CRN 4: YPDN
YPDN
YPDN = You Probably Don’t Need...
For nogle år siden skrev min gode ven Cary Millsap (www.hotsos.com) en artikel med overskriften ”You probably don’t need bigger disks or faster CPU’s”.
Hans pointe var, at hurtigere CPU’er kan gøre performance-problemer værre, og at det ikke er godt at købe nye, større diske, hvis man samtidigt køber færre.
Det er nok ikke intuitivt for de fleste, at hurtigere CPU’er kan gøre et problem værre, men det vender jeg tilbage til.
Nå, jeg skrev for et par år siden en artikel, som jeg kaldte ”You probably don’t need RAC”. RAC er software fra Oracle, der tillader Oracle at køre ”parallelt” på hardware-clustre.
Min pointe var, at jeg synes fantastisk godt om RAC, at det er en imponerende teknologi, men at de fleste formentlig ikke har brug for den (og den koster kassen).
Mens Cary’s artikel forblev i det obskure tekniker-domæne, hvor ingen bemærker noget og ingen gør noget, så fik min artikel en helt anden skæbne...
IBM’s marketings-afdeling læser nemlig også medlemsbladet SELECT fra International Oracle User Group (IOUG), og så kunne man ellers, hvis man beskæftigede sig med salg af DB2-databaser internt i IBM, kort efter læse et længere whitepaper fra IBM med titlen ”Oracle experts agree: You probably don’t need RAC”.
Jeg ved at det her kommer som et chok for CRN’s læsere, men jeg fortæller det alligevel: IBM argumenterede i deres såkaldte whitepaper (en anden farve havde måske været passende) for, at deres egen løsning for DB2 var bedre end Oracle’s RAC!
Der gik en måned før Oracle’s marketingsafdeling i hovedkvarteret syd for San Francisco opdagede IBM’s papir, og så kan det da ellers nok være jeg fik opmærksomhed. Pludselig havde jeg møder med både produktchefen for RAC og VP’en med ansvar for RAC ovre i Oracle’s hovedkvarter. Meget spændende.
Man må jo ikke sige sådan noget om stjerneprodukter – hvad skal der så blive af op-salget? Alle skal have RAC. Eller hvad det nu end er man prøver at sælge kunderne. Det kan man jo sige sig selv.
En sjov øvelse er at spørge leverandørerne om de kan nævne nogle eksempler på virksomheder, der ikke har brug for deres ypperste produkter. Prøv det næste gang.
Så for nyligt gik det galt igen: Chef-arkitekten på Microsofts SQL Server database, min udmærkede og utroligt irriterende begavede ven James Hamilton, skrev et længere papir med den sexede titel ” Oracle Real Application Clusters and Industry Trends in Cluster Parallelism and Availability” og den opdagede Oracle’s marketingsafdeling selvfølgelig (igen gik der en måneds tid eller mere), og så kunne balladen begynde forfra. James argumenterede frem og tilbage, og var i det hele taget rimeligt seriøs omkring emnet. Men han citerede mig og mit YPDNR-papir en del.
Dén går ikke. Han er jo fra Microsoft.
James Hamilton roser faktisk RAC i sit papir. Men han mener at den ”shared-nothing” arkitektur han først lavede som chef-arkitekt på DB2 og nu vil lave på SQL server er bedre end Oracle’s ”shared-disk” arkitektur. Det er hans holdning, og andre har andre holdninger.
Men det her handler jo ikke om facts og relevans og argumenter. Det er marketing.
De store bikse (Microsoft, Carlsberg, Oracle, osv.) er ekstremt følsomme hvad angår deres markedsføring. Det skyldes (mindst) to ting:
For det første har de investeret mange penge i at opbygge et image og lave dyre kampagner rundt om i verden. ”Probably the best beer...”, ”You probably need RAC”, osv.
For det andet er det rigtigt godt for en marketingsKaj at have været i marketingsafdelingen hos Carlsberg, Oracle el.lign. I disse afdelinger gælder det om at gøre sig bemærket i 3-4 år, og så kan man få de rigtigt fede jobs bagefter.
Jeg tror ærlig talt ikke de dér MarketingsKaj’er føler noget som helst personligt for de produkter de promoverer. De holder altid den ironiske distance, de har altid øjnene på den næste jobmulighed.
Hvor tit har jeg ikke set dem skifte til konkurrenten og kort efter svine deres forrige arbejdsgiver til i kampagner?
Hvis prostitution er verdens ældste erhverv, så tror jeg det er på tide, at sociologerne kigger med friske øjne på marketingsfolks sexliv.
Tilbage til virkeligheden: Så giganterne er meget følsomme. Den dag jeg skriver artikelen ”You probably don’t need Carlsberg” får jeg nok en masse opmærksomhed igen J.
Men behøver man faktisk hurtigere CPU’er? Jeg lovede jo at vende tilbage til dette.
Som regel ikke.
Faktisk meget sjældent.
For nogen tid siden var jeg på besøg hos en kunde, der havde opgraderet deres server så den nu havde to meget hurtige Xeon-CPU’er i sig. Meget hurtigere end de gamle.
Og alting kørte langsommere.
Det er faktisk ikke så unormalt som man skulle tro. Der er en række fysiske og matematiske fænomener i denne verden, der ikke er intuitive.
En række matematiske paradokser, som man kun forstår, hvis man orker at grave sig ned i formlerne. Selv den bedste snusfornuft vil ikke give een løsningen. Lev med det.
Men lad mig forsøge mig med et billede, selvom det ikke er perfekt:
Som alle, der komme sydfra og skal til København om morgenen ved, så hedder byen Køge fordi køen starter dér.
Jeg ser med jævne mellemrum IT-kunder, der i overført betydning enten gør tilkørselsrampen ved Solrød 8-sporet og/eller anskaffer sig en rød Ferrari for at komme hurtigere til København om morgenen.
Men selvom rampen ved Solrød er 8-sporet, og selvom du holder og er helt klar i din Ferrari, så kommer du ikke hurtigere til København. Du er bare i stand til at vente på at komme på motorvejen sammen med endnu flere på rampen.
NB: Jeg er helt vild med danskernes tilbøjelighed til at lægge sig i yderbanen. Man ved jo aldrig. Man skulle jo nødig gå glip af noget. Men enhver kan jo sige sig selv (og det bekræftes af matematikken i kø-teori), at når alle rykker ud i overhalingsbanen kommer alle langsommere frem. Alligevel gør vi det. Den matematiske disciplin kaldet spil-teori kan forklare dette underlige fænomen, som i øvrigt er afskaffet ved lov i Tyskland: Ind til højre, eller du er en dummkopf.
Jeg har set tilfælde, hvor flere CPU’er hjalp på problemer. Jeg har endda set nogle få tilfælde, hvor hurtigere CPU’er hjalp på problemer. Men det er så tilpas sjældent, at jeg netop kan huske disse tilfælde.
Jeg har aldrig set større diske hjælpe. Det er IOPS (IO Per Second), der betyder noget, og ikke størrelsen (!), og det har ikke ændret sig i de sidste 42 år. Men jeg har set større diske gøre tingene meget værre, fordi man måske troede man så kunne nøjes med færre - sælgeren sagde jo, at cachen i SAN’et ville tage sig af resten.
Yeah right. En cache hjælper, hvis der er mange gentagelser (men så laver du jo fjollet arbejde, som kunne spares, hvis du var intelligent) og hvor der er pludselige spikes.
Den hjælper når du har færre diske. Cache koster cash. Det forklarer måske hvorfor man prøver at sælge det så ivrigt.
YPDN = You Probably Don’t Need...
For nogle år siden skrev min gode ven Cary Millsap (www.hotsos.com) en artikel med overskriften ”You probably don’t need bigger disks or faster CPU’s”.
Hans pointe var, at hurtigere CPU’er kan gøre performance-problemer værre, og at det ikke er godt at købe nye, større diske, hvis man samtidigt køber færre.
Det er nok ikke intuitivt for de fleste, at hurtigere CPU’er kan gøre et problem værre, men det vender jeg tilbage til.
Nå, jeg skrev for et par år siden en artikel, som jeg kaldte ”You probably don’t need RAC”. RAC er software fra Oracle, der tillader Oracle at køre ”parallelt” på hardware-clustre.
Min pointe var, at jeg synes fantastisk godt om RAC, at det er en imponerende teknologi, men at de fleste formentlig ikke har brug for den (og den koster kassen).
Mens Cary’s artikel forblev i det obskure tekniker-domæne, hvor ingen bemærker noget og ingen gør noget, så fik min artikel en helt anden skæbne...
IBM’s marketings-afdeling læser nemlig også medlemsbladet SELECT fra International Oracle User Group (IOUG), og så kunne man ellers, hvis man beskæftigede sig med salg af DB2-databaser internt i IBM, kort efter læse et længere whitepaper fra IBM med titlen ”Oracle experts agree: You probably don’t need RAC”.
Jeg ved at det her kommer som et chok for CRN’s læsere, men jeg fortæller det alligevel: IBM argumenterede i deres såkaldte whitepaper (en anden farve havde måske været passende) for, at deres egen løsning for DB2 var bedre end Oracle’s RAC!
Der gik en måned før Oracle’s marketingsafdeling i hovedkvarteret syd for San Francisco opdagede IBM’s papir, og så kan det da ellers nok være jeg fik opmærksomhed. Pludselig havde jeg møder med både produktchefen for RAC og VP’en med ansvar for RAC ovre i Oracle’s hovedkvarter. Meget spændende.
Man må jo ikke sige sådan noget om stjerneprodukter – hvad skal der så blive af op-salget? Alle skal have RAC. Eller hvad det nu end er man prøver at sælge kunderne. Det kan man jo sige sig selv.
En sjov øvelse er at spørge leverandørerne om de kan nævne nogle eksempler på virksomheder, der ikke har brug for deres ypperste produkter. Prøv det næste gang.
Så for nyligt gik det galt igen: Chef-arkitekten på Microsofts SQL Server database, min udmærkede og utroligt irriterende begavede ven James Hamilton, skrev et længere papir med den sexede titel ” Oracle Real Application Clusters and Industry Trends in Cluster Parallelism and Availability” og den opdagede Oracle’s marketingsafdeling selvfølgelig (igen gik der en måneds tid eller mere), og så kunne balladen begynde forfra. James argumenterede frem og tilbage, og var i det hele taget rimeligt seriøs omkring emnet. Men han citerede mig og mit YPDNR-papir en del.
Dén går ikke. Han er jo fra Microsoft.
James Hamilton roser faktisk RAC i sit papir. Men han mener at den ”shared-nothing” arkitektur han først lavede som chef-arkitekt på DB2 og nu vil lave på SQL server er bedre end Oracle’s ”shared-disk” arkitektur. Det er hans holdning, og andre har andre holdninger.
Men det her handler jo ikke om facts og relevans og argumenter. Det er marketing.
De store bikse (Microsoft, Carlsberg, Oracle, osv.) er ekstremt følsomme hvad angår deres markedsføring. Det skyldes (mindst) to ting:
For det første har de investeret mange penge i at opbygge et image og lave dyre kampagner rundt om i verden. ”Probably the best beer...”, ”You probably need RAC”, osv.
For det andet er det rigtigt godt for en marketingsKaj at have været i marketingsafdelingen hos Carlsberg, Oracle el.lign. I disse afdelinger gælder det om at gøre sig bemærket i 3-4 år, og så kan man få de rigtigt fede jobs bagefter.
Jeg tror ærlig talt ikke de dér MarketingsKaj’er føler noget som helst personligt for de produkter de promoverer. De holder altid den ironiske distance, de har altid øjnene på den næste jobmulighed.
Hvor tit har jeg ikke set dem skifte til konkurrenten og kort efter svine deres forrige arbejdsgiver til i kampagner?
Hvis prostitution er verdens ældste erhverv, så tror jeg det er på tide, at sociologerne kigger med friske øjne på marketingsfolks sexliv.
Tilbage til virkeligheden: Så giganterne er meget følsomme. Den dag jeg skriver artikelen ”You probably don’t need Carlsberg” får jeg nok en masse opmærksomhed igen J.
Men behøver man faktisk hurtigere CPU’er? Jeg lovede jo at vende tilbage til dette.
Som regel ikke.
Faktisk meget sjældent.
For nogen tid siden var jeg på besøg hos en kunde, der havde opgraderet deres server så den nu havde to meget hurtige Xeon-CPU’er i sig. Meget hurtigere end de gamle.
Og alting kørte langsommere.
Det er faktisk ikke så unormalt som man skulle tro. Der er en række fysiske og matematiske fænomener i denne verden, der ikke er intuitive.
En række matematiske paradokser, som man kun forstår, hvis man orker at grave sig ned i formlerne. Selv den bedste snusfornuft vil ikke give een løsningen. Lev med det.
Men lad mig forsøge mig med et billede, selvom det ikke er perfekt:
Som alle, der komme sydfra og skal til København om morgenen ved, så hedder byen Køge fordi køen starter dér.
Jeg ser med jævne mellemrum IT-kunder, der i overført betydning enten gør tilkørselsrampen ved Solrød 8-sporet og/eller anskaffer sig en rød Ferrari for at komme hurtigere til København om morgenen.
Men selvom rampen ved Solrød er 8-sporet, og selvom du holder og er helt klar i din Ferrari, så kommer du ikke hurtigere til København. Du er bare i stand til at vente på at komme på motorvejen sammen med endnu flere på rampen.
NB: Jeg er helt vild med danskernes tilbøjelighed til at lægge sig i yderbanen. Man ved jo aldrig. Man skulle jo nødig gå glip af noget. Men enhver kan jo sige sig selv (og det bekræftes af matematikken i kø-teori), at når alle rykker ud i overhalingsbanen kommer alle langsommere frem. Alligevel gør vi det. Den matematiske disciplin kaldet spil-teori kan forklare dette underlige fænomen, som i øvrigt er afskaffet ved lov i Tyskland: Ind til højre, eller du er en dummkopf.
Jeg har set tilfælde, hvor flere CPU’er hjalp på problemer. Jeg har endda set nogle få tilfælde, hvor hurtigere CPU’er hjalp på problemer. Men det er så tilpas sjældent, at jeg netop kan huske disse tilfælde.
Jeg har aldrig set større diske hjælpe. Det er IOPS (IO Per Second), der betyder noget, og ikke størrelsen (!), og det har ikke ændret sig i de sidste 42 år. Men jeg har set større diske gøre tingene meget værre, fordi man måske troede man så kunne nøjes med færre - sælgeren sagde jo, at cachen i SAN’et ville tage sig af resten.
Yeah right. En cache hjælper, hvis der er mange gentagelser (men så laver du jo fjollet arbejde, som kunne spares, hvis du var intelligent) og hvor der er pludselige spikes.
Den hjælper når du har færre diske. Cache koster cash. Det forklarer måske hvorfor man prøver at sælge det så ivrigt.
posted by Moans Nogood at 11:55 PM
0 Comments:
Post a Comment
<< Home