Wednesday, December 08, 2010

DirJulKal: 9. december

9. december:
Direktør Mogensen har fået at vide, at Jægerkorpset – og De Meget Hemmelige fra Miracle Security – har stået vagt om Julemanden og Julens hemmeligheder i mange hundrede år, bl.a. ved at gemme alle gaverne til børnene i de enorme hulekomplekser i Tora-Bora-bjergene i Afghanistan. Og ved at gemme Julemanden blandt afghanerne, der alle har julemandsskæg. Og det ved ALLE. Faktum.

På Chef/Jægerkorps’ kontor diskuterer man næste skridt efter den mislykkede mission i Store Bank i Aalborg.

….

Alle vendte sig om, da døren til kontoret gik op. Ind trådte O, som hurtigt lukkede døren efter sig igen. Alle stillede sig i retstilling.

”Vi tager over herfra”, sagde han, ”så vi kan få den her sag klaret i en fart. Vi har i forvejen rigeligt at gøre med hele Wikileaks-halløjet”.

”Problemer?”, spurgte elitechefdræberen.

”Nej, slet ikke”, svarede O, ”vi er allerede to-tre skridt foran. Den fingerede arrestation af lederen af Wikileaks foretog vi for at give ham ro til at hacke computerne hos Store Bank. Det er nu gjort, og helikopteren lander her om 42 sekunder, og fortsætter med det samme til København. Vores chef – GrusKasteren – leder personligt operationen dér.”

”Hvad så med mig?”, spurgte Direktør Mogensen forvirret? ”Får danskerne deres julegodter alligevel?”

”Danskerne har altid spist julegodter, og det kommer de også til i år! De følger i øvrigt med os i helikopteren nu”, svarede O, mens han brugte en enkelt D.I.B.’er i retning af Direktør Mogensen.

”Faktum”, sagde Chef/Jægerkorps, og alle nikkede.

Få sekunder senere landede en sort helikopter foran Korpsets hovedkvarter, O og Direktør Mogensen steg ind, og de var i luften 42 millisekunder senere.

I helikopteren befandt der sig 10 andre personer. Direktør Mogensen genkendte lederen af Wikeleaks, men de øvrige personer – tre kvinder og seks mænd – havde han aldrig set før. Henover larmen introducerede O dem kort:

”Disse tre kvinder – B, C og K – er trukket ud fra en anden operation vi kører for tiden i Nordkorea, for at assistere med at få lukket denne forfærdelige sag i en fart.”, forklarede han.

”Chefen for Wikileaks kender du fra medierne. De øvrige seks her er – C, E, G, K, M og U. G – vores chef – leder operationen. Teamet i København ledes af vores mest erfarne nedkæmper, Senior.”

”Hvorfor kaldes han Senior og ikke bare S?”, spurte Direktør Mogensen.

”Efter 50 års aktiv tjeneste i MirSec får man ret til fem yderligere bogstaver – ét per årti”, forklarede O.

Kort efter fløj helikopteren ind over København og stod stille 20 meter over Store Banks hovedsæde. Direktør Mogensen nåede lige at se, at adskillige træer og buske omkring hovedsædet bevægede sig kraftigt, så blev dørene i begge sider af helikopteren åbnet, lange sorte reb blev smidt ud, Direktør Mogensen blev taget under armen af K, og få sekunder senere stod alle på taget og helikopteren var væk.

”Hej Senior”, sagde G til en ældre mand, der stod og ventede på taget.

”Er i klar?”, spurgte Senior skarpt tilbage ”Vi har spildt tid nok. Vi har andre ting at tage os til også.”

”Alle er klar,”, svarede G. ”Sæt i værk.”

0 Comments:

Post a Comment

<< Home