CRN 3: Nul-sumsspil
Nul-sums spillet: Jobs i de nedre lag
Kære læser: Forestil dig et øjeblik, at du er ligeså gammel som jeg, og at din teenage-datter eller –søn har besluttet sig for at tage en IT-uddannelse på et universitet eller anden læreanstalt.
Forestil dig, at du efter et antal år (2, 3, 4, 7) stolt ser dit afkom bestå den afsluttende eksamen og stå klar til at gøre karriere i IT-branchen.
Hvorpå unge Viktor meddeler, at han vil være en rigtig god Cobol-programmør. Hans drøm er at beherske CICS, //JOB, og hele den øvrige mainframe-verden.
Er det et sandsynligt scenario?
Hvad nu, hvis istedet Viktoria meddeler dig, at drømmen er at blive en vanvittig god database-administrator?
Er den situation mere sandsynlig?
Ville du fortælle dem, at det var en rigtig god og visionær karriere-vej?
Min verden siden 1987 har været databaser og DBA (DataBaseAdministration), og i begyndelsen kom der nye kolleger til hele tiden, vi var konger, og følte os som rigtige pionerer...
I dag er det de samme gamle, bitre mænd (mest mænd), der mødes år efter år, bytter jobs med hinanden, bliver et år ældre - og savner de gode, gamle dage.
Det er næsten rigtigt, når jeg siger, at den eneste unge database-fyr, der er kommet ind i vores verden i de sidste mange år hedder Morten og arbejder for mig.
Det er kun næsten rigtigt, for der var jo også ham Tobias hos teleselskabet – men han skiftede til noget andet forleden.
Der er heldigvis grøde i markedet – folk er begyndt at flytte sig igen. Det har ellers stået lidt sløjt til, og man har klamret sig til sit job, specielt hvis det var i en stor og/eller offentlig virksomhed. Men mobiliteten er stigende (apropos ugens tema i CRN J).
Folk sender deres CV og fortæller mig, at jeg ”... godt lige må holde øje...”, og virksomheder spørger mig, hvordan i Alverden de skal finde en DBA mere?
Jeg deltager i et nul-sums-spil.
A1 søger tilbage til firma F1 efter nogle år hos firma F2. Til gengæld vil A2 gerne væk fra firma F3 og flytter ud til F1. Nu mangler F3 en DBA, men det er der jo råd for...
Det ligner den ordning for akademikere, som eksisterer i det offentlige: Hvert tredje år bytte man rundt på pladserne.
Måske vi skulle tage fat i de gode, gamle DBA’er herhjemme og lave en fast, aftalt, rotationsrunde for dem? Så havde de så komplet forældede og dødkedelige fagforeninger da endeligt noget (næsten) meningsfuldt at lave.
Man siger jo, at commoditiseringen kommer nedefra i stakken: Hvor mange i Dagens Danmark kan egentlig i dag troubleshoote en syg disk med et oscilloscop, hvis noget er galt? Nej vel? Man skifter hele disken, og prøver end ikke at finde ud af, hvad der var i vejen.
Hvor mange virkelige mestre og supereksperter findes der i dag på Unix, Linux, VMS eller Windows operativsystemerne? Ikke mange.
Hvor mange supereksperter tror I så der findes på database-området om nogle år?
Der kommer på den ene side ikke nye folk til i denne del af branchen. Se blot på uddannelsesmarkedet – netop i disse nedre lag af teknologistakken er antallet af solgte kursusdage gået dramatisk ned i de sidste 6-8 år.
Til gengæld mister vi hvert år nogle af de ”gamle”, fordi de enten går på pension, finder på noget andet eller bliver bedt om at lave noget andet i deres eksisterende job. Så er det jeg modtager CV’er, hvor en af de gamle gutter fortæller, at han ikke rigtigt har beskæftiget sig med databaser i de sidste fem år, så dér er han nok noget rusten.
Den endelige udryddelse af DBA’erne (disse almægtige data-konger, som kunne befale over liv og død for data, designs, projekter, brugere og systemer) signaleres måske tydeligst ved tendensen til enten at omdøbe DBA-afdelingen til DSA (DataSikkerhedsAfdelingen) eller til at gøre den (DBA-afdelingen) til en del af noget så rædselsfuldt som Storage-afdelingen. Gys.
De nedre lag af teknologi-stakken (diske, styre-systemer, databaser) er ikke specielt sexede mere. Hvem kan bebrejde de unge, at de søger hen mod det fremadrettede? Det har aldrig været godt at forsøge at kigge ind i fremtiden ved at kigge sig over skulderen.
Det mest sandsynlige er, at Viktor eller Viktoria vælger en karriere omkring Java, .Net, grafik, spil, farmerdating eller lignende.
Men man kan så sandelig tjene penge på at arbejde i de nedre lag –mange penge - hvis man kan holde sig up-to-date, og hvis man kan forblive på markedet i dårlige og gode tider, mens andre søger mod mere ”sikre” græsgange eller bare vil arbejde med ”det sidste nye”.
Der er penge i legacy, men sexet er det ikke. Der findes langt sikrere metoder at score på i byen end ved at nævne, at man er Database Administrator, men i øvrigt også har en del at gøre med virksomhedens disksystem, og er ansvarlig for jævnlige opgraderinger og patchinger af styresystemet. Gaaab.aHan er smuttet.
Kære læser: Forestil dig et øjeblik, at du er ligeså gammel som jeg, og at din teenage-datter eller –søn har besluttet sig for at tage en IT-uddannelse på et universitet eller anden læreanstalt.
Forestil dig, at du efter et antal år (2, 3, 4, 7) stolt ser dit afkom bestå den afsluttende eksamen og stå klar til at gøre karriere i IT-branchen.
Hvorpå unge Viktor meddeler, at han vil være en rigtig god Cobol-programmør. Hans drøm er at beherske CICS, //JOB, og hele den øvrige mainframe-verden.
Er det et sandsynligt scenario?
Hvad nu, hvis istedet Viktoria meddeler dig, at drømmen er at blive en vanvittig god database-administrator?
Er den situation mere sandsynlig?
Ville du fortælle dem, at det var en rigtig god og visionær karriere-vej?
Min verden siden 1987 har været databaser og DBA (DataBaseAdministration), og i begyndelsen kom der nye kolleger til hele tiden, vi var konger, og følte os som rigtige pionerer...
I dag er det de samme gamle, bitre mænd (mest mænd), der mødes år efter år, bytter jobs med hinanden, bliver et år ældre - og savner de gode, gamle dage.
Det er næsten rigtigt, når jeg siger, at den eneste unge database-fyr, der er kommet ind i vores verden i de sidste mange år hedder Morten og arbejder for mig.
Det er kun næsten rigtigt, for der var jo også ham Tobias hos teleselskabet – men han skiftede til noget andet forleden.
Der er heldigvis grøde i markedet – folk er begyndt at flytte sig igen. Det har ellers stået lidt sløjt til, og man har klamret sig til sit job, specielt hvis det var i en stor og/eller offentlig virksomhed. Men mobiliteten er stigende (apropos ugens tema i CRN J).
Folk sender deres CV og fortæller mig, at jeg ”... godt lige må holde øje...”, og virksomheder spørger mig, hvordan i Alverden de skal finde en DBA mere?
Jeg deltager i et nul-sums-spil.
A1 søger tilbage til firma F1 efter nogle år hos firma F2. Til gengæld vil A2 gerne væk fra firma F3 og flytter ud til F1. Nu mangler F3 en DBA, men det er der jo råd for...
Det ligner den ordning for akademikere, som eksisterer i det offentlige: Hvert tredje år bytte man rundt på pladserne.
Måske vi skulle tage fat i de gode, gamle DBA’er herhjemme og lave en fast, aftalt, rotationsrunde for dem? Så havde de så komplet forældede og dødkedelige fagforeninger da endeligt noget (næsten) meningsfuldt at lave.
Man siger jo, at commoditiseringen kommer nedefra i stakken: Hvor mange i Dagens Danmark kan egentlig i dag troubleshoote en syg disk med et oscilloscop, hvis noget er galt? Nej vel? Man skifter hele disken, og prøver end ikke at finde ud af, hvad der var i vejen.
Hvor mange virkelige mestre og supereksperter findes der i dag på Unix, Linux, VMS eller Windows operativsystemerne? Ikke mange.
Hvor mange supereksperter tror I så der findes på database-området om nogle år?
Der kommer på den ene side ikke nye folk til i denne del af branchen. Se blot på uddannelsesmarkedet – netop i disse nedre lag af teknologistakken er antallet af solgte kursusdage gået dramatisk ned i de sidste 6-8 år.
Til gengæld mister vi hvert år nogle af de ”gamle”, fordi de enten går på pension, finder på noget andet eller bliver bedt om at lave noget andet i deres eksisterende job. Så er det jeg modtager CV’er, hvor en af de gamle gutter fortæller, at han ikke rigtigt har beskæftiget sig med databaser i de sidste fem år, så dér er han nok noget rusten.
Den endelige udryddelse af DBA’erne (disse almægtige data-konger, som kunne befale over liv og død for data, designs, projekter, brugere og systemer) signaleres måske tydeligst ved tendensen til enten at omdøbe DBA-afdelingen til DSA (DataSikkerhedsAfdelingen) eller til at gøre den (DBA-afdelingen) til en del af noget så rædselsfuldt som Storage-afdelingen. Gys.
De nedre lag af teknologi-stakken (diske, styre-systemer, databaser) er ikke specielt sexede mere. Hvem kan bebrejde de unge, at de søger hen mod det fremadrettede? Det har aldrig været godt at forsøge at kigge ind i fremtiden ved at kigge sig over skulderen.
Det mest sandsynlige er, at Viktor eller Viktoria vælger en karriere omkring Java, .Net, grafik, spil, farmerdating eller lignende.
Men man kan så sandelig tjene penge på at arbejde i de nedre lag –mange penge - hvis man kan holde sig up-to-date, og hvis man kan forblive på markedet i dårlige og gode tider, mens andre søger mod mere ”sikre” græsgange eller bare vil arbejde med ”det sidste nye”.
Der er penge i legacy, men sexet er det ikke. Der findes langt sikrere metoder at score på i byen end ved at nævne, at man er Database Administrator, men i øvrigt også har en del at gøre med virksomhedens disksystem, og er ansvarlig for jævnlige opgraderinger og patchinger af styresystemet. Gaaab.aHan er smuttet.
posted by Moans Nogood at 11:53 PM
0 Comments:
Post a Comment
<< Home