Monday, May 12, 2008

Kogebog: Tomatsuppe

Den her suppe har Ole lært mig at lave, og så har jeg ellers selv eksperimenteret i mange år med den.

Man skal grundlæggende bruge følgende per person:

1 dåse flåede, et løg og en bouillonterning

Varm noget olie. Smid grofthakkede løg derned.

Blend alt andet: De flåede dåsetomater, en dåse koncentreret, bouillonterningerne og krydderier og hæld det oveni løgene i gryden.

Når det har kogt et stykke tid har man nu to valg:

- ENTEN blender man nu det hele igen, inkl. løgene, så man får en meget tyk og kraftig suppe

- ELLER man sier det hele, så man får fjernet løgene.

Så varmes det op i gryden igen og tilsættes fløde. Fløde giver altid bonus hvad angår smag og udseende, så man kan roligt hælde rigeligt i.

Krydderier: Salt og peber, naturligvis. Grønne krydderier a la Oregano, og desuden en smule af kraftige krydderier som chili eller paprika (vær forsigtig).

0 Comments:

Post a Comment

<< Home