CRN 2: OakTable

Hvad et egetræsbord kan føre til

En januar-aften i 2002 kom jeg til at tænke på, at der lige nu sov 17 af verdens bedste database-folk på gulve, senge og under borde i mit hus, og at det egentlig var ret fantastisk. [det blev starten på mit personlige netværk]

Jeg er så heldig at have grundlagt en kreds af de måske 50 bedste Oracle database-eksperter (nørder hele bundtet) i verden. Det hedder The OakTable Network, og er opkaldt efter mit egetræsbord hjemme i køkkenet i Måløv.

Et helt uovertruffent netværk, som giver mig (og forhåbentlig også de andre medlemmer!) en masse ideer og muligheder for at diskutere emner ”ude på kanten” og få besvaret spørgsmål – og såmænd også lave lidt spøgefuldheder med hinanden ind imellem J.

Der er ingen penge imellem os og intet medlemsgebyr, undtagen når vi hyrer hinanden på kryds og tværs af landegrænser til præsentationer og kurser for vore respektive kunder og partnere, eller trækker på hinanden i meget komplekse sager.

Man kan ikke søge medlemskab, men kan blive inviteret af et OakTable-medlem, hvis ellers en 6-mands ”Junta” siger god for det.

Det er en flok mennesker, der deles om én vigtig holdning: Udforskningen af database-teknologien på en ”videnskabelig” måde, dvs. vi godtager ikke tommelfingerregler og ”hellige tal”, og da slet ikke udsagn som: ”jeg mener, at det virker således...” og ”det og det virker ikke særligt godt fordi...” Vi har med andre ord et fælles værdisæt – nogle holdninger vi ikke går på kompromis med, og som vi promoverer aktivt.

Men hvordan gik det til? Hvordan opstod dette enestående netværk?

Tilfældigheder og et enkelt indfald på rette tid og sted. Sådan sker det vist for mange gode ting i denne verden.

Jeg havde for vane at invitere nogle af disse database-eksperter til nogle arrangementer i Danmark, og gradvist opstod den tradition, at de overnattede i mit (og nu konens) hus i Måløv og i øvrigt kun kom ind i huset, hvis de medbragte en god flaske whisky til fælles deling.

[den januar aften 2002 overnattede 17 af disse eksperter altså i mit hus]

Så jeg spurgte højt, om ikke vi skulle give denne forsamling et navn? Jeg havde selv om det var sent om natten to forslag, nemlig:

The World Trace Center (vi bruger trace-filer hele tiden til at identificere problemer).

Amerikanerne i forsamlingen sagde ”NEJ”.

Så foreslog jeg The al’Query Network (vi bruger hele tiden forespørgsler – queries – i databaserne).

Amerikanerne sagde igen ”NEJ”.

Så sagde hollænderen Anjo Kolk: ”Hvorfor opkalder vi det ikke efter det bord, vi altid samles om alligevel, altså The OakTable Network?”. To minutter senere var www.oaktable.net reserveret, og resten er historie.

Og eftersom vi danskere er kendte for at stifte en forening, hvis tre mennesker mødes om en fælles interesse, så burde der være rige muligheder for at andre kan gøre noget lignende i deres faglige kredse. Vores tradition for hygge, stiftelse af foreninger og vore gode evner til at have med folk fra andre lande at gøre – giver nogle muligheder, som få har benyttet sig af (endnu).

Uanset hvor meget eller hvor lidt arbejde jeg personligt lægger i The OakTable-netværket, så er Danmark nemlig på lystavlen på en helt anden måde, end hvis det bare var forblevet nogle tilfældige mennesker, der mødtes et par gange om året omkring et egetræsbord i Måløv.

Alting har sin tid, og en dag vil dette netværk ikke mere være aktuelt eller interessant. Men indtil da er der mange forretningsfordele at hente ved at åbne sit hus for andre, sørge for god, gammeldags hygge, uformelle rammer og en generel god, frugtbar atmosfære at diskutere fælles problemer og oplevelser i. God whisky hjælper også meget. På mange ting, faktisk.