Da min far stjal i Bilka

Det må være 40 år siden eller så, så historien kan vel godt fortælles nu.

Mine forældre - Irma og Elith - handlede altid om fredagen til hele ugen ude i det store, fantastiske Bilka i Hundige (dengang var der kun én Bilka på Sjælland). Det var ikke lige min brors og min kop the, men sådan var reglerne - fredag aften købte vi ind.

Det var så også i Bilka at de havde købt et vækkeur af den gode, gamle type som en fødselsdagsgave til mig.

Det brugte jeg i et stykke tid (jeg stod typisk op ved 5-tiden og cyklede ned til Glostrup Friluftsbad og svømmede 1000 meter hver morgen før jeg drog i skole) indtil der en dag forsvandt en af de skruer bagpå, som man brugte til at stille uret med.

Så duede det ikke mere, og mine forældre henvendte sig pænt i Bilka og ville gerne købe en reservedel (det var stadig almindeligt dengang, at man kunne få reservedele i stedet for at smide ud og købe nyt). Men nej. Det kunne ikke lade sig gøre.

Det blev mine forældre faktisk lidt sure over, og med datidens målestok havde de også ret til det. Man kunne dengang forvente, at ting man købte kunne blive servicerede (mod betaling, naturligvis), hvis man fik brug for det.

Nå, men over aftensmaden foreslog jeg så, at jeg og min lillebror jo kunne prøve at se, om vi kunne liste en skrue fra et af de tilsvarende vækkeure af og stikke i lommen mens mine forældre handlede. Efter lidt diskussion gik de med til det, selvom jeg skulle argumentere længe og inderligt for det.

Men ak. Min bror og jeg luskede rundt om vækkeurene i lang tid, men uden at der kom det helt rigtige øjeblik. Så vi måtte opgive. Måske har vi set tilpas mistænkelige ud til at ekspedienterne har lagt mærke til det.

Da vi havde betalt for alle varerne ved kassen og gik henover parkeringspladsen til bilen fortalte jeg mine forældre, at det desværre ikke var lykkedes for mig at stjæle en skrue til vækkeuret.

"Så var det da godt, at jeg fik gjort det", sagde min far uden at fortrække en mine, og stak hånden ned i lommen og fremviste skruen.

Det fantastiske (for mig) ved den her historie er ikke så meget, at min far forstod at se uskyldig ud, mens han listede en skrue fra et vækkeur ud og ned i lommen, men snarere at jeg ikke mindes, at hverken jeg, min bror eller mine forældre ellers nogensinde stjal noget. Vi blev ret strengt opdraget i den retning. Men på én eller anden måde lærte vi, at der altså også er grænser for, hvad man skal finde sig i :-).

Da jeg så et vækkeur forleden, der var gået i stå, kom jeg i tanke om denne episode, der for altid vil være et sjovt og tankevækkende minde om min far (og min mor, som bakkede det op).

Mvh.

Mogens

Fredag den 20. august 2010: En God Dag :-)

Min gode medarbejder Jakob Tikjøb havde befalet mig til at servere MiracleØl for en ny kunde oppe i Nørresundby - UVdata - og det ville jeg jo gerne.

Jeg var godt nok kommet hjem fra Australien natten før, men var frisk nok, og kørte afsted med øllet i bilen, hentede serveringsanlæg og CO2 hos Johannes i Hadsten og kom kun én time for sent op til UVdata, dvs. kl 1500.

På vej henover Fyn blev jeg ringet op af Rikke fra Nordisk Film (kendte hende ikke):

Jeg (morsom som altid): Nordisk Film?! Hvilken film skal jeg spille hovedrollen i?

Hun: Det er en serie.

Jeg: Øh.

Hun: Er du gift og har børn?

Jeg: Næh. Jeg er skilt og bor alene.

Hun: Det var ærgeligt. Vi søger familier til en ny serie, hvor man bytter mor i familierne.

Jeg: Det kan jeg ikke klare, desværre?

- og så snakkede vi lidt om, hvorvidt jeg så kendte andre, der kunne være interesserede, så jeg har sendt dem et par forslag. Vi får se. Men det var en god start på dagen, sådan at få tilbudt en rolle i en realityserie :-))).

Men det skulle blive en MEGET bedre dag: Da jeg kom op til UVdata viste det sig, at de havde fået lavet specielle T-shirts til dagen, hvor der på ryggen var et billede af mig med et citat fra vores Miracle Open World-konference 2010: "Procedures and processes are for homosexuals" - og så havde de fået rettet på min sædvanlige sorte polo-trøje, så der stod UVdata Support i stedet for Miracle Support.

Det er vitterligt første gang i mit liv, at jeg bogstaveligt talt tabte kæben. Jeg var fuldstændig målløs (men kom mig hurtigt).

Direktørens kone, der arbejder i et andet IT-firma, var endda også troppet op, og selv deres lille skødehund havde fået en trøje på.

Jeg har ALDRIG været ude for noget lignende, og de efterfølgende timer i disse flinke menneskers selskab fløj afsted - bl.a. takket være en rigtig god samling af whisky og rom, som de traditionelt studerer fredag eftermiddag før de holder weekend.

De er ca. 25 medarbejdere i UVdata og de vil altid kunne få support hos mig fra nu af!

Så gik turen til Ålborg indre by, hvor Hjortshøj fra marchholdet og hans kæreste serverede god mad og vine, hvorefter vi så Armadillo (som er en fremragende film, der dokumenterer hvor seje vore gutter egentlig er derude i Afghanistan), og så tror jeg vi var i byen... jeg vågnede da ihvertfald næste morgen kl 10 på en luftmadras hos Hjortshøj, fik morgenmad og drog hjem.

Men sikken en fredag! Tak til Nordisk Film og STOR tak til UVdata. De havde endda sørget for en trøje til mig i den rigtige størrelse og den skal aldrig vaskes...