Oracle: Lån af fed Mercedes...
Mercedes Danmark i Hillerød var kunde hos Oracle Danmark, hvor jeg arbejdede. De havde på et tidspunkt i midt-90'erne nogle problemer med backup og restore af data, og det endte med, at jeg brugte nogen tid om aftenen/natten i det sædvanlige server-rum, og hvad ved jeg. Jeg husker at jeg blev vækket et par gange af dem, men så var det vist også ved at være overstået.
IT-chefen hed H.P. Klausen. Jeg aner stadig ikke, hvad H.P. står for.
Nå, men en skøn scene var en aften/nat i deres server-rum, hvor vi var en del folk samlede. En lille, pæn mand i hvid skjorte viste sig i døren, og jeg sagde kækt til ham "Kom bare ind og vær med til festen!", hvorpå han lynhurtigt replicerede: "Den er go' med dig - det er mig, der betaler festen!".
Det var sådan jeg mødte direktøren for Mercedes Danmark :).
Nå, men det gik jo godt, og de betalte deres regning for min indsats.
Og så en dag kom der et brev til Oracle Danmark, att. Mogens Nørgaard, hvor H.P. Klausen pænt takkede for indsatsen og tilbød, at jeg kunne låne "verdens bedste bil" i en weekend kvit og frit.
Mange måneder senere benyttede jeg mig af det og fræsede Jylland og omegn tyndt i et stor, lækker Mercedes med termo-vinduer (mindre vindstøj, ingen kondens), soltag og masser af kræfter. Det var en fed weekend, og min ældste datter Christine nærmest hylede af fryd, da vi kørte ombord på færgen mens hun stak overkroppen ud af soltaget.
Fantastisk, og sikke en service fra H.P.
Mange, mange år senere (2006, tror jeg) snakker min gamle ven Dan og jeg om DONG, og han sender mig et organisations-diagram for deres IT-afdeling (offentligt, der var ikke noget hemmeligt over det), og lige pludselig falder jeg over navnet H.P. Klausen.
Jeg ringede straks, og sør'me jo, det var selvsamme H.P. Siden har vi haft mange gode stunder sammen. Han er ligeså bindegal som altid, laver pølser og brygger øl, kører motorcykler og er en god chef for sine database-folk hos DONG.
Man ved aldrig, hvad der kommer ud af at hjælpe folk. Men det kommer altid tilbage på den ene eller den anden måde.

0 Comments:
Post a Comment
<< Home