Monday, November 24, 2008

Min Påklædning....

Jeg får ind imellem nogle aldeles pratfulde reaktioner på mine video-klummer:
===============================================================================
Der var engang en IT direktør der når han havde lyst – satte sig foran et kamera og brugte nogle minutter på at fortælle hvad han havde på hjertet. Det var aldrig kedeligt – nogle gange var det mere humoristisk, sakastisk og satirisk end andre gange – men aldrig kedeligt…

Han vært for nogle af disse klummer fik en ide… Jeg tror den lød noget i retning af: ”Denne direktør har sagt mange sjove og skæve ting om ledelse – så vi beder ham om at sige de bedste ting om det – en gang til… og måske lidt nyt… VI laver så en ny indledning og vi putter ham i et jakkesæt…”

En fin ide – men det gik slet ikke… Direktøren kom til at virke som en der skulle holde oplæg til en eksamen… det blev form og forpligtelse… det skæve forsvandt – glimtet i øjet forsvandt…

Mogens Nørgaard – bryd ud af det format – NU!!!

I respekt

A...
Loyal fan ;-)
===============================================================================

Jeg svarede:

Hej Arne,

Tak for din søde mail. Jeg er oprigtigt glad for, at du gider sige det til mig, og jeg skal nok tænke over det. Viste din mail til konen igår (hun arbejder også i Miracle) og diskuterede det med hende. Forunderligt nok var hun enig med dig.

Det var min idé at lave ca 25 indslag om ledelse i det daglige - stort set bare de ting, jeg alligevel går rundt og siger/gør i det daglige - på én dag (fem timer) mens det var de to piger, der havde lyst til at gøre det lidt anderledes, fordi jeg altid er klædt på følgende måde - altid! :

- blå eller sorte jeans
- sort poloshirt, hvorpå der står Miracle Support på brystet
- sorte tennissokker
- brune sejlersko af et bestemt mærke (lettere udtrådte)
- blå fleece, hvor der står Miracle på

Læg mærke til den udbrede anvendelse af farven sort, der teoretisk set kunne indikere et ønske om at maskere en form for overvægt hos mig.

Jeg har tre Armani-sæt, som jeg købte i ét hug for nogle år siden (jeg skulle giftes - fire år siden på torsdag) og som jeg har brugt en 5-10 gange i alt siden. Ét af dem kunne jeg stadig passe, så jeg tænkte What The Hell og sagde, at jeg ville tage det på. Pigerne blev særdeles overraskede, da de jo aldrig har set mig i andet end de ovennævnte fem ting. Så var det, at de spurgte, om de så ikke måtte putte noget i håret på mig, hvilket jeg sagde nej til. Hvorefter de sagde til mig, at det måske kunne være rart, at jeg ikke altid var så kedelig. Godt så.

Jeg medbragte selv en god flaske champagne, som jeg iøvrigt konsumerede i løbet af den dag det tog at lave de ialt 25 indslag. Det må derfor forventes, at de senere indslag bliver noget mere afslappede i tonen end de første....

Derudover havde den sædvanlige producerpige Ditte fået (gratis) hjælp af sin producerveninde Sidse, som havde lyst til at eksperimentere lidt og se, om det var noget hun kunne bruge i andre sammenhænge, så jeg gik også med til at sidde i designermøbler til en samlet værdi af 500.000 kroner, som hun med møje og besvær havde lånt sig til.

There you have it.

Det er iøvrigt meget muligt, at jeg har brugt emnerne før - jeg kan sgu' ikke huske det mere. Men jeg vil til gengæld sige, at jeg får nogle meget positive reaktioner på mine LUMre-videoer (Ledelse på den Underlige Måde) som f.eks. denne, der kom samme dag som din mail:
===========================================================
Subject: Alkohol tilbage

Hej Morgens,

Du aner ikke hvor meget jeg nyder dine skønne indlæg. Og med denne rammer du igen plet.....kan der spares 1800kr på kagerne skal der spares.

Dit indlæg i sidste uge var også værd at tænke over....du må endelig blive ved.

Med venlig hilsen/Best regards,
B..., CFO

===========================================================

Jeg bruger iøvrigt aldrig det format igen, naturligvis. I mine Connie-videoer har jeg jo også altid min militære bøllehat på, osv.

Den 8/12 begynder Henrik Zangenberg og jeg at lave TV-indslag for alvor (sammen), og der er jeg nok tilbage i min standardpåklædning og -format :).

Mvh.

Mogens

PS: Idag gik lynlåsen i min blå Miracle-fleece i stykker. Panik.

Gruppesex-udvikling

Ja, jeg ved godt, at jeg gør lidt grin med de evigt skiftende modeluner hos udviklerne.

Ja, ja, jeg ved godt, at jeg har sagt, at de skal være flere og flere på trods af, at metoder og værktøjer i de sidste 42 år har lovet STORE fremskrift i produktiviteten.

Ja, ja, ja, jeg ved godt, at jeg har nævnt, at udviklerne har sluppet jordforbindelsen og er endegyldigt på vej mod skyen, komplet med stadigt større grader af abstraktion i alle lag.

Jo, det kan godt være jeg har trukket på smilebåndet ved omtalen af SCROTUM-metode og -masters.

Jo, jo, jeg ved da godt, at Toon Koppelaars i sin "Helsinki Declaration" gør lidt grin med, at udvikler-"paradigmer" skifter hele tiden.

Men nu kan jeg se det. Alt giver mening. Tingene er faldet på plads som puslebrikker i et skakspil. Som bønderne og springerne i Ludo.

Svaret er KanBan.

Jeg sidder med en helsides annonce fra Computer World foran mig, hvor man reklamerer for en konference ved navn Agile 2008.

Her kan man bl.a. læse følgende (jeg har ikke kunnet finde denne tekst på nettet, så jeg skriver det af så godt jeg kan):
===============================================================
Kanban-systemet giver nye muligheder for effektivisering af agile udviklingsprocesser. David J. Anderson... forklarer:

- Kanban er udviklet som et "pull"-system, hvor udviklingen styres af den reelle efterspørgsel og det faktiske forbrug. Blandt andet er det karakteristisk for kanban-systemer, at de giver mulighed for at kontrollere opgavemængden... og systematisk eliminere flaskehalse. Dette booster effektiviteten, og netop derfor opfattes kanban-systemer som en fordel for teams, der planlægger og kontrollerer softwareudvikling. Samtidig er kanban-systemer også meget egnede til anvendelse i forlængelse af andre agile metoder - f.eks. Scxrum, siger David.

.....

På konferencen faciliterer David J. Anderson sammen med Ole Jepsen, Senior Agile Mentor, GoAgile også workshoppen "The kanban game", hvor deltagerne kommer bag kulissen og får et meget konkret indblik i Kanban-systekmer.

- Her kan deltagerne selv prøve Kanban-systemet. Konferencens kanban-spil simulerer anvendelsen af et "pull"-worksflow i tværfunktionelt team, siger David Anderson.

Ifølge Ole Jepsen understreger workshoppen samtidig, hvor stor en rolle, det visuelle aspekt spiller i kanban-systemer.

- "Kan" betyder visuelt - og "ban" betyder kort eller tavle, og det er netop sådan man arbejder med Kanban: Med kort og Postit's på vægge og whiteboards. Det gør det muligt for alle at tage aktiv del i planlægningen af det daglige arbejde - hvilket gør en kæmpe forskel for ejerskabet og motivationen i en gruppe. Det er bare mere engagerende at arbejde efter en plan, man selv har været til til at lave. Involvering og engaggement er med andre ord væsentlige elementer i Kanban - og man kan ikke udelukkende formidle Kanban bare ved at tale om det. Derfor gennemfører David Andersson og jeg en workshop, hvor konferencedeltagerne får mulighed for at mærke Kanban på¨deres egen krop, siger Ole Jepsen.

....
===============================================================

Følgende citater gør mig oprigtigt bange for, at vi har undladt at gøre alt det, som man faktisk bør gøre i et projektforløb, så det må primært være chefer for udviklere og projektKajer, der tager action på det her og sørger for, at alt bliver lavet om øjeblikkeligt i den måde man arbejder på i projekter. Det ser jo ud til, at hvis man skal bruge Kanban for at sikre følgende ting, så må vi igang med det SAMME. Vi kan IKKE leve uden. Ikke længere. Det må være slut, nu hvor det endelige gennembrud er der....

Jeg citerer:

"...udviklingen styres af den reelle efterspørgsel og det faktiske forbrug"
"...giver mulighed for at kontrollere opgavemængden...
"...systematisk eliminere flaskehalse."
"...en fordel for teams, der planlægger og kontrollerer softwareudvikling."

Kammerater! Disse ting burde vi jo forlængst have set manglede i jeres projekter! Nu kan vi få det rettet op takket være Kanban-spil og -systemer! Der er ingen tid at spilde!

Tænk, at vi har lavet projekter, hvor udviklingen ikke styredes af den reelle efterspørgsel og det faktisk forbrug!

Tænk, at vi ikke har haft mulighed for at styre opgavemængden!

Tænk, at vi ikke har haft mulighed for systematisk at elimere flaskehalse!

Tænk, at vi har gjort det forkert i de teams der har planlagt og kontrolleret softwareudvikling!

Derudover er der andre ting, der gør mig lidt nervøs:

Da jeg prøvede at fortælle min med-direktør og kampfælle Lasse om det, og læste annoncen højt for ham i telefonen, sagde han bare spontant: "Det er gruppesex, Nørgaard. Intet andet." Jeg måtte så fortælle ham, at det IKKE hed GangBang, selvom det lød sådan på den dårlige telefonlinie, men Kanban. Lasse var ligeglad og uberørt. Han insisterede på, at alle formuleringerne dækkede over en kultagtig gruppesex-idé. Specielt havde han hæftet sig ved ordet "pull".

Allermest bekymrer det mig, at vi ikke før har fået den idé at sætte gule selvklæbende sedler (Postit's) op på vægge og tavler for på den måde at få overblik.

Den idé er så totalt enkel og genial, at det er utroligt trist at der skulle en pioner som David J. Anderson til at få idéen og konceptualisere den.

Så mange spildte år, hvor de små, selvklæbende gule sedler har ligget dér, lige foran vore øjne, lige under vore næser, lige dér, hvor vi bare skulle have sagt til os selv:

"FUCK! Jeg sætter dem på VÆGGEN! På alle plane flader! Så kan man flytte rundt på dem! Så kan alle være med! Så har vi BÅDE overblik og styr på banditten!"

Og så bekymrer det mig en lille bitte smule, at Ole Jepsen staver David J. Andersons navn med to S'er i sit citat.

Med fornyet håb på udviklingens vegne forbliver jeg jeres

Mogens

PS: Kanban-annonceringen fylder (ganske som fortjent) hele siden i CW, mens der kun er blevet plads til et lille boks i højre hjørne, der kort nævner noget, der hedder Lean og ITIL. Det er vist noget gammelt noget. Sådan ser det ihvertfald ud.

PPS: Gad vide, om udviklere i virkeligheden allerede er oppe i skyen og har sluppet jordforbindelsen, men at der faktisk er FLERE himle?! Jeg mener: Hormonerne fra Utah har jo den her tro på, at man kan ende i den anden, fjerde eller endog syvende himmel (kun, hvis man er perfekt OG gift med en anden Hormon). Måske er udviklerne bare på vej til at opdage, at der er flere lag af skyer, flere lag af himle? Mon det er muligt, at der kommer noget efter KanBang, skønt det ser ud til at løse alle problemer?! Det her er STORT, kammerater!

Monday, November 10, 2008

Billedaften med march-holdet

Jeg går jo nogle halv-lange ture med et march-hold, der består af folk, der ikke sådan giver op. Faktisk har ingen på holdet givet op i de 30 år de har gået. Alle er kommet med hjem, som de siger.

Nå, men hvert år er der også billedaften, hvor vi sammen ser billeder fra specielt Nijmegen-marchen i Holland.

I år fandt denne begivenhed sted i fredags på Bülows Kaserne i Fredericia, og både min store datter Christine og jeg var med.

Det var en fin aften. Først fik vi et par øl. Så så vi nogle billeder. Så gik vi ned til Mongolian Barbecue - og fik Rødvin Nr. 13 fra menukortet i tilstrækkelige mængder.

Så gik vi ned på et værtshus, der mindede om en bræddehytte (og hvor der endda var rygning tilladt, hvilket siger en del nu om dage) og drak nogle flere øl. Så gik jeg og Christine hjem til min morbrors enke, Grethe, og SOV.

Men vi var jo også nogle af de allerførste der gik fra bræddehytten, og her er så beretningen fra Lisbeth om, hvordan det videre gik for holdet efterhånden som fredagen blev til lørdag... Det fortjener at blive offentliggjort, synes jeg.

==========================================================================
Tak for sidst, og tak for mad!

Det var en sjov aften og den der med bræddehytten havde jeg slet ikke set komme!

Jeg gik lidt før de andre og jeg var lige faldet i søvn da undulaten gjorde sin entre: tændte alt lys og "listede" rundt i noget der mindede om højhælede sko (jeg var nok bare træt og hørte forkert).

Endelig gik han til køjs i køjen over mig, et sekund og så snorkede han som om han var koblet til en maskine, der var ikke indlagt et standard "lufthul" som der plejer at være. Du ved så naive mennesker tror at han var stoppet med at snorke, næh næh næh han trak den i halen og lavede den uendelige RRRRRRRRRRRRR.....osv!! -jeg tænkte "nåh han er idet mindste i live og forsøgte at ignorere det.

Jeg var lige faldet hen da døren gik op, ind træder min helt Jes Mose, han skridter lige han til Undulaten og siger: Undo, du snorker vend dig om på siden!" - så forsvandt lyden??? -meeen så var Pølse og Hjortshøj sluppet ind og de underholdt så den næste times tid.

Pølse smed sig selv ud af min køje og klaskede hovedet ind i det skab som usle personer (igen) havde sat lige ved siden af sengen, derefter stjal han Kim Åges dyne og pude da han havde glemt selv at få sovebeslag med.

Kim dukkede først op kl 0830 så han opdagede det først for sent.

I MELLEMTIDEN havde Hjortshøj, som ikke havde ligget på den lade side mens Pølse optrådte, fundet et manillamærke på gulvet og det skulle (selvfølgelig) monteres på Pølses storetå. I mangel af en elastik tog han så mit sjal som han forsøgte at trække igennem det lille hul i manillamærket!!! (forestil dig her Hjortshøj kun iført underbukser, dybt koncentreret!)-det lykkedes sjovt nok ikke men han havde det rigtig morsomt så længe det varede.

Hils din dejlige datter fra mig, hun er verdens mest tålmodige menneske!
Knus Bamse
==========================================================================

Farvel til bilen uden nummerplade

Nå, problemet med den manglende front-nummerplade løste sig selv natten mellem den 23. og 24. oktober, hvor det lykkedes mig at køre en lygtepæl og nogle uskyldige træer ned og samtidig totalskade min elskede Saab 9-5 Aero Stationcar med Automatgear.

Suk. Den er ikke mere iblandt os, og jeg kører nu rundt i en kedelig diesel-stationcar af mærket Cadillac (det betyder, at det er en billigudgave af Saab 9-5 Stationcar produceret i Trollhättan).

Så jeg nåede kun at køre rundt uden nummerplade i vores land et halvt år. Ærgeligt. Case closed.