Politiet laver intet, del 1: Jeg mangler en nummerplade...

Det er ikke mange "dele", der kommer i denne serie om Politiets manglende arbejde i disse tider, men jeg er jo heller ikke den eneste der skriver om det. Jeg begyndte at brokke mig over det for et par år siden (at Politiet intet lavede på trods af den laveste kriminalitet og det højeste antal politifolk nogensinde i historien), men nu er Berlingske, Ekstra Bladet og andre også gået i gang.

Ekstra Bladet havde en leder forleden om, at om nogle år vil banditterne se tilbage på denne tid som de fede år. Meget sandt, tror jeg.

Nå, til sagen:

Den 1. maj 2008 blev min forreste nummerplade stjålet på færgen fra Helsinki til Stockholm. Det sker jo, og de fleste ved, hvorfor det sker: Den bliver sat på - som den eneste nummerplade - på en anden bil, der skal bruges til noget kriminelt eller til at undgå bøder via hastighedskameraer.

Jeg kontaktede det lokale politi og fortalte det. "Skat", sagde de. "Det er Skat, der har overtaget alt vedr. nummerplader."

"Jo, men I skal vel vide, at nogle banditter...?", forsøgte jeg.

"Skat.", svarede de.

"Jamen, skal I ikke...?"

"Skat."

Javel. Så jeg ringede til Skat og blev stillet om til et eller andet nummer. Efter 20-25 minutters venten opgav jeg og tænkte "Hvad kan der egentlig ske?"

Og siden har jeg frejdigt kørt rundt uden den forreste nummerplade.

Der er adskillige motorcykelbetjente, der har set det. De kigger direkte på den sorte plade, hvor nummerpladen burde sidde. Men de gør intet.

"Skat."

Jeg er ret spændt på, hvor længe jeg kan køre rundt sådan her.