DirJulKal: 7. december

7. december
Direktør Mogensen har fået uventet hjælp fra Jægerkorpset til at få overtalt banken til at stille den sædvanlige ekstra kassekredit til rådighed i december, så Julegodter ApS kan købe en masse godter i Birmingham og gøre alle danskere glade op til julen.

To af de frygtelige elitesoldater – H & P – spilder ikke tiden, men går direkte ind i banken uden at åbne døren først. Direktør Mogensen følger med så godt han kan…

….

På vejen derhen havde H & P kort forklaret Direktør Mogensen, hvordan Brian Banker fra Store Bank ville lade sig overtale til at gøre som han plejede, nemlig at yde kassekreditten:

”Vi bruger D.I.B.’ere og D.S.T.’ere, suppleret med moderate trusler. Det virker.”, forklarede H.

”Faktum!”, sagde P højt og klart.

Alle nikkede.

”Men hvad er DIB’ere og DST’ere?”, havde Direktør Mogensen forsigtigt spurgt.

”D.I.B. står for Det Indtrængende Blik og D.S.T. står for Den Store Tavshed”, havde H forklaret.

Da Direktør Mogensen omsider fik klatret over resterne af Store Banks fordør og kom ind i selve banken, hang Brian Banker allerede i luften, næsten frit svævende så det ud som, kun holdt oppe af H & P, der havde taget fat under hver sin arm og løftet ham op, så de kunne se på ham uden at skulle bøje nakken – en ting de brød sig meget lidt om.

”Du vil igangsætte, at Direktør Mogensen får sin kassekredit som han plejer. Sæt i gang!”, sagde H med høj og klar stemme til Brian Banker.

”Faktum”, råbte P, hvorpå begge nikkede. Mogensen nikkede også. Brian Banker nikkede også i bar befippelse.

”Thi det ved ALLE!”, sluttede H af.

Så brugte de D.I.B.’ere og D.S.T.’ere i et stykke tid, hvorpå H sagde:

”Ellers må vi støbe dig et par Aalborg Portland-sko og sætte dig ud på den meget tynde is lige herude.”

Flere D.I.B.’ere og D.S.T.’ere fulgte.

Efter nogle minutter kunne den angste og bævende bankmand Brian Banker omsider fremstamme nogle få ord:

”Men, men, men… det er ikke MIG, der har gjort det her. Det er hovedsædet i København! Jeg har da altid givet Direktør Mogensen ekstra kassekredit – ellers bliver det jo ikke jul, vel?”, sagde han, mens hans øjne blev fugtige og han begyndte at snøfte…

H & P slap øjeblikkeligt bankmanden og forlod banken med få, men meget lange, skridt. Direktør Mogensen løb bagefter og nåede lige at se, at de hilste kort på en vejrbidt, barskt udseende mand, der var i gang med at samle flasker rundt om den ødelagte bankdør.

”Hvem var det I hilste på?”, spurgte Direktør Mogensen, da de susede tilbage mod Jægerkorpset i den pansrede firhjulstrækker.

”Det var O. En af de meget hemmelige.”, svarede P kort.

Kort efter befandt de sig igen på Chef/Jægerkorps’ kontor.