Sunday, February 13, 2011

Den smukke, blonde babe med de store bryster...

Min ven Gunnar er direktør for Miracle Island, og klarer sig bedre end nogen anden jeg kender. Han er et dybt imponerende menneske, og den bedste ven man kan få her i livet. Og så er han bindegal, skævt tænkende, skør, bindegal, sjov - og bindegal.

Da han og jeg for et stykke tid siden snakkede om krisen deroppe og nogle af de politikere, som han ikke er superbegejstret for i øjeblikket, kom jeg i tanke om et slogan fra min tid på Louisiana State University, som folk kørte rundt med på kofangeren (bumber stickers):

"Louisiana has got the best politicians that money can buy"

Så jeg foreslog Gunnar, at vi fik lavet sådan en stak til ham, dog med Island i stedet for Louisiana. Meget fin idé, syntes Gunnar.

Miracles fremragende designer Peter Ryhl lavede prompte nogle fantastiske bumper stickers med en stejlende hest (lidt Miraclesk har man vel lov at være) og sloganet: "Iceland has the best politicians money can buy". Dem sendte vi 200 styks af op til Gunnar.

Og så hørte jeg ellers ikke mere.

Indtil for nyligt, hvor min gamle veninde (tilbage fra Bordings Friskole i København) Pia så den på min kofanger (jeg havde beholdt en enkelt til mig selv) og straks erklærede, at hun var nødt til at få nogle stykker, for hun havde ansvaret for Island i Novartis, hvor hun arbejder.

Nå, jeg bragte Gunnar og Pia sammen på email, men Gunnar havde faktisk uddelt dem alle sammen ved en sammenkomst deroppe (han fortæller mig aldrig noget), så der var kun én tilbage. Men den måtte Pia naturligvis gerne få. Og så spurgte han, hvor han skulle sende den hen.

Pia svarede friskt på engelsk, at han bare kunne adressere den til ... og det skulle hun jo ikke have gjort, kan man sige, for Gunnar er ikke sen til at fange en mulighed for at tage lidt gas på borgerskabet.

Så kuverten ankom som den skulle til Novartis' danske hovedkvarter, hvor den vakte en del postyr og opsigt. Faktisk mente en eller anden amerikaner, at hun skulle lægge sag an (det er jo dét de kan, de amerikanere)... og alle fik sig et godt grin.

Gunnar havde nemlig skrevet udenpå kuverten:

Novartis Healthcare
c/o The beautiful, blond babe with the big boobs
Pia Krogsgaard Villadsen
Lyngbyvej 172
DK-2100 Copenhagen O
Denmark

Bordings Friskole: Da Lasse, Grif og jeg var på Stevns

Jeg blev mindet om den her historie forleden, da jeg talte med en person, der havde problemer med mus...

Jeg gik på Bordings Friskole i Østersøgade i København fra 1974 til 1978, dvs. fra 7. klasse til og med 3. real (vi var sidste årgang der kunne tage Realeksamen - så blev den afskaffet).

Skolen havde lavet en aftale med Karen Andersen, en af vore herlige lærere, om at man kunne bruge en gård på Stevns, ved byen Klippinge, som hun havde arvet efter sin far.

Så vi var en del, der brugte en masse weekender på at istandsætte gården fra en ende af, og alle klasserne fik gennem tiden glæde af at kunne være dernede i en uge eller mindre nu og da. Jeg har i hvertfald brugt rigtig megen tid dernede.

I 2. real skulle klassen til London, og af en eller anden grund endte vi med at være tre drenge, der ikke ville med. Der var lidt økonomi indblandet (mine forældre havde vist ikke så mange penge på det tidspunkt) og vist også andre motiver - resultatet var at Lasse, Michael Grif og jeg ikke ville/skulle med. Men hvad skulle vi så lave?

Jeg/vi fik så den idé, at vi kunne tilbringe ugen nede på Friskolegården i stedet. Og det fik vi lov til at vore forældre og lærere - fantastisk!

Så vi drog derned i højt humør og havde en skidesjov uge. Vi havde jo masser af plads og boede i de rum, hvor lærerne normalt sov, og kunne i det hele taget gøre som vi ville. Det var fantastisk.

Vi blev enormt gode til Kalaha, kan jeg huske, fordi vi øvede os systematisk i det i flere dage i træk - jeg kan stadig huske, hvordan man med lidt snilde kan rydde det meste af sin egen side i første træk - og vi lavede andre sjove ting:

- F.eks. gjorde vi os ihærdige anstrengelser for at få en radio til at spille Radio Luxembourg, fordi man dengang kun kunne høre den nyeste og bedste musik dér (DR var ikke meget værd, selvom Jørgen Mylius og Christian Flagstad gjorde deres bedste). Det førte bl.a. til at Grif (der lige var blevet medlem af Hjemmeværnet) klatrede op i et meget højt træ med et el-kabel, som vi så forbandt til radioen. Vi mente det gav bedre lyd, men da vi nogle dage senere koblede det fra havde vi stadig den samme lyd. Men sjovt var det jo.

- Og så bagte vi boller en dag, og det gav en aldeles forfærdelig stank i køkkenet. Vi led under det i nogle dage - hver gang vi brugte komfuret stank det som ind i Helvede.

Til sidst brugte Grif den gasmaske han havde fået udleveret i Hjemmeværnet, når der skulle laves mad derude. Lasse og jeg holdt os væk.

En af de sidste dage kom Grif - tror jeg - i tanke om, at vi jo kunne tage toppen af komfuret. Og ganske rigtigt - en mus havde lavet rede og fået unger dér. Det var dem, vi havde varmet godt og grundigt op, sikkert sammen med noget muse-høm-høm.

Ikke så sært, at det lugtede.