Thursday, January 04, 2007

RHK: Thorups klaverkoncert

Thorup kunne mange ting. Én af dem var klaver. Så vi blev enige om, at han burde holde en mindre koncert nede i festlokalet på RHK, hvor der stod et ustemt klaver.

Til lejligheden lavede Thorup sin uforlignelige ølrand, der består af meget store mængder husblas og noget øl, som så anbringes i en normal, rund rand-form og sættes i køleskabet. Det var noget han kendte til fra sin elskede hjemstavn Sønderborg, men det er godt nok noget man skal vænne sig til at spise.

Så det serverede han til gæsterne, der var mødt frem. Derudover spillede han i glimt noget udmærket musik, og ellers gik tiden med at fortælle om diverse stykker, og ellers improvisere, som f.eks. det stykke, som jeg blev bedt om at assistere med, hvor jeg rytmisk knuste corn flakes i en tallerken med en ske mens Thorup hamrede i tangenterne.

Mere er der nok ikke at sige om den ting. Men den skulle med, synes jeg. Meget usædvanlig koncert.

0 Comments:

Post a Comment

<< Home