Monday, May 12, 2008

Måltal: En perversion

Min hovedtese er denne:

"Man får altid den opførsel man belønner. Man kan bare aldrig forudsige, hvad den opførsel rent faktisk er."

I Oracle var man et år blevet irriteret på sælgerne over, at de kun solgte software-licenser, så man satte et personligt mål til hver enkelt på, at de skulle sælge så og så mange konsulenttimer.

Det år faldt timeprisen på konsulenter dramatisk. Faktisk så meget, så Consultings eksistens var truet.

Næste år justerede man måltallet, så det både handlede om antal timer og gennemsnitlig timepris. Så fandt sælgerne på andre tricks for at nå deres mål.

Eller tag en offentlig leder jeg kender, der blev informeret om, at en tilbagegang i antallet af ansatte i hans afdeling rent faktisk var en fremgang på 20%. Det var jo lidt svært at forstå for min tungnemme ven, indtil han forstod, at 1) hans chefs bonus afhang af de 20% fremgang og 2) han havde ikke talt alle de kandidater med, som havde søgt, men ikke fået, en stilling hos ham. Pludselig - når han målte de RIGTIGE ting - passede det sør'me.

Jeg har selv set det i mine 10 år i Oracle. Lederne skal nok sørge for, at deres mål nås, no matter what. Det medfører alle mulige former for perversioner og drejninger af tallene, og fremfor alt medfører det, at alle bruger en masse tid på alt andet end kunder.

Som Henrik Zangenberg (Gartner i Danmark) har sagt, så er det dødsens farligt at beskæftige sig med kunder. De tager tid fra karriereplejen, og ting kan faktisk gå galt.

Jeg er ultrakonservativ og ultraliberal i en skøn blanding, men jeg KAN ikke fordrage vores nuværende regerings totale narko-agtige afhængighed af måltal for alt og alle.

Det har aldrig været nødvendigt før at have dem, og indførelsen af McKinsey-tilstande har kun ført til perverse ting som "4 minutters hjemmeplejebesøg" og et menneskesyn, der går ud på, at et menneske bliver til "en resource", der kan sammenlignes med en anden "resource" - som om to mennesker kan sammenlignes. Ikke engang McKinsey-drengene eller vore jakkesæts-ministre eller deres spin-doktorerer vil vel sættes over én kam og kaldes resourcer? Vil diverse ledere bryde sig om at blive kaldt "resourcer" når de jo netop er "vidt forskellige"? Næh.

Al denne snak om måltal og automatisering af mennesket fører ikke til noget godt. Vi bliver bare flere offentligt ansatte og får mindre og mindre nytte ud af det.

Og sikke mange kontrollanter vi kunne undvære, hvis vi skrottede alt det pjat og bare arbejdede igen ligesom før slipsedrengene uden indsigt holdt deres indtog.

0 Comments:

Post a Comment

<< Home