolutionær ungdom – og øl
Med stor snedighed havde jeg fået fat på en masse billetter til præmiereaftenen på Mama Mia-musicalen for nyligt (11/4-2007) i Forum i København.
Fint skulle det være, så jeg havde også fået arrangeret det således, at Brewpub i nærliggende Vestergade ville servere godt øl til de 80 mennesker jeg havde inviteret til at se den aldeles glimrende og underholdende musical.
Efter forestillingen indstiller jeg så mine smarte, italienske danskesko og Armani-sættet på Vestergade, og jeg var klar til at få noget godt øl. Meget klar.
Men ak. Skæbnen ville det anderledes. Vestergade var spærret af politiet da vi ankom. Baggrunden var, at nogle unge mennesker havde besat ejendommen ved siden af Brewpub. De var blevet smidt hurtigt ud (de nærliggende beboere gad dem jo ikke), men én af dem havde haft held til at klatre ud på en 45-graders flagstang, hvor han nu hang i et par meters højde og klamrede sig fast.
I vores meget sikre samfund kan man jo ikke bare lade manden falde ned af sig selv, selvom han selv havde valgt at klatre derud. Man skal have fat i Brandvæsenets hoppepude og meget andet godt, så staklen ikke kommer til skade. Det tager tid. Over 100 betjente stod også bare og ventede bag afspærringen. Sikke dog et spild.
Imens stod jeg og blev mere og mere sur over dette intermezzo. Både fordi mine gæster begyndte at sive, fordi det hele trak ud, og ikke mindst fordi 20-30 af disse unge voldsromantikere stod på det modsatte fortov og råbte alt muligt underligt ad politifolkene.
På et tidspunkt blev det for meget, og jeg råbte over til dem ”Er I klar over, at I står mellem mig og noget rigtigt godt øl?!?”
Det fik hele heppekoret til at tie HELT stille og bare glo på mig.
Så kom en af dem over for at forklare situationen for mig. Han havde fipskæg, skortensfejerhat – og var i øvrigt ligeså flot mørk som en skortensfejer efter en lang dag på arbejdet.
Det var pænt af ham at ville forklare tingene, men politiet var meget hurtigt ude og skovlede ham tilbage til det modsatte fortov. Så måtte jeg jo gå derover for at få en snak med dem.
Jeg gik lige til dem og fortalte, at her stod jeg sgu’ med masser af gæster og medarbejdere og på grund af deres åndssvage aktion kunne vi nu ikke få noget godt øl. Og kunne de i øvrigt ikke bare få ham på flagstangen til at hoppe ud, så vi kunne komme videre?
En sød pige med ringe alle mulige underlige steder i ansigtet tilbød mig meget venligt at jeg kunne få en tår af hendes Hof. Nåja, tænkte jeg – tørstig kan enhver jo blive, så jeg tog en lille tår, og så kan det ellers nok være, at jeg holdt et foredrag for forsamlingen!
”Hvordan i Alverden kan I forestille jer, at I kan lave revolution, når I drikker enzymøl? Er I klar over, at det kun tager et par døgn eller så fra de store bryggerier blander ingredienserne til de hælder skidtet (!) på flasker og dåser? Det skyldes massiv brug af enzymer, som ikke skal deklareres, fordi det er ”hjælpestoffer” i stedet for ”tilsætningsstoffer”. Der bliver aldrig revolution, så længe I drikker sådan noget møgøl i stedet for rigtigt brygget øl, som tager adskillige uger i tankene...”
Den førnævnte venlige mand, der havde prøvet at komme over og snakke med mig, spurgte mig så pludselig ”Hvad synes du egentlig om Ørbæk?” og jeg svarede (som sandt er) ”Jeg synes det er et hamrende godt bryggeri og de er meget dygtige”.
Han vendte sig om med et stort grin og sagde til de andre revolutionære ”Se hvad jeg sagde – Ørbæk er rigtigt godt!”. Åbenbart var han kommet fra Fyn med Firtoget og var blevet moppet af storby-fjolserne, der ikke anede hvad godt øl var.
Men det fik de sgu’ at vide nu, skal jeg love for! Jeg holdt det HELT store foredrag for dem midt på gaden, midt om natten, og nogle af dem gik endda ind på ViBrugerIkkeCarlsberg.dk via deres meget veludrustede mobilos.
Jeg skældte dem hæder og ære fra for ikke at drikke ordentligt øl fra de små bryggerier i stedet for at gå storkapitalens ærinde og drikke enzymøl til glæde for giganterne Novozymes og Carlsberg.
De dukkede godt nok hovederne lidt, men så sagde en foretagsom ung mand: ”Når jeg er færdig med den her Tuborg smider jeg flasken efter strisserne”. Mine folk stod nogenlunde i samme retning, så jeg sagde ”Hvis du smider flasker i retning af mine folk, så slår jeg dig ihjel”.
Tavsheden bredte sig, mens flokken på ca. 30 unge mennesker kiggede på mig...
Så sagde han ”Nej, nej, jeg rammer ikke dine folk, kun strisserne”.
”Hvis du kaster en flaske nu, så gennemtæsker jeg dig lige her på stedet” sagde jeg selvsikkert iført italienske dansesko og smart Armani.
Så sagde en af de andre pludselig ”Nej, vi skal ikke kaste med flasker når vi lige er blevet venner”, og så slappede alle lidt af.
Nå, ham der ville ligne Ida fra Lønneberg blev firet ned fra flagstangen og vi fik lov til at slingre ned ad Vestergade til Brewpub.
Inden da kom ca. fem af de unge revolutionære over og ønskede os en god aften med godt øl, hvilket jo var ganske pænt og rørende af dem. Så jeg inviterede dem med. Men de mente ikke, at de ville få lov til at komme med i den påklædning de havde på.
Jeg forsikrede dem om, at de som mine gæster nok skulle komme med, men så blev en af deres yngre knægte pludselig smart og ville have alle 30 med. Så sagde jeg pænt tak for i aften og farvel og gik på Brewpub med de få tilbageværende kunder/medarbejdere og fik noget glimrende øl.
Faktisk er der den mulighed, at de lyttede til mig den aften, for et par dage senere besatte de en skole eller lignende, og i pressen kunne man læse, at de var blevet fjernet så hurtigt fra skolen/huset, at de ikke engang havde nået at drikke det medbragte øl.
Men nu ved I, kære læsere, bedre: Det var ikke fordi de ikke kunne nå det. Det var fordi de besluttede sig til, at revolutionen ikke kunne lade sig gøre, hvis den kun understøttes af enzym-standard-øl. Der skal kvalitet til, så man har en rigtig god følelse i maven før man tager udstyret på og går i gadekamp.
Morale: Næste gang et hus er besat af unge voldsromantikere, så stik mig en kasse gode øl fra vore mikrobryggerier og en megafon – så skal de nok komme ud.
Med lov skal land bygges.
Og godt øl brygges.
Begge ting er temmeligt tunge.
Og kan opdrage underlige unge.
PS: Jeg har indsendt beretningen til redaktøren af bladet ØlEntusiasten, og han har idag (9/5) skrevet, at han gerne vil bringe beretningen i næste nummer af bladet. Det er stort.
PPS: Jeg fortalte en af mine gode venner, der er lidt involveret fra tid til anden i denne slags sager, der involverer unge mennesker i gamle huse, at han bare kunne tilkalde mig næste gang der var et hus, der skulle ryddes. Så kunne han blive hjemme og passe haven. Han sagde venligt til mig, at jeg ikke havde mit hovede skruet rigtigt på. Åbenlyst ikke opfinderen af diplomatiet.
Fint skulle det være, så jeg havde også fået arrangeret det således, at Brewpub i nærliggende Vestergade ville servere godt øl til de 80 mennesker jeg havde inviteret til at se den aldeles glimrende og underholdende musical.
Efter forestillingen indstiller jeg så mine smarte, italienske danskesko og Armani-sættet på Vestergade, og jeg var klar til at få noget godt øl. Meget klar.
Men ak. Skæbnen ville det anderledes. Vestergade var spærret af politiet da vi ankom. Baggrunden var, at nogle unge mennesker havde besat ejendommen ved siden af Brewpub. De var blevet smidt hurtigt ud (de nærliggende beboere gad dem jo ikke), men én af dem havde haft held til at klatre ud på en 45-graders flagstang, hvor han nu hang i et par meters højde og klamrede sig fast.
I vores meget sikre samfund kan man jo ikke bare lade manden falde ned af sig selv, selvom han selv havde valgt at klatre derud. Man skal have fat i Brandvæsenets hoppepude og meget andet godt, så staklen ikke kommer til skade. Det tager tid. Over 100 betjente stod også bare og ventede bag afspærringen. Sikke dog et spild.
Imens stod jeg og blev mere og mere sur over dette intermezzo. Både fordi mine gæster begyndte at sive, fordi det hele trak ud, og ikke mindst fordi 20-30 af disse unge voldsromantikere stod på det modsatte fortov og råbte alt muligt underligt ad politifolkene.
På et tidspunkt blev det for meget, og jeg råbte over til dem ”Er I klar over, at I står mellem mig og noget rigtigt godt øl?!?”
Det fik hele heppekoret til at tie HELT stille og bare glo på mig.
Så kom en af dem over for at forklare situationen for mig. Han havde fipskæg, skortensfejerhat – og var i øvrigt ligeså flot mørk som en skortensfejer efter en lang dag på arbejdet.
Det var pænt af ham at ville forklare tingene, men politiet var meget hurtigt ude og skovlede ham tilbage til det modsatte fortov. Så måtte jeg jo gå derover for at få en snak med dem.
Jeg gik lige til dem og fortalte, at her stod jeg sgu’ med masser af gæster og medarbejdere og på grund af deres åndssvage aktion kunne vi nu ikke få noget godt øl. Og kunne de i øvrigt ikke bare få ham på flagstangen til at hoppe ud, så vi kunne komme videre?
En sød pige med ringe alle mulige underlige steder i ansigtet tilbød mig meget venligt at jeg kunne få en tår af hendes Hof. Nåja, tænkte jeg – tørstig kan enhver jo blive, så jeg tog en lille tår, og så kan det ellers nok være, at jeg holdt et foredrag for forsamlingen!
”Hvordan i Alverden kan I forestille jer, at I kan lave revolution, når I drikker enzymøl? Er I klar over, at det kun tager et par døgn eller så fra de store bryggerier blander ingredienserne til de hælder skidtet (!) på flasker og dåser? Det skyldes massiv brug af enzymer, som ikke skal deklareres, fordi det er ”hjælpestoffer” i stedet for ”tilsætningsstoffer”. Der bliver aldrig revolution, så længe I drikker sådan noget møgøl i stedet for rigtigt brygget øl, som tager adskillige uger i tankene...”
Den førnævnte venlige mand, der havde prøvet at komme over og snakke med mig, spurgte mig så pludselig ”Hvad synes du egentlig om Ørbæk?” og jeg svarede (som sandt er) ”Jeg synes det er et hamrende godt bryggeri og de er meget dygtige”.
Han vendte sig om med et stort grin og sagde til de andre revolutionære ”Se hvad jeg sagde – Ørbæk er rigtigt godt!”. Åbenbart var han kommet fra Fyn med Firtoget og var blevet moppet af storby-fjolserne, der ikke anede hvad godt øl var.
Men det fik de sgu’ at vide nu, skal jeg love for! Jeg holdt det HELT store foredrag for dem midt på gaden, midt om natten, og nogle af dem gik endda ind på ViBrugerIkkeCarlsberg.dk via deres meget veludrustede mobilos.
Jeg skældte dem hæder og ære fra for ikke at drikke ordentligt øl fra de små bryggerier i stedet for at gå storkapitalens ærinde og drikke enzymøl til glæde for giganterne Novozymes og Carlsberg.
De dukkede godt nok hovederne lidt, men så sagde en foretagsom ung mand: ”Når jeg er færdig med den her Tuborg smider jeg flasken efter strisserne”. Mine folk stod nogenlunde i samme retning, så jeg sagde ”Hvis du smider flasker i retning af mine folk, så slår jeg dig ihjel”.
Tavsheden bredte sig, mens flokken på ca. 30 unge mennesker kiggede på mig...
Så sagde han ”Nej, nej, jeg rammer ikke dine folk, kun strisserne”.
”Hvis du kaster en flaske nu, så gennemtæsker jeg dig lige her på stedet” sagde jeg selvsikkert iført italienske dansesko og smart Armani.
Så sagde en af de andre pludselig ”Nej, vi skal ikke kaste med flasker når vi lige er blevet venner”, og så slappede alle lidt af.
Nå, ham der ville ligne Ida fra Lønneberg blev firet ned fra flagstangen og vi fik lov til at slingre ned ad Vestergade til Brewpub.
Inden da kom ca. fem af de unge revolutionære over og ønskede os en god aften med godt øl, hvilket jo var ganske pænt og rørende af dem. Så jeg inviterede dem med. Men de mente ikke, at de ville få lov til at komme med i den påklædning de havde på.
Jeg forsikrede dem om, at de som mine gæster nok skulle komme med, men så blev en af deres yngre knægte pludselig smart og ville have alle 30 med. Så sagde jeg pænt tak for i aften og farvel og gik på Brewpub med de få tilbageværende kunder/medarbejdere og fik noget glimrende øl.
Faktisk er der den mulighed, at de lyttede til mig den aften, for et par dage senere besatte de en skole eller lignende, og i pressen kunne man læse, at de var blevet fjernet så hurtigt fra skolen/huset, at de ikke engang havde nået at drikke det medbragte øl.
Men nu ved I, kære læsere, bedre: Det var ikke fordi de ikke kunne nå det. Det var fordi de besluttede sig til, at revolutionen ikke kunne lade sig gøre, hvis den kun understøttes af enzym-standard-øl. Der skal kvalitet til, så man har en rigtig god følelse i maven før man tager udstyret på og går i gadekamp.
Morale: Næste gang et hus er besat af unge voldsromantikere, så stik mig en kasse gode øl fra vore mikrobryggerier og en megafon – så skal de nok komme ud.
Med lov skal land bygges.
Og godt øl brygges.
Begge ting er temmeligt tunge.
Og kan opdrage underlige unge.
PS: Jeg har indsendt beretningen til redaktøren af bladet ØlEntusiasten, og han har idag (9/5) skrevet, at han gerne vil bringe beretningen i næste nummer af bladet. Det er stort.
PPS: Jeg fortalte en af mine gode venner, der er lidt involveret fra tid til anden i denne slags sager, der involverer unge mennesker i gamle huse, at han bare kunne tilkalde mig næste gang der var et hus, der skulle ryddes. Så kunne han blive hjemme og passe haven. Han sagde venligt til mig, at jeg ikke havde mit hovede skruet rigtigt på. Åbenlyst ikke opfinderen af diplomatiet.
posted by Moans Nogood at 3:31 PM
0 Comments:
Post a Comment
<< Home