Friday, May 02, 2008

RHK: Op på Fars hat - opringning til Jarl Friis Mikkelsen

Vi var alle helt vilde med sangen "Op På Fars Hat" med Jarl Friis og Co. Vi var naturligvis også inde at se filmen. Det er klart.

Men da vi prøvede at få skrevet teksten ned, så vi kunne synge den til en køkken-fest var der ting vi ikke forstod.

Hmm. Så fik jeg den lyse idé at ringe til manden selv. Oplysningen havde hans hjemmenummer (respekt til ham for dét), og han svarede også med det samme, omend han lød lidt distræt - som om han fulgte med i noget andet samtidig med at han talte med mig.

Men jeg forklarede ham problemet, og han fortalte med det samme, hvad det var de sang i det pågældende vers eller omkvæd, og så sagde vi pænt farvel til hinanden.

Jeg gik straks ud i TV-stuen for at fortælle de andre om mit held - og de sad sør'me og så en direkte, live, TV-udsendelse med Jarl Friis Mikkelsen.

Se, det er noget af et kunststykke både at kunne tage telefonen hjemme i privaten OG være på, live, i studiet i TV-byen samtidig. Det var vi imponerede over.

Men han lød altås også lidt ukoncentreret i telefonen.

0 Comments:

Post a Comment

<< Home