RHK: Den Store Krig med Køkken 5B

Traditionelt havde køkken 2A (det var os) og køkken 5B stredes lidt om at være Kollegiets Førende Køkken (TM).

Denne historie finder sted omkring 1986/87, for jeg var flyttet fra RHK og var på besøg på Køkken 2A, da snakken faldt om, hvad man kunne gøre mod 5B for ét eller andet de havde gjort mod 2A. Jeg mener de havde stjålet vores køkkenbog og frosset den ned i en blok is, men det kan også være at de først gjorde det bagefter.

Jeg foreslog så, at vi fjernede deres køkkens døre ud mod Jagtvej. Der er tale om to meget store og brede døre, som alt i alt nok fylder 3-4 meter i bredden. Det ville altså - fordi det var vintet, og det sneede lidt - give en meget lav temperatur i køkken 5B, hvis disse døre forsvandt.

Efter lidt sniksnak blev man enige om at gøre det, og så begyndte detailplanlægningen, som jeg stadig er stolt af.

Bagmanden: "Da krigen med 5B brød ud gik vi i Dalle Valle, og købte damestrømper til at trække over hovedet (prøvede i forretningen...)"

Klokken meget tidligt gik vi ind til en kollegianer - Jens - der var os venligst stemt, der boede på køkken 5A, altså deres nabokøkken.

Bagmanden: "Der blev vistnok brugt en hovednøgle - og selvom han vidste vi kom kl. 3 om natten så var han chokeret over at vi var i sort og med strømper over hovedet..."

Hans værelse lå ud mod Kratvej, og det benyttede jeg og Kry som gennemgang for at komme ud på altanerne.

Det er vigtigt her at huske på, at vi alle havde nylonstrømper trukket ned over hovedet - det mente vi var vigtigt for helhedsindtrykket. Faktisk er historien om, hvordan Bagmanden og nogle andre indkøbte disse i Daells Varehus en historie for sig - men en anden historie, som må vente.

Ikke sært, at den venlige beboer vågnede med et sæt, da han så os.

Kry og jeg var bevæbnede med skruetrækkere og et stykke fladjern, som Ole i sidste øjeblik stak mig før jeg kravlede ud på altanen. Så kravlede vi ellers de 15 meter eller så hen til køkken 5B (i femte sals højde) via værelses-altanerne og nu var det så meningen, at vi skulle skrue tilstrækkeligt med skruer ud til at vi kunne komme ind ad dørene.

Ikke én af skruerne kunne vi rokke. Vi sad og frøs bitterligt på de meget små altaner og kunne bare ikke gøre noget som helst. Så fandt jeg fladjernet frem, stak det ind imellem de to døre og vupti! sprang de op.

Det betød, at Kry og jeg nu var inde, og vi lukkede så straks døren til køkkenet (ud mod gangen) op så de andre hold kunne komme til. Vores job var ovre.

Det ene hold blev ledet af Ole Erecius, og havde bl.a. Far (også kaldet Jesper eller bare FlæskeKlipnakke) med. De skulle tage dørene ned, og det var de gode til, for de var sådan nogle teknikumingeniør-typer og stærke som bare Pokker.

Det andet hold skulle blokere tilgangene til køkkenet, dvs. de to gangdøre (som blev blokeret med planker) og døren til trappen som blev overvåget nøje. Det lykkedes dem vist egentlig også at få låst elevatorerne, så de ikke kunne benyttes.

Så slæbte vi i stilhed de to meget store og tunge døre ned på 2A, hvor to meget nydelige skilte med teksten "Stjålet af Køkken 2A" og datoen blev pænt isat i fordybninger som gutterne lavede med stemmejern, og derpå blev de limet og skruet fast.

Meget, meget tilfredse med os selv satte vi os til at vente på morgenens komme.

Den kom, og den kom i form af Jytte, der var vicevært m.m.m. på RHK. Hun mente jo nok vi skulle levere dørene tilbage. Det gjorde nogle af folkene på 5B også.

Da jeg senere på dagen kørte forbi kollegiet kunne jeg i det lette snevejr se, hvordan man havde prøvet at hænge plastikstrimler ned for at holde vejret lidt ud af køkkenet. De havde vist også alle ovne og kogeplader kørende, og var i det hele taget ikke meget for at opholde sig på køkkenet.

Bagmanden: "Så stjal de vores køkkendøre ud mod vores TV-stue, så vi ikke kunne aflåse køkkenet... men da bage-Bent havde skaffet et helt rådyr, der blev pelset på gulvet i 2A, så pakkede vi rådyrhovedet i en kasse, jeg lånte Jytte's nøgle til de store pakke skabe og så fik 5B en hilsen fra os..."

Det var en fantastisk operation, og den blev udført med utrolig præcision og hurtighed. Men havde det ikke været for det stykke fladjern, som Ole stak mig lige før jeg hoppede ud på altanerne ved jeg ikke, hvordan det var gået.

Bagmanden: "Der var meget tale om en forsoning mellem parterne nede på parkeringspladsen... med gensidig returnering af de stjålne artikler - men det endte med en forsoningsmiddag i lobbyen - jeg erindrer at der blev kastet med lagkager - og så var krigen næsten brudt ud igen."