RHK: Thorups værelse fyldes med avispapir

Vi sad nogle stykker i TV-stuen og snakkede om alt muligt. Hvordan ideen dukkede op kan jeg ikke huske, men vi blev enige om, at når Ulrik Thorup kom tilbage fra ferie i Sønderjylland skulle han have sig en overraskelse i form af, at vi ville fylde hans kollegieværelse med avispapir.

Det er jo en temmelig stor beslutning, men vi gik straks igang med at samle aviser fra alle de andre køkkener (der var syv etager med fire køkkener a 15 værelser hver, så ialt 28 køkkener at samle aviser fra).

Det blev til en stak aviser på anslået 5-10 meters højde. Så lukkede vi os ind på Thorups værelse og begyndte at rive aviser i stykker, krølle siderne og smide dem på gulvet. Jeg mener vi var en 4-5 stykker eller deromkring.

Efter en time eller to så det lidt håbløst ud - lidt papir lå sådan spredt rundt om på gulvet. Men efterhånden som vi blev ved - og ved og ved, time efter time - begyndte det at blive seriøst, og til sidst havde vi faktisk fyldt både hans badeværelse, hans skabe, hans skuffer og ikke mindst hans værelse op med avispapir i op til ihvertfald halvanden meters højde eller mere.

Så skubbede vi det hele godt op ad døren til hans indgang INDEFRA, og lukkede os ud af terrassedøren.

Ifølge Ole Erecius (se hans kommentar) så det således ud:

"Værelset var fyldt til op over den øverste del af dørkarmen og nede fra gaden kunne man ikke se andet end avispapir igennem det ellers høje vindue."

Og en detalje jeg havde glemt (også fra Ole): Han havde i UNIRAS printet en A4 side til alle medvirkende med teksten "Jeg er uskyldig!".

I hans lille gang havde vi placeret nogle øl og en hilsen, hvor der stod "Velkommen hjem, Thorup. Vi har savnet dig. Hilsen Gutterne."

Vi var ret spændte, men Thorup kom hjem fra Sønderjylland og gik ind og fik øje på øllerne og kom ud og var meget glad og rørt og takkede os varmt for tanken.

Så gik han tilbage til værelset (og vi fulgte efter!) og da han så prøvede at åbne døren til sit værelse kunne han ikke rigtigt. Han skubbede godt til, og kunne så pludselig i sprækken i døren se avispapir hele vejen op og ned.

Han brød helt sammen af grin, da det gik op for ham. Han syntes det var STORT hvad vi havde gjort, og vi var egentlig også stolte af dette vanvid, og så gik vi simpelthen i baren og lod papir være papir.

Meget senere på natten maste Thorup og jeg døren op til hans værelse og lagde os til at sove i den kæmpestore papirdynge.

Jeg sov pragtfuldt. Varmt og blødt. Vi vågnede begge om morgenen ved at Jytte stod og kiggede på os og spurgte, hvad i Alverden vi havde lavet.

Så måtte vi jo igang med at samle avispapir sammen i sorte affaldssække. Det tog lidt tid. Det endte vist (ifølge Bagmanden) med, at min lillebror ankom i en SAS-bus (de var nogle stykker, der var ude og have køretimer) og hentede det hele. Hvad han siden gjorde ved alle de sække (der var ihvertfald 15-20 af dem) kan jeg ikke huske.

Thorup fandt avispapir i sine skuffer og skabe i lang tid bagefter.