Miracle: Starten
I 1997 startede jeg Premium Services op i Oracle Danmark, og da det blev lukket ned i 2000 (grundet beslutninger højere op i Oracle Corp.) var vi vel tæt på 40 folk i gruppen.
Det var tre gode år, men nu måtte vi til at lave andre ting. En af gutterne - Michael Möller - sagde på et tidspunkt de profetiske ord "Problemerne er der stadig - kunderne er der stadig", og jeg kan se idag, at de tre år, hvor vi besøgte rigtigt mange Oracle-kunder, i virkeligheden var en fantastisk forberedelse på Miracle A/S.
Men det kunne jeg jo ikke vide dengang. Jeg skiftede job og blev salgschef og var ikke glad, selvom det bragte mig en ny firmabil, en lækker Saab 9-3 med 195 HK.
En sommerdag i 2000 stod jeg og hjalp Piet (min første kones nye mand) med at lave et haveskur, da min gamle skolekammerat Lasse ringede til mig. Han var (også) træt af sit arbeje og sagde så:
"Skal vi ikke lave et IT-firma? Du må have en masse kontakter og jeg ved, hvordan man sørger for, at bankerne er glade."
Det syntes jeg lød som en god ide, og til allersidst i denne time-lange samtale (stakkels Piet måtte selv grave stolperne ned) sagde vi det følgende til hinanden:
Jeg: "Hvis vi laver det her, så vil jeg foreslå, at du bliver administrerende direktør. Det ser mere seriøst ud. Jeg kan kalde mig ét eller andet - jeg er ligeglad."
Lasse: "Nørgaard, hvor ER jeg glad for, at du selv foreslog det." Og så var jeg teknisk direktør indtil vi blev enige om (nogle år senere), at jeg skulle have titlen adm.dir., fordi jeg hele tiden var i pressen. Så skiftede Lasse til bare at hedde Direktør.
I de næste måneder lavede vi business-plan, budgetter, snakkede med potentielle medarbejdere, osv. osv. Vi besluttede os for at lægge stærkt ud med otte medarbejdere fra begyndelsen. Lidt risikabelt, men det var gode folk, og vi var sikre på, at de kunne sælges.
Min gamle bank Nordea (Sparekassen SDS blev til Unibank som blev til Nordea) ville meget gerne være vores bankforbindelse (flere af dem kendte mig i forvejen), men de fik NEJ fra hovedkvarteret, fordi det var ved at være hårde tider i IT-branchen.
Men Carl fra Danske Bank i Svendborg kendte Lasse fra hans tidligere job og fik det banket igennem, selvom hans bagland også sagde NEJ. Fedt. Iøvrigt har vi aldrig haft brug for at låne penge af dem, og idag er Lasse jævnligt ude og sætte nogle millioner i en bank i et kort stykke tid, fordi vi har overskuds-likviditet. Men Carl troede på os, og det glemmer vi aldrig.
1. november 2000 var den officielle startdato, og det gik jo godt. Vi havde en nedtur da dotcom/telco-crashet ramte Danmark for alvor, men efter tre måneder med underskud var vi på sporet igen og vi har haft overskud i alle årene.
Vi har tit grinet af det faktum, at jeg vidste en masse om database-markedet og Lasse var uddannet økonom og havde brugt 10 år af sit liv som økonom for partiet Venstres folketingsgruppe - og alligevel lykkedes det os at starte op på et tidspunkt, hvor hele markedet gik ned ad bakke. Så meget for alle vore erfaringer og kloge ord :-) .

0 Comments:
Post a Comment
<< Home