Sunday, November 28, 2010

SDS: Da jeg mistede alt...

I sidste uge havde jeg besøg af nogle herlige mennesker fra en lille biks, der gerne vil dele kontorlokaler og undervisningsfaciliteter med os.

Da de næsten var færdig med en lille rundtur i vore lokaler spurgte Eva (deres salgschef), om jeg kendte J.S.? For ham samarbejdede de en del med....

Og BANG var jeg tilbage i min SDS-tid (1987-1990), hvor en ung studerende fra en af afdelingerne i hovedkvarteret spurgte mig og Mogens Egan, om man kunne låne en PC med hjem for at skrive speciale (muligvis til HD, muligvis Cand.Merc.) på, så man slap for at skulle skrive det på en skrivemaskine (som stadig var det normale dengang)?

Sådan en låne-PC-ordning havde man naturligvis ikke i vores EDB-afdeling - det var også nogle dyre PC'ere vi havde - men jeg tilbød ham, at han bare kunne låne min private PC, som jeg havde købt i 1986 for 42.000 kroner (inkl. monokrom - gul - skærm, 20 MB harddisk og 640 KB RAM, fordi jeg bare skulle have det vildeste).

Han regnede med at skulle bruge den i 2-3 uger, og det kunne jeg sagtens gå med til.

Så gik der et par måneder uden at jeg hørte fra ham.

Så ringede jeg lidt, og til sidst fik jeg fat i ham. Og samtalen - som jeg husker den - gik lidt hen ad dette:

Jeg: Er du færdig med at bruge min PC?
Han: Jah. Øhm. Er der nogen måde hvorpå man kan få slettede data tilbage fra en disk?
Jeg: Mjah, det kommer an på, om man har slettet eller f.eks. formatteret disken?
Han: Hvis man nu har formatteret den?
Jeg: Næh, så er der ikke noget at gøre. Sådan en diskette er helt blank...
Han: Hvis det nu er harddisken?
Jeg: (Begynder at ane noget ikke-godt): Øh, har du formatteret min harddisk?!

Og det havde han. Han havde skrevet "Format" og trykket retur. Defaulten for sådan en kommando var harddisken "C:", hvilket den kom ud og sagde tydeligt - men det kunne han jo nok ikke lige tolke, så det blev til en indforstået "format c:" i stedet for den tilsigtede "format a:" til en diskette.

Nå, men jeg havde jo naturligvis ingen backup, så det var bare ærgeligt. Han afleverede den diskret en dag, hvor jeg ikke var til stede (han troede nok jeg var sur), og jeg fik faktisk ikke engang bare en flaske vin eller lign. som tak. Øvbøv.

Nå, men nogle år senere er jeg så i Hillerød for at besøge min daværende ex-svigermor og hendes mand - og fan'me, om J.S. ikke bor lige overfor dem og er ved at vaske sin bil i indkørslen! "DAAAAAVVVVV J...", brølede jeg, hvilket så ud til at give ham et chok. Så snakkede vi om andre ting og jeg kørte lidt senere og kom ikke mere på den adresse (af andre årsager).

Og så - 20 år senere - spørger Eva, om jeg kender J.S.

Fantastiske Verden. Jeg glæder mig rent faktisk til at møde ham og drikke en øl og grine af den slettede harddisk i slut-80'erne :-).

mvh.

Mogens

Efterskrift: Man bliver sgu' gammel. Jeg HAVDE allerede skrevet om denne episode - og heldigvis ser fortællingerne næsten ens ud :-))). Her er det:

http://vibrugerikkeblogs.blogspot.com/2009/02/da-jeg-lante-min-super-pc-ud.html