DirJulKal: 8. december
8. december
Direktør Mogensen havde fået hjælp fra Jægerkorpset – i form af de to elitesuperdræbere H & P – til hans forsøg på at overtale Brian Banker i Store Bank til at give ham den ekstra kassekredit han så desperat havde brug for, hvis han skulle kunne få julegodterne hjem til danskerne i tide.
Men ak – skønt Brian Banker havde frygtet for sit liv da H & P udsatte ham for D.I.B.’ere og D.S.T.’ere og moderate trusler - om at støbe ham et par Aalborg Portland-sko og stille ham ud på isen – kunne han ikke hjælpe. Ordren til at nægte Direktør Mogensen hans sædvanlige kassekredit ved juletid var kommet fra Store Banks hovedsæde i København. Brian Banker var uskyldig og uden indflydelse.
….
Chef/Jægerkorps modtog Direktør Mogensen og H & P på sit kontor uden ophør eller tøven. Han lyttede udtryksløst til H & P’s melding om den mislykkede mission, og stillede sig så med ryggen til dem alle og kiggede ud ad vinduet…
Efter 4 minutter og 20 sekunder rettede han sig pludseligt op, og råbte ”De er her! Godt så!” og pegede ud mod en busk, hvis grene bevægede sig sagte og vuggende.
Direktør Mogensen lignede et spørgsmålstegn efterfulgt af et udråbstegn og endnu et spørgsmålstegn. Chef/Jægerkorps bemærkede dette – fordi elitedræbere kan alt og ser alt – og sagde så de ord, der for altid ændrede Direktør Mogensens opfattelse af Verden:
”Det er kun rimeligt, at De får sandheden at vide nu, Direktør Mogensen – Deres hustru har naturligvis vidst det i alle de år hun har arbejdet for os. Det er således, at vi – Korpset – i mange hundrede år under skiftende navne har haft til opgave at beskytte Julemanden og Julens hemmeligheder. Derfor ser man os aldrig. Derfor ved ingen rigtigt, hvad vi laver. Og derfor er vi tit i Afghanistan.”
”Faktum!”, sagde P.
Alle nikkede kort og synkront.
Mogensen kunne ikke helt tro på dét, han lige havde hørt. Det var alt for fantastisk. Julemanden beskyttet af danske elitesoldater?
”Afghanistan er det bedste sted i Verden at gemme Julemanden,” fortsatte dræberelitechefen, ”for dernede har alle det samme skæg som han (hvis vi ellers lige farver Julemandens skæg en anelse gråt). Desuden har de gigantiske huler i Tora-Bora-bjergene været rigtigt gode til at gemme alle gaverne til børnene i. Ingen børn eller voksne tænker på at lede efter gaverne dér. Vi måtte i øvrigt i allerstørste hast sende HELE Jægerkorpset og HELE Frømandskorpset ned til Tora-Bora i 2002 – den såkaldte Operation Anaconda – fordi vi måtte sikre os, at amerikanerne ikke ved en fejl bombede de hulekomplekser, som vi gemte Julemanden og børnenes julegaver i!”
”Jeg troede,”, fortsatte Chef/Jægerkorps, ”at vi kunne hjælpe dig med at løse problemet med at få julegodterne frem til danskerne i tide ved at indsætte to af mine bedste mænd – H & P – men jeg indser nu, at vi bliver nødt til at aktivere De Meget Hemmelige, for at redde julen i år…”
”Hvem er De Meget Hemmelige?”, spurgte Direktør Mogensen. ”Jeg troede det var jer?!”
Chef/Jægerkorps smilede kort. ”Åh ja, det er jo også dét offentligheden skal og må tro. Men bag ved os står der en enhed så hemmelig, så gammel, så elite, så knusende effektiv og så smuk, at kun få af os nogensinde får lov til bare at PRØVE at blive optaget i den.”
”Vil det sige, at den mand I hilste på udenfor Store Bank var én af dem?”, spurgte Direktør Mogensen H & P.
”Korrekt”, svarede H – ”O er leder af afdeling MA i organisationen, som i daglig tale går under dæknavnet Miracle Security, fordi de mirakuløst har passet på Julemandens og Julens hemmeligheder i mere end tusinde år. O regnes for én af de allerbedste nogensinde. Chefen for MirSec, som vi kærligt kalder det til dagligt, hedder G eller blot GrusKasteren, og sådan er det med hele organisationen. På den yderst hemmelige webside www.MiracleSecurity.dk kan man faktisk se organisationsdiagrammet og detaljer om de enkelte medlemmer, men det ved ingen udenfor de hemmelige organisationer”, sluttede H.
Den barske killerboss – Chef/Jægerkorps - fortsatte: ”MirSec lader os andre vide, at de er i området og sikrer mod terrorangreb og andre problemer, ved simpelthen at bevæge grene og blade på buske og træer. Befolkningen tror, at det er vinden og vejret, der får træer og buske til at svaje. Men det er i virkeligheden Miracle Security, der lader folk vide, at alt er under kontrol og at de har stedet under observation og er klar til at gribe ind. Det er ingen tilfældighed, at kriminaliteten for tiden er den laveste i mange år i Danmark. MirSec er altid overalt for alle.”
”Faktum!”, sagde H stille.
Alle nikkede tyst.
”Jeg blev glad lige før. Jeg bemærkede, at MirSec er i området”, sagde Chef/Jægerkorps. ”Busken udenfor bevægede sig. Jeg tror det er på tide at inddrage De Meget Hemmelige – ellers står vi som nation pludselig uden julegodter, og det er HELT uacceptabelt. Så har vi fejlet i vores mission!”, sluttede Jægerdræberen – mest til sig selv.
Kort efter gik døren til Chef/Jægerkorps’ kontor op…
Direktør Mogensen havde fået hjælp fra Jægerkorpset – i form af de to elitesuperdræbere H & P – til hans forsøg på at overtale Brian Banker i Store Bank til at give ham den ekstra kassekredit han så desperat havde brug for, hvis han skulle kunne få julegodterne hjem til danskerne i tide.
Men ak – skønt Brian Banker havde frygtet for sit liv da H & P udsatte ham for D.I.B.’ere og D.S.T.’ere og moderate trusler - om at støbe ham et par Aalborg Portland-sko og stille ham ud på isen – kunne han ikke hjælpe. Ordren til at nægte Direktør Mogensen hans sædvanlige kassekredit ved juletid var kommet fra Store Banks hovedsæde i København. Brian Banker var uskyldig og uden indflydelse.
….
Chef/Jægerkorps modtog Direktør Mogensen og H & P på sit kontor uden ophør eller tøven. Han lyttede udtryksløst til H & P’s melding om den mislykkede mission, og stillede sig så med ryggen til dem alle og kiggede ud ad vinduet…
Efter 4 minutter og 20 sekunder rettede han sig pludseligt op, og råbte ”De er her! Godt så!” og pegede ud mod en busk, hvis grene bevægede sig sagte og vuggende.
Direktør Mogensen lignede et spørgsmålstegn efterfulgt af et udråbstegn og endnu et spørgsmålstegn. Chef/Jægerkorps bemærkede dette – fordi elitedræbere kan alt og ser alt – og sagde så de ord, der for altid ændrede Direktør Mogensens opfattelse af Verden:
”Det er kun rimeligt, at De får sandheden at vide nu, Direktør Mogensen – Deres hustru har naturligvis vidst det i alle de år hun har arbejdet for os. Det er således, at vi – Korpset – i mange hundrede år under skiftende navne har haft til opgave at beskytte Julemanden og Julens hemmeligheder. Derfor ser man os aldrig. Derfor ved ingen rigtigt, hvad vi laver. Og derfor er vi tit i Afghanistan.”
”Faktum!”, sagde P.
Alle nikkede kort og synkront.
Mogensen kunne ikke helt tro på dét, han lige havde hørt. Det var alt for fantastisk. Julemanden beskyttet af danske elitesoldater?
”Afghanistan er det bedste sted i Verden at gemme Julemanden,” fortsatte dræberelitechefen, ”for dernede har alle det samme skæg som han (hvis vi ellers lige farver Julemandens skæg en anelse gråt). Desuden har de gigantiske huler i Tora-Bora-bjergene været rigtigt gode til at gemme alle gaverne til børnene i. Ingen børn eller voksne tænker på at lede efter gaverne dér. Vi måtte i øvrigt i allerstørste hast sende HELE Jægerkorpset og HELE Frømandskorpset ned til Tora-Bora i 2002 – den såkaldte Operation Anaconda – fordi vi måtte sikre os, at amerikanerne ikke ved en fejl bombede de hulekomplekser, som vi gemte Julemanden og børnenes julegaver i!”
”Jeg troede,”, fortsatte Chef/Jægerkorps, ”at vi kunne hjælpe dig med at løse problemet med at få julegodterne frem til danskerne i tide ved at indsætte to af mine bedste mænd – H & P – men jeg indser nu, at vi bliver nødt til at aktivere De Meget Hemmelige, for at redde julen i år…”
”Hvem er De Meget Hemmelige?”, spurgte Direktør Mogensen. ”Jeg troede det var jer?!”
Chef/Jægerkorps smilede kort. ”Åh ja, det er jo også dét offentligheden skal og må tro. Men bag ved os står der en enhed så hemmelig, så gammel, så elite, så knusende effektiv og så smuk, at kun få af os nogensinde får lov til bare at PRØVE at blive optaget i den.”
”Vil det sige, at den mand I hilste på udenfor Store Bank var én af dem?”, spurgte Direktør Mogensen H & P.
”Korrekt”, svarede H – ”O er leder af afdeling MA i organisationen, som i daglig tale går under dæknavnet Miracle Security, fordi de mirakuløst har passet på Julemandens og Julens hemmeligheder i mere end tusinde år. O regnes for én af de allerbedste nogensinde. Chefen for MirSec, som vi kærligt kalder det til dagligt, hedder G eller blot GrusKasteren, og sådan er det med hele organisationen. På den yderst hemmelige webside www.MiracleSecurity.dk kan man faktisk se organisationsdiagrammet og detaljer om de enkelte medlemmer, men det ved ingen udenfor de hemmelige organisationer”, sluttede H.
Den barske killerboss – Chef/Jægerkorps - fortsatte: ”MirSec lader os andre vide, at de er i området og sikrer mod terrorangreb og andre problemer, ved simpelthen at bevæge grene og blade på buske og træer. Befolkningen tror, at det er vinden og vejret, der får træer og buske til at svaje. Men det er i virkeligheden Miracle Security, der lader folk vide, at alt er under kontrol og at de har stedet under observation og er klar til at gribe ind. Det er ingen tilfældighed, at kriminaliteten for tiden er den laveste i mange år i Danmark. MirSec er altid overalt for alle.”
”Faktum!”, sagde H stille.
Alle nikkede tyst.
”Jeg blev glad lige før. Jeg bemærkede, at MirSec er i området”, sagde Chef/Jægerkorps. ”Busken udenfor bevægede sig. Jeg tror det er på tide at inddrage De Meget Hemmelige – ellers står vi som nation pludselig uden julegodter, og det er HELT uacceptabelt. Så har vi fejlet i vores mission!”, sluttede Jægerdræberen – mest til sig selv.
Kort efter gik døren til Chef/Jægerkorps’ kontor op…
posted by Moans Nogood at 3:24 PM
0 Comments:
Post a Comment
<< Home