RHK: Telefonerne
Hvordan man finder ud af den slags ting ved jeg ikke, men "man" vidste at hvis man blev ringet op på køkkentelefonen eller værelsestelefonen (som var svar-telefoner og intet andet) så kunne man ved samtalens afslutning give afbryderknappen et hårdt, præcist slag, og så fik man en klartone som tegn på, at man var "udenfor" kollegiet og kunne dreje/ringe et nummer.
Vi havde et fantastisk telefonbord, som vi skiftedes til at sidde ved således at samtaler til kollegianere kunne blive ekspederet videre til værelset eller køkkenet for den pågældende - det var sådan et rigtigt fedt, gammelt system, hvor man satte stik i den ene ende og den anden, og hvad ved jeg. Vi morede os naturligvis ofte med at svare "This is the embassy of Uganda" og den slags, når mødre og andre ringede for at tale med deres poder.
Bagmanden: "Externe kærester har altid haft deres problemer. F.eks. var bage-bent lige blivet "skilt" inden han flyttede ind - men en søndag kl. 11.30 da hans eks ringede fik vi stillet samtalen videre til værelse 750 (Jeanne) og det var vist helt nyt for dem alle tre...."
Ellers havde vi ikke kontakt med omverdenen. Mobilen fandtes ikke rigtigt.
Men Ole og jeg anskaffede os et rigtigt telefonapparat model Jysk Telefon AS (JTAS) og hev beklædningen af en af vore værelsestelefoner og forbandt de to tråde til lidt af hvert, eksperimenterede lidt, og pludselig havde vi forbindelse!
Så hvis nogen ringede til os, så kunne vi ved samtalens afslutning give telefonen et lille rap, så vi fik en klartone, og så kunne vi med JTAS trykknaptelefonen bare ringe ud. Godt nok kun til 01, 02 og 03-områderne, men alligevel - det var da hele Sjælland og øerne med! Og så kunne vi tale gratis lige så tosset vi ville.
Næste skridt var naturligvis at få vores egen telefonlinie på værelset. Da det først var på plads kunne vi nu ringe fra vores værelse til kollegiet, blive stillet om, snakke med sig selv i et par sekunder, og så ellers få en linie ud uden beregning.
Det var meget snedigt og vi var meget stolte af det, men reelt brugte vi det jo ikke særligt meget - vi endte da bare med at ringe på vore egne linier istedet.
Men der var en fantastisk teknik, som jeg lærte dengang: Man kunne også ringe ud fra svartelefonerne, selvom de ikke havde hverken drejeskive eller trykknapper: Man kunne slå hurtigt på afbryderen når man havde fået sin klartone: 10 gange hurtigt efter hinanden for at dreje 0, 5 gange hurtigt efter hinanden for et 5-tal, osv. Og selvfølgelig med passende pauser mellem tallene. Det var faktisk ikke så svært.
Hvad man dog ikke gjorde. Meget svært at forklare sin teenagedatter idag :-))).
Vi havde et fantastisk telefonbord, som vi skiftedes til at sidde ved således at samtaler til kollegianere kunne blive ekspederet videre til værelset eller køkkenet for den pågældende - det var sådan et rigtigt fedt, gammelt system, hvor man satte stik i den ene ende og den anden, og hvad ved jeg. Vi morede os naturligvis ofte med at svare "This is the embassy of Uganda" og den slags, når mødre og andre ringede for at tale med deres poder.
Bagmanden: "Externe kærester har altid haft deres problemer. F.eks. var bage-bent lige blivet "skilt" inden han flyttede ind - men en søndag kl. 11.30 da hans eks ringede fik vi stillet samtalen videre til værelse 750 (Jeanne) og det var vist helt nyt for dem alle tre...."
Ellers havde vi ikke kontakt med omverdenen. Mobilen fandtes ikke rigtigt.
Men Ole og jeg anskaffede os et rigtigt telefonapparat model Jysk Telefon AS (JTAS) og hev beklædningen af en af vore værelsestelefoner og forbandt de to tråde til lidt af hvert, eksperimenterede lidt, og pludselig havde vi forbindelse!
Så hvis nogen ringede til os, så kunne vi ved samtalens afslutning give telefonen et lille rap, så vi fik en klartone, og så kunne vi med JTAS trykknaptelefonen bare ringe ud. Godt nok kun til 01, 02 og 03-områderne, men alligevel - det var da hele Sjælland og øerne med! Og så kunne vi tale gratis lige så tosset vi ville.
Næste skridt var naturligvis at få vores egen telefonlinie på værelset. Da det først var på plads kunne vi nu ringe fra vores værelse til kollegiet, blive stillet om, snakke med sig selv i et par sekunder, og så ellers få en linie ud uden beregning.
Det var meget snedigt og vi var meget stolte af det, men reelt brugte vi det jo ikke særligt meget - vi endte da bare med at ringe på vore egne linier istedet.
Men der var en fantastisk teknik, som jeg lærte dengang: Man kunne også ringe ud fra svartelefonerne, selvom de ikke havde hverken drejeskive eller trykknapper: Man kunne slå hurtigt på afbryderen når man havde fået sin klartone: 10 gange hurtigt efter hinanden for at dreje 0, 5 gange hurtigt efter hinanden for et 5-tal, osv. Og selvfølgelig med passende pauser mellem tallene. Det var faktisk ikke så svært.
Hvad man dog ikke gjorde. Meget svært at forklare sin teenagedatter idag :-))).
posted by Moans Nogood at 6:45 PM
1 Comments:
This comment has been removed by a blog administrator.
Post a Comment
<< Home