CRN 1: LOST - Loven Om Større Tal
LOST: Loven Om Større Tal
Vi mænd har det siddende dybt i os, ja nærmest kodet ind i vores DNA: Større er bedre. Eksempelvis viser mange undersøgelser, at høje mænd har større chancer for succes end lave.
Så vi stræber efter højere lønninger, mere RAM i hjemme-PC’en, flere hestekræfter i bilen og (endnu) en Dewalt boremaskine med længere batterilevetid. For slet ikke at tale om den nyeste iPod med 60GB disk, så jeg kan have 15.000 sange på den.
Vi er ofre for Loven Om Større Tal (LOST).
Det bliver meget tydeligt når vi kigger på vores IT-verden: Den er domineret af mænd, der hele tiden stræber efter et større tal.
Det er indlysende for enhver IT-mand, at en nyere version (med et højere versionsnummer) er bedre. ”Bedre end hvad?”, spørger skeptikerne? Men de har ikke forstået, hvor enkelt svaret egentlig er: ”Bare bedre. Basta.”
Så vi glæder os til SQL Server 2005, vi kan ikke vente på Oracle version 11g eller den kommende Service Pack 3 til Windows (OK, dér gik jeg måske for vidt...).
Det er også nemt at forstå for os mænd, at 64bit er bedre end 32bit. Godt nok betyder det, at der skal flyttes mere rundt (64 bits i stedet for ”kun” 32 bits) MEN det opvejes jo så rigeligt af, at man til gengæld kan proppe MEGET mere RAM i maskinen.
Som regel har man ikke brug for alt det RAM. I mit firma har vi i tidens løb fået adskillige database-applikationer til at køre bedre ved at bruge mindre RAM. Men man KAN altså sætte rigtigt, rigtigt meget RAM i maskinen, og det er noget vi kan forholde os til.
Nogle steder kommer vi lidt ud i problemer. Nu f.eks. med de hersens nye processorer fra AMD kaldet Opteron. En sammenlignelig test viste flg:
I 1999 kunne en Sequent Unix computer med 32 CPU’er levere 830 TPS (Transaktioner per sekund). I 2000 kunne en Sun UltraSparc med 20 CPU’er klare 735 TPS. Forleden kunne vi på en maskine med to (2) Opteron-CPU’er levere 935 TPS.
Det er ikke godt. Nu risikerer vi at ende med langt færre CPU’er i vore servere, og vi kan ikke mere stå med kenderminer i diverse (kolde og larmende) serverrum og stolt vise vores maskinpark frem for andre (frysende og døve) tal-fanatikere.
Det er tvivlsomt om vi overhovedet kan få øje på den lille server under bordet, der leverer mere kraft end 20-40 Unix-CPU’er gjorde for 4-5 år siden.
Nå, til gengæld kan vi så glæde os over, at de to Opteron-processorer leverede (hold fast) 11.000 IO per sekund, og eftersom diske ikke er blevet hurtigere, så kan vi nu anskaffe os nogle gigantiske disk-farme, som vi passende kan begynde at måle i hektar.
Min diskfarm er større end din diskfarm.
Når vi snakker om ROI (Return On Investment, også kendt som ”ROI i køkkenet”) bliver det interessant: Her er en højere ROI lig med en bedre ROI.
Vi tager lige et eksempel:
Scenarie A giver en ROI på 10%. Scenarie B giver en ROI på 400%. Den er nem nok. Vi tager B, fordi 400 > 10. Hvor svært kan det være?
Scenarie A var en investering på 1 million Kroner idag og et afkast på 100.000 kroner på et år. Det er 10%.
Scenarie B var en investering på 100 kroner i dag og et afkast på 400 kroner på et år. Det er 400%.
Hvis vi omregner disse to tal til Net Present Value (NPV) får vi henholdsvis 100.000/1.07 = 93.458 kroner og 400/1.07 = 374 kroner.
Jeg vil nok alligevel foretrække de 93.000 kroner frem for de knap 400 kroner.
Man skal bare vælge de rigtige, store tal. Princippet jeg anvender ved valg af vin (højeste procent – mere smæk for skillingen) duer åbenbart ikke når vi taler ROI.
Vi mænd har det siddende dybt i os, ja nærmest kodet ind i vores DNA: Større er bedre. Eksempelvis viser mange undersøgelser, at høje mænd har større chancer for succes end lave.
Så vi stræber efter højere lønninger, mere RAM i hjemme-PC’en, flere hestekræfter i bilen og (endnu) en Dewalt boremaskine med længere batterilevetid. For slet ikke at tale om den nyeste iPod med 60GB disk, så jeg kan have 15.000 sange på den.
Vi er ofre for Loven Om Større Tal (LOST).
Det bliver meget tydeligt når vi kigger på vores IT-verden: Den er domineret af mænd, der hele tiden stræber efter et større tal.
Det er indlysende for enhver IT-mand, at en nyere version (med et højere versionsnummer) er bedre. ”Bedre end hvad?”, spørger skeptikerne? Men de har ikke forstået, hvor enkelt svaret egentlig er: ”Bare bedre. Basta.”
Så vi glæder os til SQL Server 2005, vi kan ikke vente på Oracle version 11g eller den kommende Service Pack 3 til Windows (OK, dér gik jeg måske for vidt...).
Det er også nemt at forstå for os mænd, at 64bit er bedre end 32bit. Godt nok betyder det, at der skal flyttes mere rundt (64 bits i stedet for ”kun” 32 bits) MEN det opvejes jo så rigeligt af, at man til gengæld kan proppe MEGET mere RAM i maskinen.
Som regel har man ikke brug for alt det RAM. I mit firma har vi i tidens løb fået adskillige database-applikationer til at køre bedre ved at bruge mindre RAM. Men man KAN altså sætte rigtigt, rigtigt meget RAM i maskinen, og det er noget vi kan forholde os til.
Nogle steder kommer vi lidt ud i problemer. Nu f.eks. med de hersens nye processorer fra AMD kaldet Opteron. En sammenlignelig test viste flg:
I 1999 kunne en Sequent Unix computer med 32 CPU’er levere 830 TPS (Transaktioner per sekund). I 2000 kunne en Sun UltraSparc med 20 CPU’er klare 735 TPS. Forleden kunne vi på en maskine med to (2) Opteron-CPU’er levere 935 TPS.
Det er ikke godt. Nu risikerer vi at ende med langt færre CPU’er i vore servere, og vi kan ikke mere stå med kenderminer i diverse (kolde og larmende) serverrum og stolt vise vores maskinpark frem for andre (frysende og døve) tal-fanatikere.
Det er tvivlsomt om vi overhovedet kan få øje på den lille server under bordet, der leverer mere kraft end 20-40 Unix-CPU’er gjorde for 4-5 år siden.
Nå, til gengæld kan vi så glæde os over, at de to Opteron-processorer leverede (hold fast) 11.000 IO per sekund, og eftersom diske ikke er blevet hurtigere, så kan vi nu anskaffe os nogle gigantiske disk-farme, som vi passende kan begynde at måle i hektar.
Min diskfarm er større end din diskfarm.
Når vi snakker om ROI (Return On Investment, også kendt som ”ROI i køkkenet”) bliver det interessant: Her er en højere ROI lig med en bedre ROI.
Vi tager lige et eksempel:
Scenarie A giver en ROI på 10%. Scenarie B giver en ROI på 400%. Den er nem nok. Vi tager B, fordi 400 > 10. Hvor svært kan det være?
Scenarie A var en investering på 1 million Kroner idag og et afkast på 100.000 kroner på et år. Det er 10%.
Scenarie B var en investering på 100 kroner i dag og et afkast på 400 kroner på et år. Det er 400%.
Hvis vi omregner disse to tal til Net Present Value (NPV) får vi henholdsvis 100.000/1.07 = 93.458 kroner og 400/1.07 = 374 kroner.
Jeg vil nok alligevel foretrække de 93.000 kroner frem for de knap 400 kroner.
Man skal bare vælge de rigtige, store tal. Princippet jeg anvender ved valg af vin (højeste procent – mere smæk for skillingen) duer åbenbart ikke når vi taler ROI.
posted by Moans Nogood at 11:51 PM
0 Comments:
Post a Comment
<< Home