Monday, May 12, 2008

Kogebog: Rødvin - to gode råd

Jeg ved intet om rødvin, og det gør meget få mennesker i virkeligheden. Rigtigt mange kan tale lettere sort om alt muligt faktuelt - hvor disktriktet ligger, hvem der ejer hvilke marker, osv. Men jeg tror ikke det er mere end en håndfuld mennesker i Danmark, der reelt kan SMAGE vin og kende forskel på de forskellige typer og områder uden at have information på forhånd. Slet ikke de forskellige vinanmeldere. Giv dem en prøve eller to, hvor de har bind for øjnene, og de fleste af dem har svært ved at skelne mellem hvid og rød vin.

Anyway, jeg har to råd, som jeg har fået gennem tiden, og som har holdt, vedr. rødvin:

1. Man kan ikke få hovedpine af Beaujolais (sådan generelt), fordi de indeholder meget lidt taniner. Jeg har selv testet det ved at sætte to-tre flasker til livs, vel at mærke uden at blande med anden spiritus, på en aften, og godt nok kan man være tung i hovedet dagen derpå, men hovedpine får man ikke. Det er jo en fantastisk ting at kunne fortælle den udkårne når hun sidder i sit stiveste puds overfor én.

2. Alle vine over 13 eller 13.5% smager godt. Punktum. Det er noget med, at vi godt kan lide fede vine. Jeg har testet tesen i mange, mange år, og den holder.

Disse to råd gør, at man kan købe fremragende vin til 20-25 kroner flasken rundt omkring i supermarkederne, hvis man er på røven.

Derudover er det en fantastisk god ide at sørge for, at rødvinen er kølig, dvs. ved 18 grader eller deromkring, når man serverer den. Det gør den SÅ meget behageligere, og så har man også dét at snakke om.

0 Comments:

Post a Comment

<< Home